Det er bare min mening

Og det er man så

Begyndt forfra:)

men måske jeg dukker op igen hvis jeg har brug for at skrive et indlæg som jeg tror jeg kan være anonym med her:)

Skal man begynder forfra?

Fandt helt tilfældig en tidligere kollegas blog - okay, ikke spor tilfældigt - jeg googlede hende:) damm jeg er nysgerrig!

Nå men sad så og læste, heldigvis har hun ikke været alt for produktiv og ikke skrevet særlig længe - så det kunne lade sig gøre at "læse op" - men det får mig til at tænke. Tilsyneladende er der kolleger der læse hends blog, altså UDOVER mig mester! - nogen hun ved læser den... På en eller anden måde vil det begrænse mig HELT vildt, hvis jeg viste det - halvdelen af mine indlæg ville aldrig blive skrevet, halvdelen ville blive skrevet om og resten ville være "tomme"- hvordan kringler man den så det er læseværd, sjovt at skrive og samtidig noget som det ikke gør noget "spreder sig i organisationen" - for helt ærligt, er der først en kollega der læser med, så er der jo pludselig 100 (eller noget),

Fx dagens om at jeg måske har "fucked det hele up" - det kan jeg så ikke skrive, for så vil en se mig som totalt useriøs - og en anden vil blive virkelig skuffet over mig, tror jeg - nr to skal i hvert tilfælde ikke læse her hvad jeg har "gjort" - men få det at vide øje til øje - så kan vi måske i virkeligheden få det vendt til noget godt.

Men et eller andet sted kunne jeg godt have lyst til bare at starte på en frisk - lade være at være anonym - smide en blog med billede, mit navn - det hele. Og lade være at bekymre mig for hvem eller hvad der læser med.

Men hvordan fungere det - måske skal man bare ha et mere interessant liv end jeg:-)

Han bliver nok sur

Men tror sku jeg "arbejder hjemme" i morgen. Synes ikke samtalen gik "godt nok" - havde faktisk fået gejlet mig op til at jeg glædestrålende kunne ringe til chefen og sige "at nu var alt godt" - men kollega var meget defensiv, og når jeg bagefter skriver notater fra mødet indser jeg at det er ret begrænset hvad jeg egentlig har fået lov at byde ind med.

Og den skuffeaftale med chefen om at jeg har et fall back møde med HR om en måned eller noget, den "gælder pludselig ikke" mere. Nu siger han at jeg til enhver tid kan komme til ham, hvis der er noget jeg ikke er tilfreds med, så skal han sørge for at der bliver sat noget igang. Jeg ved han er bidsk, og som sådan tror jeg egentlig også han vil "kæmpe for mig", men nu ved vi jo ikke hvem der træder i stedet for ham - tænk hvis det er en der elsker kollega og hader mig. Nå HA HA, det sker nok ikke - men måske er det en der bliver pissed hvis nuværende chef blander sig i hans afdeling? - hvad hvis nu??? - jeg er bare utryg. Chef vil have  at jeg skal nøjes med at koncentrere mig om det jeg kan styre - et godt forslag fra hans side var at fx tømme vores fælles postkasse for kursustilmeldinger:-) "I love you too!" burde jeg vel ha sagt.

Jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal signalere til ham at det her ikke er i orden? - inderst inde ønsker jeg jo ikke at gøre ham sur, men jeg har stadig ondt i maven og det ved han - men stadigvæk mener han så at jeg bare skal "slappe af" og lade ham tage sig af de problemer. Måske problemet er at jeg er vandt til at klare mig selv, jeg nyder ikke den luksus at "have folk til det grove" - og så er det svært at "gi slip", selvom jeg stoler på ham.

Forstår også godt hvis han er møg træt af det hele - men netop SÅ burde han jo bare lade mig få min vilje lidt. Bare fordi kollega er vidt skræmt for HR, så skal det jo ikke styre MIG, vel?

Håber godt nok det er på den rigtige led

"Du vokser så meget", sagde måske-fætteren - "forhåbentlig på den rigtige led:-)" var mit svar.

I morgen skal jeg ha en snak med kollega som jeg ikke lige kommer så vel overens med, jeg bliver så træt og ked når der råbes af mig og skældes ud på mig. Egentlig havde måske-fætteren besluttet at NU skulle HR blandes ind, men det ville kollega så ikke være med til. Måske-fætteren har brugt en hel del tid på at presse og overtale mig i dag, så nu tager jeg den samtale med kollega - selvom jeg egentlig havde besluttet at når nu samtalen ikke kunne være med måske-fætteren, men med HR - så måtte det være sådan. Det er seriøst ikke mit valg.

Men han har mig jo i sin hule hånd:-) han ved lige hvad han skal trykke på. Det ene øjeblik siger han "jeg kan jo ikke tvinge dig" - når jeg så svarer "Men du kan presse mig" - "Det vil jeg ikke" svarer han så - og så presser han så han formodentlig er gasblå i fjæset:o)

Og jeg ÆDER rosen råt, ros til forret, ros til hovedret og ros til dessert - gadvide hvordan hulen man får ros til natmad???

Glæder mig til i morgen er overstået - så jeg kan se om jeg virkelig ER vokset?:-)

Om at holde fast

Nu er det så jeg skal huske dette indlæg. Det skrev jeg den dag jeg gik på ferie.

Desværre har jeg de sidste dage haft ondt i maven over at skulle starte igen:( - koninden har fyldt alt for meget i ferien. Vekslet mellem vrede, irritation, angst, medlidenhed, undskyldninger for hende - og forfra igen. Haft mest lyst til at skrive til chefen at jeg sygemelder mig, for jeg orker ikke mere med hende. Men "det gør man jo ikke" vel! - jeg har tusind aftaler der skal passes, dem kan jeg jo ikke svigte! - har "kringlet den" så jeg starter "ude af huset" i morgen tidligt, så har jeg da 1½ time ekstra inden jeg kaster mig i løvens hule.

Måske er taktiken at vente "BIG BANG" dårlig, men hvis jeg forventer det, så burde jeg kun kunne blive positivt overrasket. Måske det er sundere at håbe det bedste - men aå er skuffelsen så meget stårre.

Måske er det bare et udtryk for post-ferie-blues - måske bliver alt godt når jeg er på pinden og kan høste lidt ros:o) Måske ikke

I aften satser jeg på det sikre

For ikke at gentage succen fra i lørdags, ser jeg nu "Fars fede ferie i Las Vegas" og bagefter "Detektiv Monk" - så burde aftenen være tudefri.

Med mindre sønnen får mareridt som på vej hjem fra Legoland i bilen i går, hvor han pludselig stor tuder og peger ind i rabatten og græder "vi skal der over, vi skal der over" - ehm...spurgte ham om han havde drømt og tog ham i hånden lidt - så mumlede han "jeg elsker dig mor" og sov videre:-)

Eraser

Han er altså lidt HOT ham Arnold, han har i hvert tilfælde nogen rigtig intelligente biceps! og en charmerende accent....

Man er fandemig en idiot

Når man ser "Stepmom" i stedet for "Detektiv Monk"

Note til ejendomsmægleren

Skulle ha besøg af ejendomsmægler i dag - vurdering af hytten til hvis nu renten føjer sig så en låneomlægning vil være på sin plads.

Nu var jeg en anelse forudindtaget, første gang jeg stiftede bekendtskab med dette firma var da jeg skulle lægge lån om i min gamle lejlighed  magen til arrogant idiot skal man lede længe efter. Næste gang var i forbindelse med salg af selvsamme lejlighed - købers bank benyttede samme mægler. Men denne gang var min egen ejendomsmægler tilfældigvis også tilstede og satte meget passende konkurrenten på plads da han skabte sig:-). Tredie gang var da jeg skulle købe huset her, eller rettere havd kig på nabohuset, mæglerfirmaet var så arrogant at jeg opgav og baer købte dette hus, selvom det var en anelse dyrere - oki - haven var også bedre, men 200.000 er jo også en slags penge.

I dag kommer der så en i og for sig sød pige - men hun havde lige taget bad i en spand Angel. Min ynglings parfume, den gang jeg brugte parfume. Det har jeg ikke gjort rigtig siden datteren døde, så min næse er nok en anelse sart over for for meget parfume, og så i denne varme er det altså en tung fornøjelse med en ½ flaske angel. En anden gang synes jeg hun skal spare lidt på duftevandet når hun skal på kundebesøg:o) Og jeg skal måske se om jeg har lyst at ha lidt parfume på igen når jeg starter job efter ferien - men bare ganske lidt, det lover jeg.

Et vink med en vognstang

Eller snarere en lille sav:-)

Siden jul - år 2006 (og 07) har der stået først én, siden to pelsede juletræsstammer op ad mit stakit i hjørnet ved naboens og mit hus - i dag hyggede vi hjemme, sønnen legede med Brio på havebordet - som jeg i dagens anledning havde strammet skruer på - og puttet endnu en skrue i - gad vide om den altid har manglet? nu står det i hvert tilfælde noget stabilere.

Pludselig stikker den ene søde nabo hovedet over pilehegnet og spørger om vi er hjemme i dag og om jeg så ikke vil låne en sav så jeg kan få juletræsstammerne savet ned HAHA - det er sku da et vink med en vognstang, eller sav, eller noget....

Sønnen og jeg fik så i fælles skab savet de to stammer i noget mormor forhåbentlig kan mase i brændeovnen - tørt er træet i hvert tilfælde.

Saven blev afleveret igen og jeg fik at vide at den kunne jeg altid låne, hvis det var - så måske juletræet 2008, eller den pelsede stammei hvert tilfælde,  ikke skal stå helt så længe.

Det der med jobbet

Haft en snak med x-x chef i dag. Hun havde lovet at passe sønnen et par gange i august når jeg er til to-dages sceancer i Fuckholm - den ene gang var allerede da vi aftalte det, lidt usikker og er nu ikke mulig  men til gengæld har jeg jo hyret en barnepige, så mit problem er forhåbentlig ikke så stort. Vil også hellere ha sønnen hjemme i vante omgivelser frem for et fremmed sted - i sær nu han lige skal starte i skole. Dette måtte jeg lige berolige x-x chefen med, samtidig vendte vil lige "problemet" med koninden. Tydeligvis er hun, selv uden min tilstedeværelse ofte i et meget vrissent humør - en kollega er seriøst træt af at vi nu alle deler kontor og forsøger at finde andre steder at sidde pga hende. Altså det er jo synd for ham, og synd for resten af kontoret - men det glæder mig at det ikke kun er mig der er "problemet" - hun har det virkelig svært med sig selv, det er utrolig synd for hende. Men samtidig også fuldkommen urimeligt at hun skal forpeste hverdagen for resten af kontoret. X-x chefen insistere på at jeg får måske-fætteren til at "gøre noget" ellers vil hun. Nu får vi se  måske og jeg har jo aftalt at vi vil se an efter sommerferien. Jeg er ved at være ved den slutning at ændre hun sig ikke, vil jeg fortælle dem at de må se sig om efter en anden til mit job. Det vil virkelig skære mig i hjertet at droppe det job (med mindre fremtidig ny chef alligevel gør det surt), håber samtidig lidt at den "trussel" vil få måske til at indse at det er et reelt problem - men tager han mig på ordet (vist desværre det eneste sted jeg kan få ham til at tage mig *blush*) så må det jo være sådan - der må findes andre steder jeg kan slå mine folder. Helst af alt vil jeg følge med måske-fætteren i hans nye job, men da han stadig ikke præcis ved hvad det bliver og hvornår kan han ikke sige noget - og NÅR han kan sige noget, så er jeg egentlig ret sikker på at han, trods vores suveræne samarbejde, ikke tager mig med. Room mate har tidligere været voldsomt irriteret på koninden, så måske han vil hjælpe os alle en bid på vej og klage sin nød til måske-fætteren. I øvrigt er der tegn i sol og måne på at room mate bliver den nye chef - både godt og skidt, men desværre mest skidt - og desværre eller heldigvis, er jeg ikke den eneste af den holdning.

Eller måske er sommerferien lige det der behøves? - måske er alt fryd og glammen når jeg kommer tilbage om små 2 uger. Lad os håbe på det for lige meget hvor ondt jeg egentlig har af hende, hun må jo selv mistrives med den opførsel hun lægger for dagen, så duer det altså ikke at jeg skal bruge mere tid på at overveje om jeg vil løse en opgave fordi jeg skal overveje om jeg orker mængden af skældud, frem for om jeg mener opgaven er relevant at løse. Eller bruge mere tid på hvornår jeg skal løse den for at minimere skældud mængden, frem for hvornår den løses bedst muligt for opgavens skyld.

Og så til rollelisten
Koninde - kollega der var på vej til at blive veninde, men efter ganske rædsom opførsel nu snarere er en ko
Room mate - ham koninde og jeg delte kontor med fra august sidste år til juli i år (nu sidder vi alle tre i storkontor med 3 andre)
Måske-fætteren - vores nuværende chef, som desværre ikke fortsætter som sådan, men bliver skiftet ud (efter eget valg) en gang til september - formodentlig. En rigtig god, sød og kompetent chef der flørter bukserne af mig - uden virkelig at ville - altså se mig bukseløs
x-x-chef - hende havde jeg som chef frem til ca august sidste år, blev erstattet af en stadig forholdsvis ukendt mand frem til måske-fætteren overtog mig
Svenskeren - kan være flere forskellige, men oftest en lidt rund og godmodig fætter der forstår at få et grin frem, især når han fortæller om konindens meget højrøstede telefonopkald
Bimbo - en svensk og kvindelig kollega der desværre forlader kolbøttefabrikken, selvfølgelig lige som vi "fandt fred" med hinanden og nu faktisk har det rigtig fint sammen. Hun har nu opnået "æren" at blive kaldt ved sit rigtige navn af undertegnede - men her beholder hun sit "nick". Pt deler måske og undertegnede i øvrigt hendes job. 
Den såkaldte - mine børns far og også ind i mellem omtalt som kæresten (mest når han forærer mig LaChance armbånd, eller hvis jeg skal provokere)
Fuckholm - hovedstad i vores broderland

Noget om forskellige opfattelser

En kollega undrede sig i sidste uge højlydt over at en anden kollega "room mate" aldrig havde fortalt sin hustru om  ja, en tredie kollega "svenskeren"... Der er jo flere muligheder, måske taler de aldrig arbejde? - kæresten og jeg gør, men vi er også i samme branche - ved egentlig ikke om vi taler så meget om personer som "fag" - altså man omtaler jo forskellige kolleger, men det er mere i fagets interesse...Men altså, nogen mennesker har jo et rigtigt liv, så de behøver vel ikke "tage arbejdet med hjem"? - måske "room mate" har det?

Nå men tilbage til kollega  hun undrede sig over at "room mate" ikke havde omtalt en "svenskeren" der hjemme "for han har da fyldt rigtig meget det sidste stykke tid" - hey, sjovt nok så synes jeg faktisk ikke det er "svenskeren" der har fyldt - men snarere først omtalte kollega  hun har til gengæld fyldt MEGA meget. Sådan er vi så forskellige  - jeg har faktisk omtalt "svenskeren" til kæresten, men det var fordi "svenskeren" havde et længere indlæg i en kaffepause i Stockholm, om denne kollega - han havde en lidt "sjovere" tilgangsvinkel til hende end jeg, hvilket var ganske befriende for mig at høre på - DERFOR fortalte jeg kæresten om ham:o)

Nå men der er ferie - nu gider vi ikke tænke på dem de næste 3½ uge, vel?? (ud over at jeg lige skal ringe til en 8. svensk kollega om en uge....., men tyss sig det ikke til nogen, vel!!)

Selvtilid og selvværd

Det giver selvtillid - men hvis jeg nu havde noget mere selvværd - så behøvede jeg det jo ikke...

Men jeg er alligevel nødt til at sige det til nogen, bare en eller anden:o) i dag nåde jeg mit mål, det der først skulle nås EFTER sommeren (sådan rundt regnet i slutningen af august).

Jeg har bænkpresset 50 kg - 10 gange

Jeg føler mig altså lidt sej:-)

Arg hovedpine

Vågnede onsdag morgen med hovedpine - totalt uden for nummer, ikke umiddelbart har jeg været presset, menstruation er først i næste uge, ingen decideret stress - træk på jobbet har ikke være overvældende - har nemlig husket at have min ræv på - OG så var jeg hos stikke damen tirsdag.

Ikke nok med det, så har jeg her torsdag eftermiddag stadig møghamrende ondt, og der er godt 1½ time til jeg "må" tage piller igen:(

Gad vide om det er hovedpinen der har taget modet fra mig? - eller har mismodet haft hovedpinen med i kufferten? - En eller anden sammenhæng er der, det er jeg ikke i tvivl om.

Højt at flyve...

Forhåbentlig ikke alt for dybt at falde.

Det startede med ondt i maven over at jeg er nødt til at diskutere en vældig lille ting med kollega - tidligere koninde - det er en vældig lille ting, som alligevel affødte hele TO mails fra hende - men oki, jeg har det også med at tænke mig om efter at have sendt første mail til chefen - så han får opdateringer:o) sprøg ham bare om han synes jeg spammer ham..

Men måden hun i mailsne skriver "Vi må tale om det" - giver min fnidder og knude i maven - og det er vitterlig bare en latterlig lille ting om formulering af et par definitioner.

Så mistede jeg lysten til at have mit navn på som underskriver på kursus diplomer - hvorfor er det ikke chefen for teamet og underviser? - men nej, det er MIG og underviser - og her er han (måskefætteren) ikke til at hugge og stikke i - ved at han i virkeligheden gør det for at promovere MIG - men en dag med skidt selvtillid vil man ikke promoveres - så slog det mig at vores vision virkelig burde være "vores" og ikke bare min, selvom jeg ved han står bag mig - så ved jeg også at folk der ikke mener det samme som mig (og ham) vil være mere høflige og "veltalende" i et review hvis han står på, end hvis det "bare" er mig de skal svine til - jeg ved dokumentet er godt og jeg ved at hende der lavede udkastet vi har arbejdet videre med, ganske givet vil være godt tilfreds med vores mit arbejde. Men ved også at mindst en anden der helst vil have en finger med i samtlige spil sikkert vil blive irriteret over mangt og meget af det vi har skrevet.

Endte med at skrive til chef at jeg ville foretrække at han synlig medansvarlig (selvom jeg ved han støtter mig) - han forstod godt hvad jeg mener og vil overveje det - og give mig besked efter ferien:(

I øvrigt skrev han at "han ville ønske at jeg hvilede så meget i mig selv at min viden om hvad jeg har præsteret var tilstrækkeligt også selvom ikke alle giver mig ret" (frit oversat) - og så sad jeg ellers dér og tudede.

Det lyder så nemt

Det lyder så nemt, det der med at sige at "hvad andre gør mod dig  beror ikke på dig, men på dem selv".

Jeg ved godt at når kollega skriger af mig og skælder, så er det ikke mig den er gal med, men hende,  hun har det skidt. Og jeg ved også, af egen erfaring, at når andre har det godt og sprudler  og man selv har det ad H til  så bliver man irriteret og vred - man føler at det er urimeligt, at de er overfladiske når de bare kan sprudle sådan rundt. Men jeg har godt nok aldrig råbt og skreget af folk af den grund, jeg har altid foretrukket at trække mig væk og undgå de glade.

Nu er jeg hende den irriterende "sprudler".

Men lige meget hvor nemt det lyder  og lige meget hvor megen back up jeg har, så er det den onde lyne mig hårdt og anstrengende at være tvungen til at overskride grænsen og være "imødekommende"  og samtidig udsætte sig for "angreb", desværre kan alene den nervøsitet være med til at "provokere" et nyt angreb - for "jeg er selv med til at gøre folk til det de er, med den måde jeg opfatter dem på".

Måske-fætteren bad mig lade en kollega reviewe en kort beskrivelse som bestemt har mere med hendes arbejde, end med hans at gøre - ville bare være så meget nemmere at han gjorde det, han råber nemlig aldrig af mig. Kom for skade at passere min arbejdsmail på en fridag (i dag) -og kan se at den korte tekst har affødt hele TO mails - valgte at lade være at læse dem, men det ulmer jo alligevel...

Ved også at den vision som måske-fætteren og jeg har arbejdet på - som han mener jeg skal have ene ansvar for b.la også skal reviewes af omtalte kollega- Selvfølgelig er det fedt at fætteren mener jeg fortjener rosen selv og derfor skal stå alene for dokumentet, ved jo også godt at han står "bag" mig med moralsk opbakning - men hvor var det meget nemmere hvis reviewet skulle sendes til både ham og jeg, det ville formodentlig moderere frustrationer fra dem som sikkert vil finde masser af ting der definitivt ikke lever op til deres forventninger - I ved, den type folk der altid mener at "de alene vide".

Hvordan faker man imødekommenhed?

Forandring fryder

Har haft heldags arbejdsmøde med chefen, vi har været effektive og arbejdsomme  selvom vi sad i solen på kantines terasse i en time, men anden kollega lokkede:-) og så plejer de vist at holde lange frokoster hinsidans.

Kan ikke længere huske sammenhængen. Men måskefætteren konstaterede på et tidspunkt at jeg er et helt andet menneske i dag, end hende han mødte for små 5 måneder siden. Jeg ved det godt!  men man er vel en kvinde:-) og så vil man gerne bekræftes, ikke! Men jeg var nødt til at sikre mig at han virkelig mener at det er til det bedre - ved godt der i hvert tilfælde sidder én på jobbet som ikke mener det. Ved også godt at der er andre rundt omkring der mener som måskefætteren - men ind i mellem får paranoiaen frit løb. Han rullede med øjnene og spurgte om han virkelig var nødt til at svare på det  - og ja, det var han. Han ved også godt hvem der ikke mener det, "vi" er jo ikke så dumme vel?!.

Ud af det blå fik vi også en snak om hans afløser. Sær sær snak -- Han spørger "hvem er du bange for at få som chef?" - det er så lidt dobbelt, for ham jeg er "bange for" er en der vil i den retning som resten af teamet vil - og når man ikke kender de andre ansøgere er det jo svært-, men desværre er han ikke stærk i de bløde kompetancer, han er faktisk utrolig svag. Og han er, som måskefætteren, en dårlig "sælger" - endnu en gang måtte jeg rulle med øjnene og sige  at det kan vi andre (nå ja, det var her han nævnte at jeg íkke er den samme som jeg var) - og det ved han godt, det er ikke til ham jeg skal rulle med øjnene, men nu var han jo den eneste til stede:). Jeg kender en der har samme frygt som jeg, kom jeg vist til at røbe - nu vi alligevel var "fortrolige" - og han havde så hørt andre sige det samme som jeg. Til gengæld ved han også at ham der ansætter er ved at bearbejde en der ikke har søgt, til at søge lykkes det bliver dét, den nye chef - angiveligt viste han ikke hvem det er, eller også var vi bare nået til grænsen for fortrolighed.-) Lykkes det ikke, så ved jeg nu hvem den nye chef bliver.

Gentog at min plan B er at måskefætteren finder et job, hvor han kan tage mig med, han kan nemlig ikke undvære mig, forsøger jeg at overbevise ham om:-) han griner bare. Og faktum er at vi er et godt team - vi arbejdede rigtig godt sammen i dag (også)- en pc og ingen brok når jeg ind i mellem kastede mig over mus og tastatur for at gi mit besyv med, samme tolerance for hvornår det ser pænt ud og begge har plads til at komme med geniale indspark. Og så arbejder jeg så godt "under ros" - sku noget møg at han ikke gider mere:( selv om jeg jo forstår bla samme anledning til at jeg ALDRIG kunne finde på at søge jobbet - altså ud over at jeg ikke er noget der bare ligner kvalificeret, ud over at jeg ved at mindst 1 vil forlade teamet hvis jeg fik roret. Men mest af alt  - fordi jeg ikke er det der ligner kvalificeret.

I morgen er det "nogens" fødselsdag

Hmm - i vores familie er der et begreb der hedder "trøstegaver" i den anledning er der netop indpakket "en lille ting" til sønnemand:-) og det er sådanset ret heldigt, ellers ville det blive et tomt gavebord.

Der ligger godt nok en pakkeseddel til posthuset, men det er jo først efter ti eller noget! - nå ja og så en pose med en gave fra min bror - min mor kommer til brunch - men det er først efter 10.30. Altså er begrebet "gaver på sengen" lige som ikke så meget med det.

Gaven fra den "såkaldte" skal jeg selv handle - men han er jo ikke den kvikkeste skude i havnen, så det er først for 1 time siden han bestemte hvad det skulle være.

Til gengæld fik jeg opringning fra måske-fætteren allerede i morges, nå ja, han havde vist så taget fejl af datoen:-) men tanken var jo god nok! - og jeg fik ordre om at tage tidligt hjem - det havde jeg nu gjort alligevel. Et par hilsner fra kolleger er tikket ind på mail (fordi de bliver remindet via Plaxo, men de skal jo selv sende hilsnen, så det er da ok!)

Ikke en gang gaven til mig selv er kommet frem endnu - men den er dog afsendt. Så den kan vel hentes på posthuset på tirsdag.

Men alligevel, tillykke til MOI!

Nu kan jeg huske det

Der var en gang - for lang lang tid siden. Den gang var jeg body builder og stillede op til konkurrencer. Jeg kan stadig huske suset når man stod på scenen i en lille bitte dyr bekinni - og jeg kan stadig huske hvor sjovt det var at træne tungt. Husker specielt en gang i Sidney hvor jeg trænede bryst - "om kap" med to indfødte fyre - min X og jeg. Vi pressede hinanden, de kunne jo ikke ligge under for en kvinde - og jeg kunne bare ikke ligge under:-) Og vi morede os alle 4 - det er nogen af det der "øjeblikke".

Så indså jeg at man aldrig vinder noget rigtig uden stærke vitaminer og lagde konkurrenceriet på hylden. Så havde jeg nogen år hvor jeg kun trænede boksning hos Keld - 3-4 gange om ugen, det var fedt - 2 timers hård træning. Men så fik jeg ondt i skulderen og startede så småt på styrketræningen igen - så fik jeg ondt i knæene og kom til den konklussion at nok havde det været sjovt at squatte med 150 kg - men klogt havde det nok ikke været. Stoppede med boksningen og trænede igen kun styrke - fik lyst til at træne tungt igen og fik kæmpet mig op på 70 kg i brystpres vha en personlig træner hos Form og Filur - det var et projekt som han gik lige så højt op i som jeg. Så kom sønnen ind i min mave og i lang tid var jeg for træt og for forkvalmet til at træne ret meget - så kom sønnen ud - og jeg fik kæmpet mig op på 60 kg, men så kom datteren ind i maven, og så var det jo igen slut med de tunge løft. Så kom datteren ud - og det gik jo som det gik med det og med hende. Og så mistede jeg sådan set gnisten. Fortsatte træningen, for den gjorde mig trods alt godt - det blev bare kun maskiner og cross trainer - i en lang periode kun cross trainer. Begyndte så småt på styrketræningen igen for ½ år siden - men kun i maskiner og det første stykke tid kun en gang om ugen, og cross trainer for resten - langsomt droslede jeg så ned for det ene og op for det andet.

Så kom den her "måske-fætter" ind i billedet og jeg fik det bedre inden i - for 2 måneder siden kom jeg i tanke om at det kunne være sjovt at se hvordan en gang bænkpress virkede - startede på ca 45 kg - i søndags lykkedes det for første gang med 9 repetitioner på 50. Mit mål der for 2 måneder siden var egnentlig 50 kg * 10 inden sommeren er ovre (en gang i slutningen af august) det med sommeren skyldes at jeg er væsentlig strækere når det er varmt.

Det værste er jo at de 50 kg i virkeligheden slet ikke er tungt - det var det jeg trænede med når min coach aka min x-mand ikke var med til træning og ingen andre lige kunne "stå bag mig" - ellers lå jeg på de 70 kg ca - men i det nuværende træningscenter er det vist alt rigeligt:-) I dag måtte jeg rødmende bede en fyr om ikke at tage vægtene af efter sig - til hans trøst må siges at hans arme er meget længere end mine - så hans bevægelse er også meget længere end min - så er det jo klart han ikke kan være så stært - eller noget.

Men det her giver mig virkelig et kick - det er i den grad med til at stryke min helbredelsesprocess - selvtilliden blomstrer.

Tak er åbenbart kun et fattigt ord

Snakkede med Måske-fætteren i dag, og blev endnu en gang takket hjerteligt for hjælpen - altså jeg kørte ski da bare i Kvæckly - i arbejdstiden:o) hvor svært kan det lige være, men han insisterede på at det havde været en stor hjælp og tilføjede at jeg nu fik endnu et plus i bogen. Så var det jeg tænkte - mon man kan udligne nogen minuser med pluserne? - det må da kunne lade sig gøre - jeg ved jeg har minuser, nemlig. Er så ikke helt klar over hvilke han har noteret - men hvad med egenrådig, kontrollerende (den ved jeg han har:-) ) - Mon vi kan aftale at dét er min belønning. Jo mere jeg tænker over det jo mindre gider jeg være med på vognen med vin/blomst som tak for at jeg passer mit job

Uheld i held

Kommer til træning og oplyses om at der intet varmt vand er - skidt med det, jeg bader alligevel der hjemme.

Da jeg så kommer ind i omklædningsrummet render der to gutter fra Københavns brandvæsen rundt - se dét er sku da noget man kan bruge til noget, ikke! - uheldet kommer så ind her - jeg har ingen lynlås eller svære knapper som jeg kan bede dem om at hjælpe mig med - hvor uheldig kan man lige være, hva?

Hvor kvalmende det end lyder

Måske-fætteren ringede i dag, for at få mig til at gøre ham en tjeneste - og sludre lidt. Tjenesten gik ud på at fikse en flaske vin til room mate - styregruppe og Måske synes nemlig han har gjort et rigtig godt stykke arbejde. "Det har du jo også, men den tager vi senere!" siger Måske.

Og så er det jeg tænker på vejen hen i Kvæckly efter en flaske Pomerole (altså må man kun få én flaske skal den sku også være god:) note til Måske, giv kvinden et budget næste gang) - men altså jeg tænker - selvfølgelig er det fedt at han tilsyneladende vil premiere mig på en eller anden måde altså med mindre det er i naturalier - den mand har altså nogen intelligente biceps) - men altså lige her så "Er arbejdet sku lønnen i sig selv" - jeg VOLD-morer mig, er glad når jeg går på job, kommer konstant til at gå 5-10-15 min for sent (i forhold til aftale med søn), i stedet for at kæmpe mig til at holde ud og kun gå 5 min for tidligt - glæder mig selvfølgelig til ferien - men det er ikke sådan "at jeg bare ikke kan vente længere" som det plejer. Jeg trives! - belønning hører for mig mere til hvis man udfører et kedeligt møg job til UG, jobbets art til trods - som da jeg på et tidspunkt hjalp x-x-chef med noget virkelig kedeligt administrativt hejs og indkasserede 3 flasker lækker vin til jul. Men ikke nu. Men mon ikke Måske kaster op i min lomme hvis jeg siger ovenstående til ham?

Dagens dates

Havde to dates i dag - en leverandør date, føles virkelig som om samarbejdet bare glider - det er SÅ godt, der er rum for at grine og hygge, snakke ferie og spise frokost på pænere restaurenter. Og godt resultat til med - det bliver forrygende, det er jeg helt sikker på. Glæder mig, og det påstår de at de også gør - men det er jo også først dér pengene rigtig klinger i kassen:o)

2. date var med måske-fætteren - vores fælles opgave, med ham som driver, eller hvordan var det nu lige. Havde griflet flere sider ned med små rodede tanker vi skulle igennem. Note til self, drop guld tushen, det er svært at læse i neon lys:-). Med forrige uges udfordringer, med folk der mente jeg prøvede at stjæle opgaver, som jeg virkelig ikke gad eje - var jeg egenlig lidt paranoia agtig, men måske smilede bare stort og lod mig fistrer der ud af med mine tanker. Med jævne mellemrum gjorde jeg opmærksom på at det jo var ham der har ansvaret - om han ingen planer havde - men jeg skulle bare fortsætte:-) sjovt nok endte det med at jeg gik hjem med alle opgaverne, jeg skal lave oplæg på det ene og det andet - så kigger vi på det sammen efterfølgende. Han mente at det var bedst jeg lavede det, for hvis han sørgede for at jeg havde nok at lave, så laver jeg ikke ulykker så længe - den mand kender mig for godt:-) Og så var der også noget om at jeg jo havde gjort det så godt hidtil, så jeg kunne lige så godt fortsætte - for fanden hvor kommer jeg til at savne den mand - eller måske endnu mere den mands ros når han afløser er fundet. Han Det er GULD værd for mit ego

Endnu en god!

Man skal holde fast i de gode dage - der vil givetvis komme dårlige, men selvom jeg falder ned, vil jeg ikke falde helt ned i hullet igen - og jeg kender turen op.

Lige nu er der ingen der tramper på mine fingre når jeg hænger i hullet, jeg hænger ikke en gang i hullet længere. En dag kom der faktisk en venlig person og rakte en hånd ned til mig og hjalp mig op - tror også han trak mig lidt væk fra hullet så jeg ikke skulle trimle i hvis jeg lænede mig lidt tilbage :-)

I dag så den person på mig og konstaterede at jeg nærmest lyste op - og at jeg jo egentlig bare havde behøvet et lille spark bag i for at komme i den rigtige retning. Der må vel egentlig være en vis tilfredsstillelse i at se "frugten af værket" - ikke af hans værk, for jeg har gjort det selv - men med god hjælp. Sådan et menneske kunne man godt unde andre at møde.

Vi fik også snakket lidt om "de der tanker" - fik vist endlige forklaret ham hvor få mennesker der egentlig kan tåle at høre dem - uden at flippe - han forstår jo godt at der skal være plads til at tale om det - og han forstår også godt at det er svært at tilgive sig selv for noget som er så slemt at ingen vil høre det - lige den sidste sammenhæng har jeg ikke selv set - men det er jo rigtigt, når man afvises på den ene eller anden måde i forsøg på at forklare ting, så bliver man jo styrket i at det virkelig er noget skækkeligt noget - hvordan skal man så kunne tilgive? - Spørgsmålet er stadig, "hvordan SKAL man tilgive sig selv?" - det svar leder "vi" stadig lidt efter. Der er lidt mere der roder rundt i hovedet som skal ud, om ikke andet, så for at komme ud i det åbne.

Det er vel ret ok!

Undertegnede samt to kolleger - vi, eller rent faktisk - de to andre er eneste i DK i den afdeling. Jeg har jo desserteret - selv om det ikke rigtig fremgår nogen steder - Men vi 3 blev i hvert tilfælde tilsagt møde hos überbossen kl 13 - jeg regnede med at han ville informere om at den nye chef der er søgt efter til vores organisationsændring er forsinket pga sommerferie - træge svenske ansættelses procedurer osv - ting som måske-fætteren allerede har informeret os om - min ene kollega tænkte "Det er sidste dag i måneden" - men GUESS WHAT?! - vi fik hver 2 flasker glimragende rødvin som tak for at vi havde passet vores arbejde de sidste måneder.........

Jeg regner med at kigge forbi überboss igen om nogen uger:-)

Men ok, begrundelsen var så at vi havde passet vores job - trods manglende aktiv ledelse - überboss er kun midlertidig - og gør som sådan 0 og nix for os. Jeg har mit på det tørre - jeg misbruger jo bare måske-fætteren, og mine kolleger er sådan set ret græsk katolske om de har en chef eller ej - bare de har råderum til at passe deres job - men når man tilmed får vin for det, så er vi jo enige om at überboss er en af de mere flinker fyrer vi lige kender.

Bortset fra det så er jeg nærmest sprudlende - fuld af gåpåmod og energi - tager initiativ som aldrig før (nå ja ikke helt aldrig - men det er godt nok længe siden)

Det var vist en succes

Mit møde på de semi bonede gulve - endnu en gang fik jeg bekræftet at jeg har et stort personligt netværk - mødeindkalder, som jo havde fået mig påduttet smilede og hilste - med begge hænder - efter mødet blev han hængende og måtte lige høre hvordan det gik - vist også mindst 4 år og nogen måneder siden sidst - savnet er måske et stort ord i denne forbindelse, men definitivt ikke glemt, det føles ret godt. Og vupti fik jeg fedtet mig ind i endnu en opgave.

Mht dele opgaven med måske-fætteren, så var hans skæring lidt annerledes end min - med ham som hovedrolleindehaver, men dét kan jeg bestemt leve med - for alternativet var vist uden ham - og bare jeg bider mig fast så går det helt sikkert den rigtige vej, desuden vil de opgaver han tager være nogen jeg intet kender til - så med lidt held lærer jeg noget o:)

Room mate virker også tilfreds - og bare nogen af ens kolleger er det, så er det jo ret godt, så må den andre jo bare lære det uden ad.

Status

Det er det der med at holde fast i de gode stunder!

I dag har også været en godere dag:-) ellers en kollega der vist synes jeg skal dukkes - eller også skal hun bare hævdes, eller også noget helt tredie...

Men jeg er stærk, jeg er ikke til at knække (lige nu *GG*).

Jeg har valgt at bede om en ny - eller ekstra rolle, koordinerende i forhold til den jeg har - der er mulighed for at den kan deles mellem mig og måske-fætteren, og det er jo slet ikke at foragte - hverken på den ene eller anden måde. Og så har jeg nasset mig til at deltage i et møde på "de bonede gulve" - eller ok, bonede og bonede, men forstå mig ret. Bonede nok til at min oprindelige plan om de stramme, lidt slidte (= et deminutivt hul på numsen), mest elskede og sexede cow boy bukser må blive hjemme og erstattes af en nydelig nederdel:o) store sager - eller oki, måske ikke.

Men jeg er ret kæphøj lige nu. Husk mig på det når filmen knækker!!

Note til selv

Må nok lige huske mig selv på at jeg faktis smiler i dag - og er i ret rimeligt humør.

Gåtur på jobbet i går var en god oplevelse - mødte gammel kollega som jeg snakkede lidt med - og som savnede oplysninger som jeg faktisk kan fiske frem til ham - opdagede hvor stort mit perosnlige netværk egentlig er - og indså at "vi" må udnytte det.

Ringede til måske-fætteren i morges for at fortælle ham at kollega mangler information - fik ros for gå turen:-) og blev lovet en opdatering på emnet, så jeg kan gå tilbage med informationen - var jo egentlig ikke planen, prøvede faktisk bare at sende aben videre. Men måske-fætteren er jo ikke rigtig dum, vel! - så han giver mig en chance for at gå en tur til - nu med information.

Han påstod at "folk" savner mig - måske har han ret, ved ej - nogen gør nok.

Men fakta er at det er godt at slutte dagen med en succes historie - og også ret godt at starte dagen med ros:-)

Alternativ kur mod telefonfobi

I dag var den gal igen - synes ellers det var kommet under kontrol. Men så har jeg ikke talt i telefon med nogen siden i onsdags - altså ud over min mor, og hun tæller ikke rigtigt:-).

Skulle ringe til chefen, der jo ellers er ham der den forstående - så lige ham burde jeg jo ikke være bange for. Men det var jeg så - dvs først da jeg havde trykket på opkaldsknappen, begyndte hænderne at ryste og hjertet at banke - jeg overlevede, men mine notater fra samtalen var tæt på ulæselige. Han bad mig så om "lige" at finde ud af interne omkostninger på kurser i DK - han havde selv chek på SE, og vi bestemte så bare at to lande måtte være representativt nok til at gi en ca pris (ingen af os er vist detaljernes M/K). Disse oplysninger krævede præcis 10 telefonopkald - så da jeg lavede dagens 12. opkalde - tilbage til chefen var jeg helt rolig.

Nå men det var den der kur - fortalte min room mate, hvordan en død mus i haven havde fået mig ti lat gribe telefonen uden overhovedet at OVERVEJE at blive bange - jeg skulle jo ringe efter hjælp. Som room mate sagde så overskyggede den ene fobi den anden:-) jeg slap så for at ringe, for min egen private super hero - aka sønnen - fjernede musen og bare den ud i skraldespanden for mig, OG indkasserede 20,- kr i lommepenge da han passerede start. Ergo - næste gang jeg er bange for at ringe til nogen skal de bare lægge en død mus på mit skrivebord- - - -

Hæ

Kan godt være jeg er lidt "sort" for tiden - men altså  - måske-fætteren har flere gange ikke bare antydet med men direkte sagt at jeg er rigtig meget utålmodig - og det har han muligvis en ganske lille bitte smule ret i.

Vi har så netmøde, og han har valgt en eller anden ny template til at præsentere mødet med - noget PowerPoint hejs med de der tåbelige automatiske linie skift - og det får F****** langsomt - kan bare ikke nære mig - selvom man vel ikke skal komme med indforståede jokes til et gruppe-møde - især ikke et telefon-gruppe-møde - men jeg MÅTTE bare sige til ham at han skulle være lidt mere tålmodig.

Han grinede

En klog mand

Prøvede i dag at forklare måske-fætteren hvorfor jeg er ved at "gå i sort" - den virkelig korte version er at jeg - ud over at være naiv og tro at jeg bare sådan vupti bliver "rask" - og at jeg ville klare mig bedre hovedløs fordi jeg tænker for meget. Så havde jeg ikke lige set vejbumpene på vejen op - jeg troede (stadig naiv) at vejen bare gik lige lukt op ad. Men ak, den er fuld af bump.

Og så er det han siger - "hvis man køre for hurtigt på en vej med bump gør det mere ondt end hvis man tager det stille og roligt!" - (frit oversat fra svensk) - og det er jo egentlig ganske klogt sagt.

Noget værre bras

Synes snart det er på tide at bøtten vender:(

Havde jo denne ret gode udviklingssamtale hinsidans -hvis man lige ser bort fra da han blev "sur" på mig over at jeg ikke har nogen fremtidsplaner - at jeg bare "flyder med" - til sidst efter at han med et bredt grin havde sagt "hvad vil du selv" ca 5 gange i træk - og afbrudt mine tamme forsøg på svar - Og også fået en af de der udtalelser som de fleste mennesker - faktisk alle undtagen min søde jordemoder - nakker baglæns over, vel at mærke uden at så meget som blinke, enedes vi om at jeg ville udvikle mig i mit nuværende job - en anelse tamt, men åbenbart godt nok. Jeg fik som succes kriterie at øve mig fortsat i telefoneriet OG yderligere være mere udfarende, besøge folk på deres kontor - også uden at have et decideret mål - det var sådan noget der tidligere gav mig en masse god information om hvad der rørte sig i biksen - god "sladder" som var til gavn for afdelingen. Min nye afdeling - ja, det anses vist som jeg er flyttet nu jeg har haft samtalen:o) kan i den grad godt bruge den form for "sladder". Jeg har faktisk forsøgt, gik i kantinen med en kollega og der mødte jeg så en anden gammel kollega som jeg ganske havde glemt eksistensen af - ham har jeg forsøgt at besøge to gange, dog uden held - men det er et skridt på vejen, en dag er han der og så øver jeg mig på ham:o).

Nå men måske-fætteren siger noget utydeligt om at det jo ikke er sikkert hvem jeg har udviklingsamtale med næste år - han vil ikke direkte ind på hvad han mener, og jeg er for selvoptaget til at bore i det.

Dagen efter har vi telefonmøde hvor den nye - fra 1/6 - organisation for min nye nuværende og gamel afdeling snakkes igennem - den er præsenteret tidligere, så det er bare sådan en slags "velkommen om bord" ting - ham der er midlertidigt overhoved siger så at de to underniveauer skal slås sammen - hvilket har været en offentlig hemmelighed i ret lang tid, og at stillingen som chef skal slås op - jeg troede jo at måske-fætteren "bare" ville få den, men ok - det virkede meget proforma-agtigt sådan som det blev præsenteret. Lige ind til jeg kom hjem fra job om eftermiddagen og pludselig så det hele i et klarere lys - sendte en hastig sms til måske-fætteren som ringede tilbage - og som havde en helt forkert stemmeføring - ikke bare fordi han stadig var hæs, men på en ganske anden måde. Han lagde ud med at sige at nu skulle jeg ikke bekymre mig på forhånd og alt sådan noget fis som en chef siger:o) men da jeg gik ham på klingen og sagde at jeg kunne høre på hans stemme at der var noget han ikke var glad for tøede han lynhurtigt op og indrømmede at han ikke var sikker på han var den rette profil - og at han manglede nogen kvaliteter. Fik sagt at dem kunne jeg hjælpe med - måske lidt vel kvikt, min "tilstand" taget i betragtning, men vi er jo på vej i den retning med mig - så.. han provokerede lidt og sagde at det viste han jeg kunne - hvis jeg ville, og jeg vrissede lidt over at blive provokeret.

Så var den weekend lige som ødelagt, brugte en masse tid på at planlægge en tale til ham om hvor god en chef han egentlig er - og at han skal stole på sig selv *GG*, et udsagn tyvstjålet fra ham selv - bare sagt til mig;-) Og så lidt ærlighed, er selvfølgelig pisse bange for at miste min "mentor" - nu har han jo ligesom sat en masse i gang i mit hoved - gennemfører jeg ikke nu, så er det et monster setback - og så kommer jeg aldrig "op igen". Mandag blev måske-fætteren informeret om at vi havde møde - han og jeg - til frokost onsdag når jeg alligevel var i Fuckholm - og tirsdag aften "viste jeg pludselig" at han slet ikke ville søge det der lorte job - hvorefter jeg var rådent nervøs til frokosten - og dårligt fik klemt en bid ned. Hvilket var et klart dårligt signal - sådan lidt a la - hvis du ikke gør som jeg ønsker så holder jeg op at spise:( Nå men han grinede højlydt til den med "tro på dig selv" og konstaterede at jeg jo godt selv viste at det var nemmere at hjælpe andre end sig selv. Blev blank i øjnene over rosen - og sagde så i øvrigt at han ikke havde besluttet sig - og at han faktisk ikke trivedes med det politiske "rænkespil" der er i højderne - han ville hellere arbejde med folk, end svare på 7 mails vedr 5 menneskes kontor flytning i Danmark for ikke at tale om at deltage i et møde i 2 stive timer om noget han ikke er nok inde i  - bare fordi han er chef og bør deltage:( Mine ord bliver taget til efterretning - men han beslutter intet før dagen før sidste frist. Og han har også det faktum med i sine betragtninger at det er svært at være min chef OG min terapeut på en gang - gør han nu ellers ret godt - selvom jeg beslutter at i dag terapeuter vi ikke - så gør han det alligevel, så det kommer virkelig fra ham. Desuden så er mine frie hænder i jobbet både fordi han ikke ved nok om indholdet af det jeg laver til at kunne udstikke retningslinier, men han erkendte også at det var godt for min heldbredelse at give mig lov at arbejde sådan - og det er jeg sikker på der ikke er mange andre i kolbøttefabrikken der vil.

Worst case - han vælger ikke at søge - og det er der så heller ingen andre der gør = han beholder jobbet midlertidigt, og har dermed et job han ikke ønsker - det ønsker jeg så heller ikke, så er det jo bare en stakket frist - og det duer ikke.

Men for pokker hvor er jeg bare depri- det gik jo lige så godt. Jobbet er jo som sådan fedt nok, men bare tanken om at gå fra denne form for styring til den "gammeldags" det er næsten ikke til at bære:( - Lige nu trives jeg, blomstrer og udvikler mig - blivver voldrost i tide og utide (det sidste tager vi med).

Nå men lige meget hvad, så vil han fortsætte med at terapeute på mig, bliver bare ikke det nemmeste hvis vi ikke er i samme afdeling. Vi er nemlig enige om at jeg ikke må stoppe med "udviklingen" nu - selv han tror at det vil være et for stort set back for mig - men med en ny topstyrende chef vil han den onde lynemig få sin sag for i terapeuterriet - nu får vi se - om 10 dage har han bestemt sig. Og jeg tror næsten jeg ved for hvad:(

Nå ja, sådan kan man også gøre

Var det ikke noget om at vi aftalte at ham måske-fyren TOTALT skulle ignoreres?

Hvad var det så lige der gik galt da han ringede for 45 min siden? - endda fra sin mobil så jeg ikke en gang kan undskylde mig med at jeg ikke viste at det var ham.

Nå men vi er pudsigt nok ikke kommet tættere på et svar ang afdeling - næste uge - - har vi hørt den før? - til gengæld synes nuværende chef, altså ham der er min nuværende fra 1/6, ikke ham der er nuværende nu, at det er måske-fyren der skal holde udviklingssamtale med mig - så næste uge går turen til Fuckholm, ved ikke lige hvad jeg skal bruge resten af dagen på. Shopping måske?? - skal vist lige ha fundet en butik der forhandler "mit mærke":o)

Ok, så slemt gik det heller ikke

Mødet i dag. Det blev ikke det firma der har hyret tjekker ind til at gøre arbejdet. Blev så heller ikke min 1. prioritet, på trods af at vi havde kæmpet sammen for at få priserne banket ned - men ind til jeg snakkede med min 1. prioritet, var det sådanset 2. prioriteten der var 1. Så det er ok-agtig, selvom det vil indebære ture til Fuckholm. HVIS det altså er mig der skal løfte opgaven. Enten er måske-fyren en rigtig mand der ikke hører fine hentydninger, eller også valgte han totalt at ignorere dem jeg kom med. Har ikke tal på de gange jeg sagde "det jo ikke var sikkert hvem der skal løbe med denne opgave efterfølgende" - og han sagde ingen ting.

Til gengæld fandt jeg hans fejl - ud over at han ganske givet går med hvide sokker i sandaler, bruger gammeldags underbukser i stedet for boksershorts og glemmer at tage, de før omtalte hvide sokker, af når han har s.e.x med konen (eller hvem han nu har det med?). Vi holdt telefonmøde - han ringer mig op og jeg vrisser "hallo" - vi snakker kort hvorefter jeg hører hans mobil bimle i baggrunden - han snakker videre og stiller nogen relevante spørgsmål som jeg svarer på - hvortil han siger "Kriss (ja det siger han jo ikke vel - men ) det var ikke dig jeg talte til" - nå dada... det viser sig at "bimbo" også skal deltage i mødet og hun er på vej (hende der ringede) - vi snakker så alle tre måske-fyren foretrækker vi snakker dansk/svensk og det er ok med mig - "bimbo" er lidt forvirret men affinder sig med situationen - midt i det hele ringer måske-fyrens telefon igen, og Gud hjælpe mig om han ikke endnu en gang tager den og snakker - "bimbo" foreslår at vi lige venter - jo tak du....Ja, jeg synes jo det er små frækt, jeg har virkelig arbejdet igennem på denne opgave taget aftener og weekends til hjælp - ringet (jeps RINGET) til leverandører i tide og utide, presset dem, plaget dem - udøst mine bekymringer over dem og fået nogen gode priser forhandlet hjem - incl 2 ½ dags kurser om året "for free" - *GG* mangler bare et kg æbler eller noget. Og så sidder han og snakker med andre om andet *GRRR*. Men hey - det beviser at han ikke er en illusion. Og oki, fik måske ikke den fulde opmærksomhed, men masser af roser for min indsats OG lov til at bruge de gratis kurser selv:-)) - selv om jeg gjorde opmærksom på at det jo ikke var sikkert det var mig der skulle bruge dem.

Men han gør sku noget skidt ved mig - ham måske-fyren, nu sidder jeg igen på en hverdagsaften og drikker et par glas rødvin for at få nerverne i ro - og jeg der ellers aldrig drikker på hverdagsaftener - mest fordi der altid er den risiko at selv et enkelt glas udløser et migræneanfald :( - i morgen er det så endnu en "d-dag" i relation til min flytning, har besluttet at jeg vil ignorere hans evt opringninger - dvs alle opringninger uden nummer - gider bare ikke få endnu en omgang "vi blev ikke lige færdige med en beslutning, men torsdag i næste uge har vi et nyt møde" - når jeg ikke tør melde ud at jeg melder fra, så må jeg jo bare holde mig for ørerne og synge la-la-la så jeg ikke hører noget.

Gassen er gået af Sct Gertrud

Eller Sct Kriss måske snarere.

Orker ikke de der issues med job - virker sikkert totalt latterligt, men inde i MIT hoved er det bare for meget.

Og nu ser det ud som om jeg er tvungen til at "gå med til" et tilbud fra en leverandør der bruger tjekkisk personale både til tilpasning af undervisningsmateriale OG til selve undervisningen - skal jeg bare sygemelde mig nu? - eller skal jeg tage telefonmøde med "måske" i eftermiddag og forsøge at modargumentere?

Ville jo være svært praktisk med en sygemelding i de næste bom-bom 3 uger? til strejken er overstået. Så må jeg bare håbe svigerinde ikke har bestilt flybillet endnu - ellers må jeg simmulere at jeg er på job og i stedet gå på café og veninde besøg (Mille?) mens svigerinde underholder barn, som sikkert bliver ovenudhenrykt for at skulle være sammen med hende i hele tre dage.

Fååååååååååårk!

Bortset fra det - tør ikke melde "klart" ud til "måske", så bliver han sku da først træt af mig, men så giver det måske sig selv:-)

AU

Fik fortsat mit maleprojekt i går - ikke så meget der skulle males - nu er jeg kommet så langt at jeg må male en væg i mindre bidder mens jeg flytter reol over på den anden væg - burde blive færdig i "Grundlovs weekenden" - bortset fra "legeværelse/arbejdsværelse" - kan ikke rigtig "se" hvilken farve det skal være - og det er så også der akvariet står....måske på tide at få det tømt og sendt videre til nogen der har overskud til at have akvarie?!

Derefter kørte vi en tur på engen hvor vi spillede freesbee og hyggede - vi testede en endnu ikke afprøvet legeplads - jeg skubbede sønnen på en "gynge" - stod lidt oppe ad en skråning og bøjede mig forover - der lød et knæk og nu er jeg helt og aldeles stiv i lænden:(. Det gør ondt at sidde, at gå - fremforalt at stå - ligge på siden er ok, og efter en hel nat er ligge på ryggen næsten ok. PISOS, kan tidligst få mulighed for "noget behandling" i slutningen af den sidste uge i maj og så længe vare det forhåbentlig ikke før det "går væk" - nu tager vi til træning, så må vi se hvad det kan gøre for mig. Bliver sku nogen lange dage på job med den lænd.

Nyt job, never ending story II

Jamen ER det ikke mageløst ? I dag skulle "måske" have en samtale med nuværende chef - som kun er nuværende indtil den 1/6 - så vil en organisationsændring sørge for at min chef også er overordnet chef for "måske" - det skulle jo lette vejen troede vi - så "måske" planlagde en overflytning til 1/6 - så ville det hele falde i hak - men men - så enkelt er livet så ikke. På vejen hjem fra job ringer "måske" at nu har han snakket med nuværende chef OG det er pt uklart om de to underkasser under "top chef" skal lægges sammen - således at "måske" alligevel bliver min chef - sådan uden flytning-agtigt - så vi venter lige til på onsdag, hvor dette skulle besluttes.

Hallo dér - mit mellemnavn er IKKE Tålmodig....

Man skal jo ikke hvile

I hvert tilfælde ikke på lauerbærene. "Måske" mente at det med tabu og døde børn var noget inde i mit hoved, ikke noget der er virkelig sandt - det er jeg så ikke helt sikker på er sandt. Men jeg gav roommate endnu en chance efter en virkelig dårlig nat med våde hovedpuder havde jeg brug for at "tale" - han er definitivt ikke så rummelig som "måske" - men vi brugte faktisk pænt lang tid på at vende mine tanker og reaktioner på samme.

For det ikke skal være løgn har jeg så både ringet til A og B - ingen af dem svarede dog - til akupunktøren, HR OG taaa daaaaa til "måske" - som igen konstaterede at han "noterede" mit opkald:-) Men det er nok også meget godt, for jeg ser ud til at "få" ham, så vi skal formentlig holde udviklingssamtale om 1½ uge. Så er det sikkert fint nok at have demonstreret at jeg godt vil prøve at gøre som han siger, selvom prøve ikke helt var "godt nok" i.flg. ham. Og mon ikke jeg også får et lille kryds i den sorte bog for samtale med roomemate?

Men HVOR er det lige man finder styrken og forstanden til at se det som et godt bytte til gengæld mod et dødt barn, at have fået evnen til at "være der" for andre - ved at koninde er taknemmelig for min hjælp og min lytten i vinter, hvor hun havde det svært - er selv taknemmelig for "måskes" hjælp - men der fra til at synes de ting han har været ude for (eller de ting jeg selv har været ude for) er det værd? - der er dælemig et godt stykke vej - det kan godt være man  bliver et bedre menneske af stor sorg, men er det, det virkelig værd?

Alle har en

Altså en historie - nogens er "bedre" end andres - selv "måske" har en historie - fik den i dag. Så nu ved jeg hvor empatien, imødekommenheden og åbenheden kommer fra. Troede egentlig den var den "onde bogs" værk - men det var det så slet ikke -

Men han er også en bestemt herre - så nu er sommelige sat til at ringe til folk - bare sådan uden videre, og egentlig har han ret, selvom han trickede mig til at sige det selv - jeg HAR jo prøvet det værste der kan ske - hvad hulen kan der så ske ved at løfte røret og ringe op? - ikke det værste, for det første ER det sket - og for det andet er det ikke sådan noget der sker når man ringer til nogen.

Kors i hytten hvor er jer flad lige nu.

Og for det ikke skal være løgn, så endte en af samtalerne i morgen med at blive to inden jeg nåede helt hjem - først ringe til A for at finde ud af hvem hos B jeg skal ringe til - og så nok en samtale til "måske" for at opdatere - og få snakket om de ting jeg glemte i "forvirringen".

En hemmelig klub

Sønnen og jeg var på kirkegården for at se om stenhuggeren havde fået lagt trædestenene som han havde lovet. Det havde han – de lå godt nok ikke helt som jeg havde bedt om, men det er jo ikke det sværeste at lave om på. Stenen med edelweissen er utrolig smuk!

– vi fik plantet vores medbragte stenbedsplanter – nøje udvalgt så de blomstrer fra maj til september. Nu ser det ud præcis som jeg havde forestillet mig!

Et ældre – som i ældre end jeg – par kommer gående, de har været henne ved en anden grav og går direkte hen for at se hvad vi laver. Damen siger at det sandelig er blevet pænt og vi småsnakker lidt. Hun spørger ”Hvem der sover her” – og helt stille og roligt får jeg svaret at det er ”hans lillesøster” mens jeg peger på sønnen – vi snakker lidt videre om at der er mange børn på denne kirkegård og hun siger at når man først har mistet et barn, så kan man ikke komme ud for noget værre – og jeg snakker stadig med uden nogen som helst problemer – noget HELT andet end min kiksede samtale i onsdags. Mærkeligt, men måske fordi hun var helt og aldeles fremmed – en jeg slet ikke har nogen relationer til, what so ever, ved det ikke.

Hun kigger på mit armbånd – ja, altså man laver ”have arbejde” i fuldt ornat – incl tyllkjole her i hyttenJ og siger at sådan et lykke armbånd har hun også, om det nu også er ægte – jeg drejer det så hun kan se hjulene med navn indgraveret og vi snakker lidt mere og det nu virker osv.

Men det er næsten lidt som en hemmelig klub ”Os med lykkearmbånd”. Sjovt!

Den trækker tænder ud

Gør "den onde bog" - fandt mig selv siddende med stille tårer bare silende ned ad kinderne her i eftermiddag - måske fordi den har ret? eller måske bare fordi jeg egentlig god ved hvad jeg gør galt - ikke bare EFTER jeg har gjort det - men også før og under, kan bare ikke finde ud af at ændre mit reaktionsmønster - måske jeg skulle se at få læst den færdig! - måske der er en facitliste bag i??? - ender sku med at måske-fætteren inddrager den igen - men oki, næste gang vi ses - så er jeg nok færdig - så kan han inddrage alt det han vil *GG*

Hvad gik der så lige galt der?

Snakkede med min "overforbo" på jobbet om min datter - noget om stenhugger der har sagt 2-3 uger for at lave trædesten til hendes have, og nu på 5 uger mumler forvirret om at "ja, de ligger her jo... dem kan jeg nok sætte op på fredag" - altså for hulen *GG* og så noget om hendes fødselsdag -koninde er lidt i tvivl om dato - men det er også hendes "første" så det er ok. Spørger hende om vore fælles roommate mon ved hvad vi taler om - "Nej, det tror hun egentlig ikke!" - så da koninde går hjem beslutter jeg at sætte roommate ind i sagerne - det går bare HELT galt....de 45 sekunder det tager at fortælle ham det knækker min stemme ca 10 gange og jeg roder rundt i ordene - ender med at sige at det er sådan set bare info så han ved "Hvor jeg er" - ikke noget vi skal snakke om....kæft en gang vrøvl - han kigger lidt og komer med en enkelt sympatilyd - hvorefter han spørger mig om noget TOTALT fagligt:-) nok heldigt nok, for ellers var det da FØRST belvet akavet.

Han er en flinker fyr - jeg kan godt lide ham -jaja ikke på den måde Mille - NU stopper du altså:-) og alligevel så var det bare SÅ svært - det gik jo fint da "måske-ny-chef" skulle informeres - og jeg tror egentlig at roommate også har empati - ellers var han da gået amok over os tøser FOR LÆNGST.

Noget der er godt

At møde mennesker der er 100% rummelige - som acceptere at man er ked, som acceptere at man har en stor sorg - som ikke forklejner den. Og som ikke taler uden om.

At det så desværre betyder at man lige over for dem har en del nemmere til tårer - det er så en anden sag. I sær når man nu er sådan en privat type der ikke bare tuder løs i offentligt rum.

Men rart er det, bare en gang i mellem ikke at behøve være "den stærke".

Nyt job, the never ending story

Måske-ny-chef var på besøg i går.

Han er nu en festlig filur - vi er kommet til et punkt hvor vi bare skrald griner når han skal ha strøm til sin PC'er.

Den gang jeg startede i denne kolbøttefrabrik, blev jeg lovet et job som de ikke helt kunne leve op til at give mig, som kompensation - tror jeg, fik jeg "lov til" at hjælpe en kollega med brugersupport. En dag sidder min kollega og griner godt i skægget, hvor efter han siger "De ringer altid og beder om dig, hvis der skal laves noget på selve pc'en under skrivebordet og ellers er det lige meget om det er mig eller dig der skal komme. Det er fordi du har sådan en kort nederdel på:o) ".

Den historie fortalte jeg måske-ny-chef en time ind i vort bekendtskab fordi han undskyldte, at lade mig ligge og rode rundt under bordet for at finde strøm til hans bærbare. Da han skal gå samme dag og jeg tilbyder at hive stikket ud igen siger han "Jeg gør det bare selv, din nederdel er for lang" - siden har vi grinet hver eneste gang han skal bruge strøm - egentlig ret hyggeligt.

Nå men fik ham for mig selv på vejen ind til byen, for mig selv er dog en sandhed med visse modifikationer - han blev jo selvfølgelig ringet op kort efter afgang, og da vi også skulle bruge tid på at forberede mødet var "snakke tiden" begrænset. Men angiveligt er der en mindre organisationsændring på vej - tror jeg har en vis idé om hvad den drejer sig om - og når den er overstået SÅ.....Det skulle ske inden for de næste 14 dage - dvs burde være overstået når jeg skal til Stockholm næste gang - det er så til et afdelingsmøde, så om vi får "alene tid" er jo et godt spørgsmål. Men så må jeg jo fritte ham over telefon dagen efter - kunne jo prøve at overraske med at ringe op:o) - eller også ikke;-)

Manden gjorde i øvrigt en sjov betragning - som jeg ikke lige kunne svare på dér. Jeg vil gerne lægges mærke til (de korte nederdele - som jeg dog går sjældent i nu jvf påklædnings "krisen" på jobbet, kører gerne biler som ikke andre lige har - tror mest han referere til min skriggule Nissan 100nx, som jeg desværre ikke har mere:( - og så muligvis min almindelige "opførsel" -) ved ikke 100% sikkert hvad han bygger sine betragtninger ud fra - MEN jeg kan ikke lide at gå i kantinen og tale i telefon - han mente ikke lige det hang sammen. Men nu er jeg så selv kommet frem til at det jo "bare" er fordi jeg selv vil kunne styre hvornår og hvordan jeg lægges mærke til - fx voldnyder jeg jo at holde workshops etc - i kantinen kan jeg ikke kontrollere hvem der er tilstede - hvem der kan finde på at tale til mig, nå ja - ærlig talt faktisk ingen *GG* ikke en gang nuværende chef - det bemærkede måske-ny-chef med et frækt smil. Men altså i teorien - når jeg ringer til nogen kan jeg ikke være 100% sikker på hvem der svarer - hvis telefonen ringer er det MIT valg om jeg vil svarer eller ej.

I øvrigt havde han husket bogen som han lovede mig - hård læsning, egentlig ikke noget man burde læse "alene" og har måttet love ikke at læse den på en gang - rent faktisk var han lidt i tvivl om han overhovedt syntes jeg skulle læse den fordi jeg reagerede ret stærkt på de første 22 sider som jeg lige smuglæste på jobbet.

Identifikation af burkaklædt kvinde

Denne artikel fik mig til at tænke på den gang - i forrige århundrede *GG* hvor jeg var i Saudi Arabien med min X-mand. I Saudi er der vejspærringer rundt om byerne - man skal have en "passer seddel" for at komme gennem. Det er næsten som en lille grænseovergang. Som "hvid" må man selvfølgelig komme og gå som man vil. Har man én gang fået tilladelse til at komme ind i landet, er der ikke længere så meget at rafle om.

De her vejrspærringer er selvfølgelig bemandet med mænd. En dag fik jeg lyst til at underholde lidt - mandens kammerat og kollega var med bag i bilen så vi var lidt "fjollede" - da vi kommer til vejrspærringen skal vi vise vores pas og jeg er selvfølgelig klædt i burka - incl slør og hele molevitten - lige i det område er de meget religiøse, så det er kun øjnene der må være synlige. Men fordi det for en ikke tilvænnet nordisk kvinde er det ubehageligt med slør-kanten under øjnene, så jeg havde taget konsekvensen og sat sløret helt op ved hårgrænsen hvor tørklædet tog over. Kontrolløren vil så se mit ansigte - men NIX siger min mand, det vil han ikke gå med til - jeg skal ikke vise mig frem for en fremmed mand (bag i sidder kollega og er ved at koge over af undertrygt latter og jeg bider hårdt i sløret for ikke at fnise) - kontrolløren vrider sig og aner simpelthen ikke hvad han skal stille op - så vi får lov at kører videre.

Næste gang går det så ikke HELT så nemt, men det accepteres dog at jeg kun lige viser lidt hud ved kinden - så de kan se at jeg virkelig ER hvid - altså, manden kunne jo smugle arabiske kvinder ud i rå mængder uden der skete noget. Men de var i det mindste konsekvente.

Kontrolløren skulle bare vide hvordan jeg tidligere på dagen var sprunget ud af bilen - med åbenstående burka uden hverken tørklæde eller slør fordi jeg bare MÅTTE ud og checke et bageri hvor de bagte det lækreste brød ved at "klaske" dejen op ad siderne i en stenovn. (Kan vist roligt sige at den bager nok fik en oplevelse for livet - de var ikke vandt til "hvide" kvinder i det område på det tidspunkt).

Gider ikke mere

Gassen er gået af Sct Gertrud:( I går var der en kollega der brokkede sig - dvs sådan opfattede jeg det, over en fejlrapport jeg havde lavet. 2-3 gang hun sagde det samme foreslog jeg at hun bare slettede den - så vigtigt er det sku heller ikke - kunne hun ikke "bruge den til noget" - ja, hvad skulle den så ligge der for? I dag var der en anden kollega der flippede ud over at jeg havde cerise farvede sko på - til flødefarvet nederdel, brune strømper og ditto top (der nærmest kaster babs og nutte i hovedet på den interesserede tilskuer) samt cardigan - syntes selv skoene var et frisk pift til det brunagtige - men Nix, det kunne man åbenbart ikke:( - min reaktion på det er "så kan jeg jo for bare ifører mig cowboy bukser, en hvid "reklame" t-shirt og sneakers, men hvem er det lige dét går ud over? - jeg trives bare ikke i sådan en påklædning. Men HELT ærligt, jeg GIDER ikke, orker ikke - kan i ikke bare lade mig være i fred? - hvor svært er det lige? Kollega et blev i dag informeret om årsagen til min "stemning" - hun forstår sådan lidt på sin egen sære måde - jeg skal have lov at være nedtrykt og ked - det har hun også lov til, godt nok af andre grunde, men hun forstod det godt. Og nu ved hun hvorfor jeg er sart agtig - betyder nok ikke at jeg bliver "skånet" - for det er jo ikke altid reele ting der sårer mig - som fx i dag da måske-ny-chef svarer på en mail jeg har skrevet vedr en opgave der presser sig en del på - følte næsten han hvæsede af mig, gjorde han ikke - men jeg følte det sådan - og føler det stadig. Han er ganske givet BIGtime presset og så presser jeg på med, ikke irelevante spørgsmål, men nogen han ikke kan svare på - kunne næsten høre sukket da han trykkede på mailen - så bliver jeg ked igen.

Havde egentlig planlagt at krydsforhøre ham i de 15-20 min jeg "har ham for mig selv" på vej til et møde fredag, men nu gider jeg ikke. Vil fuglen synge, så kan den synge løs - vil fuglen ikke synge så er jeg hamrende lige glad. det er bare et job - godt nok et job jeg virkelig gerne vil have, men jeg har ikke råd til at bruge krudt på den slags lige nu - lige nu gælder det om at bruge mit krudt her hjemme. Og når jeg så "kommer ud på den anden side" en gang i slutningen af maj, så må jeg tage stilling til hvad jeg så gør. Hvis andre ikke har "gjort noget" på det tidspunkt.

Fodfejl

Det ser ud til at måske-ny-chef har begået en lille fodfejl - han har headhuntet mig til jobbet - "Det gør man ikke her!" fik han at vide af sin chef:( - så måske derfor min chef er lidt nølen ved at slippe mig:(, måske han er sur, måske derfor jeg ikke selv må snakke med ham - for ikke at rode mere rundt i det, end højest nødvendigt.

Nå ja, man kan gøre sig mange tanker når man stykker puslespillet sammen af flere forskellige informationer.

Men for hulen - var der gået 2-3 uger, så havde JEG bedt om jobbet, og så havde det været HELT ok. Nogen gange må man altså godt stikke en hvid løgn! i stedet for at svare ærligt når man bliver spurgt om man har opfordret en medarbejder til at skifte eller h*n selv bad om det.

Nå men det ser trods alt ud som det lysner en lille anelse mod sydøst - men vil godt ha solen HELT op før jeg er tilfreds, og hvornår den lige kommer det er vist stadig uvist.

:(

Hovedpine hele dagen og her til aften banker jeg albuen i en vindueskarm så det her 1½ time senere stadig gør tisse ondt - Jeg SKAL bare ha forberedt mig på en workshop og humøret er i bund. Og nu tuder jeg over Anna Phil på TV2 - SKOD måde at afslutte en ellers god weekend.

Håber virkelig dem på job med deres egne problemer - ikke har nogen problemer, lige nu er jeg vist ikke hende med det kolosale overskud der trøster og taler til ro:(

Når man ikke får det man vil

I hvert tilfælde ikke i det tempo man gerne vil, så må man jo finde på noget andet - og når håret ER klippet af, fordi man ikke fik det man ville - i det tempo man gerne ville, så må man jo lade det speed gro i stedet.

Derfor sidder jeg nu med langt hår. Det er groet frem i løbet af formiddagen, tilmed en fin hvid "hekse stribe" er dukket op.

Tænk at man kan blive så træt af bare at sidde og lade håret gro, men så sad jeg også i stive 5 timer:o)

Der er en masse ting jeg tilsyneladende ikke kan styre - så er det godt at finde små projekter som jeg rent faktisk KAN bestemme!

ønskeseddel

Der er godt nok ret mange evigheder til - men derfor kan man jo godt begynde lige så stille og roligt på den, ønskesedlen.

Indtil videre er der er "tema" - hvor sejt er det ikke lige med lommekniv der matcher tattoen?

Og ditto ørerringe

Stadig intet gennembrud

Skrev en mail til chef-to-be i morges og listede nogen ting vi skulle tale om samt bad ham ringe når han havde tid - kunne se på vores interne msn at han var optaget. Alligevel gik der kun 30 min før han ringede, godt nok på vej til et andet møde - men jo før jo bedre. Der er vist desværre flere løse ender - både økonomi men også frigivelse fra det team jeg er i nu. Han var ikke vild med ideen at jeg snakker med min chef selv - nu var han i gang - OG han understregede at han gjorde hvad han kunne for at få det igennem hurtigst muligt. Det er jeg sådan set ikke i tvivl om. Han var også helt med på at det ikke var godt at jeg var stresset over det, så han lovede at underrette mig lige så såre der var nyt i sagen.

Han understregede flere gange at det intet havde med mig, hverken som person eller mine kvalifikationer at gøre - og tænk, det var virkelig heller ikke faldet mig ind:o) så lidt selvtillid må jeg jo trods alt besidde:o))

Mht de andre udeståender viste det sig at "mokken" der blander sig i det uddannelse jeg er ved at planlægge, som sådan godt må blande sig - men hun skal gøre det gennem ham - SÅ godt!!! aftalen er stadig at jeg indsamler oplysninger og han og jeg gennemgår og beslutter - vi er også enige om hvad det drejer sig om og hvordan det skal "skrues sammen".

Hader bare at jeg ikke kan kontrollere mit stress - jeg måtte kæmpe for at stemmen ikke skulle knække da vi talte sammen, men heldigvis kunne han ikke se mine våde hundeøjne - stakkels mand - det sidste han har brug for i sin organisation er et  stk. totalt fucked up kvindfolk:( 

Noget om manglende motivation

Tog endnu en sygedag i dag - kan ikke mindes jeg nogen sinder har været så demotiveret, plejer at sætte en ære i at slæbe mig på job hovedpine eller ej - lige nu kan de bare rende mig noget SÅ grusomt:( - i går blev sønnemand afleveret sent og hentet tidligt, i mellemtiden fik jeg gjort orden i "rummet under trappen" så det fremstår finere og mere ryddeligt end nogen sinde før - OG der ingen ting tilbage i køkkenet - det hele var ellers spredt ud over bordplader og gulve. Nymalet og fint er det nu. Håber bare ikke trutten falder om af forskrækkelse så jeg kommer hjem og skal give hende kunstigt åndedræt torsdag:o)

I morges fik sønnemand igen lov at sove til han vågnede, hans første kommentar var "NEEEEEEEEJJJJJJJJJ ikke børnehave i dag mor!" - så fik han lov at få en fridag. Det viste sig så at han også ville have en fridag fra svømning, men tilgengæld mente han at vi skulle til træning. Så vi trodsede regnen og cyklede der ud af - han ser stadig ret nuttet ud når han hjuler af sted mens han ivrigt pladre løst om alt muligt - og også en del UMULIGT - i søndags var det noget i stil med "Nu skal vi også snart af med den cykelstol på din cykel, jeg er alligevel ved at være for stor til den - og vi skal ikke have en baby til, jeg tror nemlig ikke far har flere af de små fyre tilbage - måske har han en, eller to - jeg har i hvert tilfælde to tror jeg" - Da vi skulle hjem stod det faktisk ned i stænger, så vi gjorde stop ved den italienske is butik igen - i dag fik jeg kaffe og chokoladekage og sønnemand is.

Resten af dagen er gået med at se de to sidste "Free Willy" film - ved ikke lige hvad det er med dem, men jeg får en klump i halsen de første 500 gange i løbet af en enkelt af filmene - og sønnen spørger konstant "Hvad er der galt mor?" i dag er jeg så belært om at silden ikke hedder Willy men "Mor, den hedder altså BIL-LY, BIL-LY mor!!" og lige meget HVAD jeg siger, så ved han bedst. Lidt lige som den gang vi var på Lanzarote og var inde i en grotte - "Det hedder en ROTTE, og den var ikke hjemme!" - til sidst gik der sport i at sige GRRROTTE til ham - bare for at blive rettet, mere og mere irriteret var han *GG* onde forældre:-)

Nå men i morgen MÅ jeg vist på den igen, motivation eller ej - i går blev jeg jo ringet op af en svensk finke der prøver at blande sig i noget undervisning jeg er ved at arrangere, i dag ringede en af udbyderne for at høre hvornår jeg vender til bage med en reaktion på deres tilbud - da han hørte at "de blå" også er inde over begyndte han straks at snakke om at "prisen kan vi jo altid diskutere"....nå men forløbigt ligger de klart på en første plads for hurtig reaktion på min forespørgsel - men nok desværre lidt bagud mht mulighed for at optræde i de nordiske lande - der er "de blå" nok de bedste. Desuden blev jeg ringet op af en finne - altså finner der taler engelsk - det er sku SORT, intet mindre....det er jo ikke sådan at jeg fatter nada - der er da visse ord der ringer, men altså... Nå men hun belv bedt om at sende en mail med de ting jeg skal reviewe for hende så må vi se - hun var i øvrigt henvist af min room mate - som jo ved jeg ikke har været på job, men måske han allerede henviste hende i sidste uge - ellers kunne det jo have været et pænt træk lige at advare mig. Må have fat i nakken på ham i morgen og høre hvad han har lovet på mine vegne. OG i nakken på chef-to-be, som selvfølgelig ikke har ringet i dag. Måske han har været "hensynsfuld" og ikke villet ringe og forstyrre nu jeg var syg - eller noget....... PISMIGINAKKEN!!!!

Trøsteshopping

Der gik politik i den. Blev ringet op fredag tidligt på formiddagen. Selvfølgelig var jeg den flinke pige der svarede "Det er jeg jo nødt til at affinde mig med" da chef-to-be spurgte hvad jeg så sagde.... derefter brokkede jeg mig til kollega, der jo alligevel havde "overhørt" samtale og så gik jeg ud på toilettet og stod med tårerne silende i stille gråd. Blev til kl 1 men kun fordi jeg havde telefon møde med "De blå" - undervejs fik jeg hældt lidt mere vand ud af ørerne til nogen andre kolleger - så de fleste ved - men hvor hårdt jeg tog det, ved de "selvfølgelig" ikke - man skal jo være sej:/

For at "kompensere" sønnen der blev uretfærdigt råbt af fik vi shoppet lidt grej han længe har snakket om Egentlig ikke vild med det mærke, men det er jo ikke mig der skal gå med den... og så denne Og JA, sønnen ved godt hvor skoen trygger - men han forstod ikke at mor kunne blive så ked af det når det kun var én der "drillede" OG han forstod heller ikke hvorfor mor skal skifte chef "så tit" - sidste skrift var jo ligesom ufrivilligt - kom gennem organisationsændringer.

Og da jeg alligevel skulle shoppe fødselsdagsgave kom der lige som også noget ned i kurven til mig selv - har længe ønsket mig en mælkekande, egentlig en Höganäs - men denne var så fin Og så sådan et par stykker  en pink til mor og en grøn til sønnemand og sidst men ikke mindst - og selvfølgelig kun for at slippe for porto - pakker med sådan én svend i, slipper nemlig for porto. Næppe sidste gang jeg shopper hos www.boxdelux.dk. Om jeg får det bedre af det? - næppe - men jeg tuder i det mindste ikke mere. Så må vi bare håbe at der er nyt, og ikke mindst godt nyt på tirsdag som chef-to-be "lovede". På "positivsiden" må vi vel sige at chef-to-be ikke er konfliktsky, så havde han jo nok "bare" sendt en mail. Men FORFANDEN hvor er jeg bare ked:(

Hvor tåbeligt er det ikke lige?

Blev ret uvenner med Tele2 for noget tid siden - et spirende uvenskab om man så må sige. Endelig tog jeg mig sammen og gik tilbage til mit gamle selskab Sonofon - det er vel godt 5 uger siden, den "hoppede" i hvert tilfælde over på Sonofons simkort i sidste uge.

I dag modtager jeg så et brev fra Tele2, de er "opkøbt" af Sonofon.....

Nå men så valgte jeg vel rigtigt, eller noget:o)))

Vil hjem

Føler mig totalt demotiveret i dag - antiklimax - BIG TIME. Kan ikke rigtig sætte fingeren på hvad, måske at sønnen nu i et par dage med pibe stemme har sagt "Der er ikke nogen der gider lege med mig!" - er ikke 100% sikker på det er sandt, sådan rigtigt - men han må jo føle det sådan, ellers sagde han det vel ikke - mest lyst til at hente ham hjem i mine beskyttende arme. Men har noget der skal være færdigt, og når man er demotiveret går det langsomt - i morgen sneg der sig et møde ind, så pjæk er en umulighed, desværre.

Viser sig også at det er en anden der har håndsret over mig, så nu bliver nychefmåske ringet op af denne i aften kl 19 - og nychefmåske håber så at have et svar til mig i morgen. Vil ha!!

Men når jeg har hentet ham den lille fyr, så vil jeg invitere ham på restaurent den gyldne måge - måske det kan muntre ham lidt op - og jeg kan smage den nye OL burger!

Nyt job?

Med lidt held har jeg fået nyt job! - Har haft samtale med ham her igen, denne gang en ansættelsesamtale. Det gik rigtig fint, og jeg fik "det" sagt, fik forklaret ham hvorfor jeg gik i sort da han spurgte hvem jeg er privat. Det var jo ikke som sådan information han ikke kunne leve uden, men JEG lever bestemt bedre med at have forklaret! og så op i rumpetten med hans følelser - og manden har empati - han sagde ikke så meget, men det han sagde var "rigtigt", at man aldrig kommer over sådan noget, at man altid vil have det i sig - spurgte "hvad der gik galt" - og rystede trist på hovedet ved svaret "jeg fødte et døgn for sent" - men så fortalte han så en skrækkelig historie der pt "spiller i Sverige". Tilsyneladende er det store sprøgsmål pt - hvordan man fortæller en mor, når hvis hun en gang vågner af comaen, at hendes to små børn er døde! - frygtelig tragisk!

Men altså - alt i alt en rigtig god samtale, vi er enige om det meste, stædige begge to - hvilket måske kan give lidt problemer. Jeg kom vist til at love, men det var til forkosten under indflydelse af salat, at jeg ikke er konfliktsky over for ham - men siger til og fra i tide og han lovede til gengæld at lade være at blive sur. Også under frokosten snakkede han varmt om nogen bøger han har læst, om noget selvudviklingshejs, den ene handlede meget om at lade være at lade sig gå på af ting man alligevel ikke kan ændre - jeg nævnte at den vist måtte være noget for mig - det er virkelig et stort problem for mig at jeg stresser mig selv op både på forhånd og efterhånd... over ting jeg definitivt ikke er herre over. Han lovede at købe bogen til mig, til vi ses næste gang.

Han snakkede tilmed om at man jo burde få lønforhøjelse når man skifter job - jeg var bare nervøs for at en ny jobprofil ville betyde løn nedgang, så det tog lidt tid før den fes ind hvad han mente, desværre render han nok panden mod en mur - reglerne for lønforhandling er meget forskellige i DK og SE - men tanken tæller da også lidt. Efter mødet fik han endda drillet mig så meget at jeg truede med at smide Gurli i hovedet på ham (en lille tøjisbjørn red.) - og der blev grinet og smilet - nu er eneste udfordring, at min nuværende chef skal give slip - jeg tror ikke problemet bør eksistere, og mine øvrige kolleger nøjes med at undrer sig over at jeg har fundet en der frivilligt vil ha mig:O)

Troværdige farver

Nu skal vi jo ikke alle ligne hinanden - heller ikke i vores skriftsprog. Derfor har jeg på arbejdet rettet lidt i farveopsætningen på mine mails.

Når jeg starter en "tråd" er farven mørk lyng - smuk farve! - når jeg svarer på en modtaget mail svarer jeg i pink.

En af mine kolleger har lige udtalt - som kommentar til en let sur mail jeg sendte af sted i går - med ham på cc, at det er lige som "surheden" forsvinder lidt, når man skriver i pink....og yderligere mener han at jeg, hvis jeg skriver en mail til en højt oppe i vores meget herakiske organisation, definitivt ikke vil blive taget seriøst - hvis jeg skriver med pink skrift.

Er det virkelig sådan at der er troværdige farver, og mindre troværdige farver?

Man burde kunne lave en afstemning her:)

Og så så man lige den fridag flyver forbi

Tidligt i formiddags bliver ejeren til en kuffert efterlyst - og anmelderen af den ensomme kuffert. Tæt på at være det mest spændende der er hent her i årevis:-) ude i gården står en politibil - og fluks begynder vi at fable om hvad vi skal bruge en ikke forventet fridag til - "For vi MÅ jo få fri hvis der er "bombetrussel"!". Jeg er helt sikker på at vi kører i det lokale center og drikker latte og det er kollegaen på den anden side af gangen helt med på - andre lyseslykker typer mener at vi vil blive samlet på jordhøjen over for p-pladsen, hvordan man lige får godt 1500 pakket sammen på den jordhøj ved vi stadig ikke - for kort efter kørte politibilen igen.

Og på højttaleren blev meddelt at kufferten var fundet igen.....hvornår den blev væk, det er uklart - måske ejermanden sneg sig ud på trapeafsatsen og snuppede den mens man løb rundt og ledte efter *ham*.

Suuuk, kunne godt have brugt en ekstra latte - og en kort dag

Så er englene landet

Puha en regning

Jeg er ved at skifte telefonselskab - formodentlig i den anledning Tele 2 sender mig en regning der skal betales inden 1/4 - hader "uforudsete" regninger - og denne er på hele 0,00 kr.... mon det ender med et overtræk?

Overstået

Jeg overlevede det og fik præsenteret mig uden at lyder for tubmet - fik tilmed stillet et spørgsmål...wauuuu....

Og har besluttet at selvom jeg har ferie på mandag, så deltager jeg den time alligevel - sønnen er såååååååååå døgtig.... kom én gang og hviskede et sprøgsmål i mit lille våde øre:o) ellers sad han og tegnede og så tegnefilm. -

Telefonfobi for viderekommende

Helt ærligt....jeg skal deltage i en telefonkonference i eftermiddag - tilmed hjemme fra den trygge rede:) og så er jeg nervøs, har mest lyst til at melde fra - hvor dumt er det ikke lige. I værste fald skal jeg sige mit navn, og hvor jeg kommer fra - og ellers formodentlig ikke ét kvidder mere - bare lytte, og kigge på skærmen (nemlig online hele baduljen)

Hvad er der at vær enervøs for????? tusind millioner ting skulle jeg hilse at sige.

Hjælp jeg går amok

I dag stod den på resten af badeværelset - men så var vi lige nødt til at smutte på posthuset med noget tøj der er solgt på Trendsales - og ind til byen efter en gave til morbror. Så jeg havde planlagt at male her i eftermiddag. Meeeeeen så kunne jeg jo lige male lidt kanter mens sønnen så tegnefilm her til formiddag - inden jeg så mig om var jeg færdig med badeværelset.....dækkede spanden med en plastikpose så der var maling til at dække helligdage og så gik vi ellers af sted.

Vel hjemme fik jeg lige klattet lidt i badeværelset - men så var der stadig lidt maling i rulle-spanden - og en del tilbage i malerbøtten. SÅ nu bliver toilettet nede også mørk café latte - og den første 1/3 er malet :o)) - kan simpelthen ikke stoppe når jeg først går i gang.

Mangler bare lige at gøre orden oppe i badeværelset - og så lige få taget et billede eller to.

Så er jeg stadig ikke helt skarp på hvilken farve stuen, "arbejdsværelset" og den sidste del af trapperummet skal have.

I påsken står den på entre og resten af toilettet.

Jeg maler og maler

Det har taget mig knapt 4 år at "kunne se" farver igen - men nu skal den, den onde lyne mig også have på alle tangenter:o) - længe har jeg været irriteret over det hvide, især pga alle de små snavsede fingre der er på vej op ad trappen, ved stikkontakter osv...

Nu er soveværelset malet, mangler bare mine wallies

Vi har noget med engle basser sønnen og jeg, nok mest jeg - men sønnen støtter mig:)

Og så lyserøde kirsebær blomster

Jeg når sikkert at kaste op inden jeg er færdig med at sætte de dingenoter op - men NÅR det er færdigt er jeg ikke i tvivl om at det bliver så smukt.

Trappeafsatsen blev malet i dag - samme farve som soveværelset. Havde ikke helt besluttet hvilken farve der skulle være - men den smarte malermand havde solgt mig 10 mørk cafe latte - og det var sådan ca 5 for meget - så det gav sig selv, og mon ikke det er godt at det meste af etagen er i samme farve? - nu er halvdelen af badeværelset nemlig også malet - det faldt sig så fint at malingen passer perfekt til de fliser jeg fik sat op i bom bom...juni sidste år:) - så det badeværelse trænger virkelig.

Nu er det så også så heldigt at de indiske rispapir billeder jeg har stående til at samle støv faktisk passer vældig godt på trappeafsatsen - sådan lige pludselig. Så dem må vi få banket op en af dagene.

Er stadig lidt i tvivl om hvilken farve stuen skal have - men den skal deles op med forskellige farver i kontor enden og "hygge" enden - det er sikkert og vist. Må se at finde mit farve kort frem igen - det er så hyggeligt.

En snert af lykke

Tre dage i træk hvor jeg ikke skal lave madpakke - mandag lukkedag i BH - og så to fødselsdage i træk - hvor lækkert er det ikke lige?

Og BH lover at april bliver en god måned på den front! - Whee, måske virker armbåndet allerede:)

Lykken

I dag fik jeg lykken, specielt designet til MIG:-)

Det lykkedes(1)

Soveværelset skiftede farve i morges. Havde en plan om at dele det over 3 dage - men da jeg "kom til" at lave en aftale i morgen, og min fridag mandag blev "inddraget" måtte je jo klø på - og så tog det kun 3 timer incl en enkelt væg på afsatsen foran soveværelset. Det er en perfekt farve til min kirsebær skab - med den røgfravet spejldør og guldkanter. Sønnen har en helt fast forestilling om de wallies der skal op - en gryde med guld og engle i den ene ende af en regnbue.... På afsatsen skulle der vist bare være en regnbue. - Eller var det en guldgryde? - bange for at vi ikke bliver helt venner når jeg nøjes med englebasser og så kirsebærgrene langs loftet. For ikke at tale om "ingen ting" på afsatsen. Måske jeg skulle sætte nogen af de små billeder jeg har op der ude?!

Selvfølgelig gik lidt af malingen af da jeg fjernede tapen - så jeg må lige finde en helt tynd pensel og reparere lidt hist og pist - men det går nok. Og så finde et sengetæppe - det skal næsten være hvidt, og så et der kan gå i vaskemaskinen, tror ikke jeg kan få kattene til at forstå at det er et sengetæppe og ikke et kattetæppe - nogen foreslag?

Ny telefon må der til

Nu har min ellers dejlige 6131 drillet nok - eller er det Tele2, det er svært at vide. Jeg er træt af at blive bedt om at betateste for dem, så da telefonen i går aftes pludselig ikke ville modtage sms er mere blev det for meget. Jeg har lægen luret på denne i PINK selvfølgelig..

og vekslet lidt mellem om det var Telmore der skulle have æren, eller om jeg bare skulle smutte tilbage til Sonofon. Lige nu er jeg ikke i humør til at eksperimentere - så Sonofon vandt (igen). Vi kommer ind i butikken og jeg siger "vi skal se på ....." og kan pludselig ikke huske modellen, sønnen fuldfører sætningen, "en telefon" - oki, humor havde manden ikke - men JEG syntes selvfølgelig det var genialt morsomt:-)). Nå men ingen snik snak telefonen i en pose og så var vi afsted igen - men altså, jeg havde jo også valgt så. Er ikke 100% sikker på at jeg er sådan virkelig glad for den - har altid sværget til Nokia - men den eneste brugbare Nokia de havde er den jeg allerede har - og det er jo for dumt. Er ellers en fed telefon der ligger godt i hånden. Men nu har jeg gramset lidt på den nye - og jeg tror faktisk den ligger ok, den også. Og så er den nemmere at hænge tingeltangel på:o)

Kunne i øvrigt ikke dy mig for at klatte lidt på væggen i soveværelset mens sønnen skiftede til nattøj...spændt på hvordan farven ser ud i tør tilstand, det er lige en tand for meget fløde i den kaffe - men den med mælk blev for blegfesen - nå men med et par englebasser og kirsebær ranke langs loftet skal det nok blive fint!! Malingen føles i øvrigt dejlig at "klatte" med - tyk og lækker - nu må jeg bare huske den skal på væggen og ikke spises:)

Dagens lektie

Slag under bæltestedet fra sider man mindst venter det er ubehageligt - men samtidig "informativt" så ved man da at man ikke har folk der hvor man naivt troede man havde dem:)
Hvad skal man dog med fjender når man har sådan nogen "venner":-))
Men det er jo sådan set også ret interessant når "beklagelser" fanges af de forkerte - de har vel noget på samvittigheden så, eller hva?

Helt i gennem spændende dag - eller noget

Hvem er du?

Skulle have møde med en ny liniechef i dag - havde forberedt mig godt, printet CV og andet materiale som jeg ville præsentere ham for, forberedt de spørgsmål der er vigtige for mig at få svaret.

Det eneste jeg ikke havde forberedt var hvad jeg skulle svare på HANS spørgsmål - jeg havde ikke i min vildeste fantasi forudset spørgsmålet, tilmed det indledende - "Hvem er du, privat", se dét blev akavet.....Så akavet at han skyndte sig at sige at jeg ikke behøvede svare hvis jeg ikke ville - altså det gjorde det jo lige som ikke mere akavet end det allerede var, vel! - jeg fik fremstammet et eller andet underligt - noget om at jeg er mor, til to - heldigvis er han jo så mand, eller også indså han bare at dybdegående spørgsmål ikke lige var poppulære - han undlod da i hvert tilfælde at lægge mærke til at jeg derefter kun refererede til min søn når vi snakkede muligheder for rejseaktivitet osv. Sådan set i bagspejlet havde det rigtige svar været "Jeg er forhåndværende body builder, bokser og harpespiller" - det havde lige som lagt en stil og jeg havde kunnet slappe af og få sagt hvad der ellers var relevant. I stedet sad jeg med et hjerte der hamrede af sted med 280 km i timen - HELT oppe i halsen fordi jeg ikke kunne lade som om jeg kun har et barn, men samtidig absolut ikke var fortrolig nok til at fortælle ham om min datter - kæft noget ROD.

Nå men han morede sig over at han nu efter at have snakket med de nye medarbejdere direkte i og i periferien af sin nye afdeling havde modtaget to stks cv'er - begge fra Danmark, ingen fra Sverige - han mente at dette bla var en af de store forskelle på nationaliteterne, danskerne er mere fremme i skoene, vi sætter ikke vores lys under en skæppe. Men jeg gav ham det nu mest fordi jeg syntes det var en enkel måde at fortælle ham hvem jeg er - FAGLIGT altså.... men ok - det er jo også en sikkerhed for at få det hele med - så muligvis sætter jeg så ikke mit lys under en skæppe:-)

Men det korte af det lange, så har jeg en væsentlig forøgelse af mine timer i den afdeling i udsigt, cool:) - han virker som en god chef en der respektere at det er medarbejderne der har viden og evner, han skal "bare" holde i trådene og lette vejen for os - men samtidig tror jeg godt han kan blive besk hvis han føler man "kører om hjørner med ham" - han forventer vi kører selv, og stærkt - og hvis han bare ved i hvilken retning vi kører så skal han nok betale fartbøderne:o))

Syg, igen

Kors i hytten hvor er jeg snottet - brugte næsten 3 timer i formiddags på at drikke en kop kaffe fordi jeg vågnede med migræneagtig hovedpine med tilhørende kvalme - heldigvis vandt kaffen over hovedet og vi kunne tage i zoo med en lille tur forbi lillesøster med blomster fra haven, lang tid siden hun har fået noget hjemme fra sidst - Men nu er jeg bare TOTALT stoppet i næsen, det er virkelig ikke noget videre fedt - men vi må se hvad morgendagen bringer, sønne har allerede annonceret at hvis jeg bliver hjemme, så gør han også - legetøjs dag til trods.

Det er ikke mere end en uge siden jeg kom mig over en hel uge med ondt i halsen, også en virus af en art - og nu dette. Men hellere nu end næste uge hvor vi har noget vinterferie agtigt noget.

600 kalorier

Veninden annoncere sin ankomst, har truet med at jeg sagtens kan lave en "taber brunch" til hende - og hun tager mig på ordet. Jeg får 600 kalorier til rådighed (til hende, ikke til os begge:o) ) Jeg regner, ganger og dividerer - og jeg skal lige her understrege at jeg IKKE er matematiker - absolut ikke! - så nogen enkel sag er det ikke - okse bacon, små coktailpølser, hjemmebagte boller med æble og cremefine - og noget æggehejs med gratin ost (af den magre) - en liste med kalorier pr stk (bacon/bolle/pølse osv) fabrikeres og så kommer denne her veninde og siger - jeg spiser bare ikke:o)) - men helt ærligt, selv om hun skralgrinede så jeg hende skæve til listen med jævne mellemrum.

Dr Update

Sidder her og ser DR update - jeg er ganske og aldeles meget snottet. Noget der er dukket op langsomt men sikkert i løbet af dagen - jeg sværger der var intet i morges - havde brunch gæst, men det er en helt anden historie:)

Havde et meget kort besøg af en ekstremt forkølet kollega på kontoret i går - kan det virkelig være ham der har smittet, selvom han holdt behørig sikkerhedsafstand?

Nå men jeg sidder her med løbende næse, I ved det der våde gennemsigtige noget der kommer ud de første dage - med en hovedpine der ikke kan bestemme sig for om den skal skyldes min cyklus eller mig nyvundne snot-tilstand...og kigger DR Update - 4 gang jeg ser samme nyhed går det op for mig hvorfor kanalen hedder "Update" til efternavn...de første 3 gange undredede jeg mig bare over hvorfor de blev ved at vise de samme nyhedder - SÅ spændende var de da virkelig heller ikke. Så er man altså ikke noget videre kvik, så i seng med mig!

Og nej, jeg har ikke ringet, havde ellers besluttet at i dag var dagen - men sådan skulle det så ikke gå. Jeg gør det i morgen, jeg LOVER - eller på mandag måske;-)

Telefonfobi

Det er virkelig noget seriøst MØG at lide af:( sønnen og jeg skal på en lille forårsferie - flybilletter er bestilt, det kunne jeg nemlig gøre online, det ene hold hotelbilletter kan også bestilles online, men det vil være mere "givtigt" at gøre det telefonisk - det andet hold, ja hvis jeg vil ha det hotel jeg har udset mig - så SKAL jeg ringe, prøvede at faxe i løbet af ugen, men enten har de ikke svaret - eller også gjorde de det den dag vores fax på jobbet var i udu - den ville ikke printe, så formodentlig ser det ud som en fax er kommet frem - bare ikke kommet ud:( - der findes masser af andre hoteller - men lige dét ser godt ud - fantastisk udsigt, centralt og til en rimelig penge..

Nå men jeg har nu taget tilløb i 2-3 uger - og er ikke kommet bare et halvt skridt nærmere den der telefon:(

Tænkte så ved mig selv - der må jo findes kurser i sådan noget, lige som man kan blive kurreret for flyskræk - så jeg googlede lige "telefonfobi" - og guess what, de første to links gik til... MIG, min blog - så var der nogen andre til forskellige debatter - heller ikke videre seriøse og så et link til hende her og hende her - og tænk, det hjalp mig jo lige som ikke rigtig,vel?!

Jeg er lige vidt, og jeg har STADIG ikke ringet:( - bare man var 10 år og kunne bede sin moa om at gøre det - ringe altså......

Det værste er at jeg må se i øjnene at jeg ikke bliver bedre for hver dag, men dårligere - for et år siden ringede jeg da efter et par dybe vejrtrækninger og fik bestilt hotel. Det er absolut værst når det er til nogen jeg ikke kender, men stadig er mail og sms klart at foretrække - eller at blive ringet op...

Sjovt, men sandt:)

Kriss, you are Right-brained

En meget sær dag

Jeg havde to møder i dag - et heldagsmøde og så et halvtimes møde mast ind i det første.

Begge møder var med tilrejsende folk og da der stadig ikke var kommet nogen kl 9 begyndte jeg ar blive bekymret - jeg kunne ikke komme på internettet for at checke om de måske var forsinkede - sms'ede til den ene og ringede til den anden - 1 time senere dukkede ham med heldagsmødet op - han viste jo at jeg havde andre dates, så han mente ikke at han havde travlt...I mellemtiden havde jeg så opdaget at det ½ times møde jeg skulle deltage i foregik i Stockholm.... men ærlig talt, de havde vel ikke forventet at jeg kom der op for 30 min??? -man ved det jo aldrig med sikkerhed. ½2 fik jeg så en mail fra nr2 date - "vores" møde havde taget en anden drejning, så der var ikke blevet tid til mig - og han havde totalt svedt mig ud:( - men på 4 linier skrev han så undskyld 3 gange, så det er vel ok - eller noget.

Men godt nok en sær og mærkelig dag

Få det overstået!

For 1½ uge siden fik jeg lavet et celleskrab, den sidste ekstra kontrol efter de fandt "noget" for 2 år siden. Skulle egentlig ha haft det lavet i august, men jeg har jo ligesom et lille problem med de her læge ting - mest af alt med at ringe til dem. Jeg prøvede rent faktisk 2-3 gange at bestille tid via nettet til både celleskrab og 5 års undersøgelse til sønnemand - som jo egentlig skulle have været i oktober:/ - men tidsbestillingen blev hele tiden afvist - så kostede det lige en overvindelse at få ringet, med hjertet i halsen og pulsen dunkende i hovedet.

Selve undersøgelsen rager mig langsomt, har snart ligget med stængerne i vejret så mange gange at det føles som hverdag. Men så er der ventetiden på svaret. For to år siden viste jeg allerede inden jeg kom op til lægen at der ville være noget, det noget viste sig heldigvis at være falsk positiv, men man bliver jo skrækkelig nervøs alligevel. Denne gang var jeg egentlig ganske cool med det hele. Men i går på vejen hjem fra job kom det pludselig til mig "Det er i dag malien ligger fra lægen!" - og JEP - det gjorde den, desværre kunne jeg så ikke huske koden og brugernavn. Så måtte jeg jo IGEN ringe... På vej på arbejde i morges kom jeg så i tanke om at jeg havde gemt en mail fra lægen med de manglende oplysnigner, men dem kunne jeg ikke komme til fra jobbet, og selvom jeg var cool - så ville det jo være rart at se på tryk. Brugte 3-4 timer på at overtale mig selv til at ringe, igen med rystende hænder og top dunkende hjerte - men det er jo onsdag med aftenkonsultation - så meget for den nervøsitet. Og NU er mine telefonopkald til lægen brugt op for en stund, så den der onde hals må klare sig uden hjælp!!

Mail fra lægen blev læst da jeg kom hjem - og svaret var heldigvis som forventet.

Min hals

Er stadig tyk som træstamme, skal helst ikke røre uden på den, gør aus! og helst ikke spise noget der ikke er tygget i bitte små atomer, eller indtage noget der er for koldt- men jeg har ikke feber, i hvert tilfælde ikke ret meget - så jeg bilder mig ind at det bare er en virus - eller også er det en undskyldning fordi jeg alligevel ikke "orker" tage til lægen - føler mig i den grad utilpas der - selvom jeg har fået ham jeg ønskede mig. Måske er det lægehuset, måske er det bare det at være hos lægen, måske er det bare mig:(

Og igen

For to uger siden havde jeg fire dage med migræneagtig hovedpine - dag 3 var jeg totalt nedlagt, heldigvis fik jeg ikke afleveret sønnen om morgenen, for jeg aner seriøst ikke hvordan jeg skulle få ham hentet igen:( - hver gang jeg bare løftede hovedet fra sofaen for at svarer på noget måtte jeg styrte op og knække mig...- 4 dagen var så rekreation og bare let hovedpine.

Og nu er den gal igen - denne gang er det nok vejret der er udslagsgivende - sidst var det min cyklus - men hovedårsagen til at disse parametre får en stor betydning er nok desværre at jeg er ekstremt presset både fra den ene, den anden og den tredie side - og lige det punkt er der vist desværre ikke noget at gøre ved for tiden endnu.

Vi må håbe at stikkedamen er fit for fight når hun kommer fra ferie om en uges tid - så kan vi da i det mindste symptombehandle.

I morgen skal jeg bare på job - har et vigtigt møde, det SKAL og MÅ jeg holde - burde have arbejdet i aften, men måske det er mit hoved der prøver at råbe STOP? - hvis jeg nu er artig og bare drikker mig en kop te - når jeg er færdig med madpakker og susen omkring med vasketøj og deslige - mon jeg så kan få lov at have det ok-agtigt i morgen?

Bortset fra det har vi testet den lokale skøjtebane i dag - sønnen har plaget længe, i dag var vejret og tiden så med os - var sikker på at vi lejede skøjter, fik dem på - og så var de ubehagelige og kom af - eller han fandt ud af at det faktisk ikke er helt nemt - det gjorde han også, fandt ud af at det ikke er nemt - men han var stædig som bare den - kæmpede løs i den time vi havde skøjterne, gik lidt med mig i hånden, gik lidt for sig selv, gik lidt med en veninde der kom forbi, lidt for sig selv igen og så lidt med mig, men så var han også træt - små pauser til trods, synes egentlig han var sej. Men nu er det jo så spændende om han vil igen, eller om han trods alt er vaccineret.

Surt når neglene er bidt ned

I hvert tilfælde når man hænger i det yderste af fingerspidserne - så ville det være dejligt lige at kunne hugge neglene i jorden for at få bedre feste:(

Nu har jeg "kæmpet" med en opgave i et stykke tid - i går blev "chefen" og jeg enige om at NU var den der - vi var begge ganske tilfredse - så dukker der lige en mail op fra en kollega der bestemt ikke synes det er tip top  - hun har nogen ændrings forslag - hun OG "chefen" fik dokumentet til review i sidste uge - han er så den eneste der har reageret den sidste uges tid - og feljagtigt også den eneste der har deltaget i korrespondancen. Kollega viste jo så derfor ikke at vi anså dokumentet for klart, men ærlig talt tror jeg ikke det havde haft nogen betydning.

Mit manglende overskud er så bare lige dér hvor jeg har tre muligheder:

1. Gå hjem og tude
2. Smide mig på gulvtæppet og hamre mine knyttede næver i gulvet
3. "sladre" til "chefen" og sige at kollega "driller"

Efter at have trukket vejret flere gange langsomt i en brun papirpose endte jeg med at skrive en mail til kollega og "chef" hvor jeg vedhæfter det dokument JEG synes er det endelige (brød mig nemlig ikke om kollegas ændringsforslag - virker i mine øjne meget som "jeg vil sætte mig fingeraftryk her!") og bemærke at der er kommet foreslag til ændringer, men de vil blive gemt til næste release. Så må vi se hvad der sker...

Men jeg har stadig lyst til at gå hjem, og tude og være børnehave-agtig sur "I kan fandemig lave jeres l.... selv kan I" - selvfølgelig gør jeg det ikke, for det er der ikke "plads til" vi fortsætter til ballonen revner med et BRAG

Hvad er sparet er tjent

Eller er det...Troede jo jeg havde forelsket mig i en pink Ericsson, men det ved jeg nu jeg ikke har. Den var slet ikke go at holde i hånden. Min lille pink Nokia er så meget bedre - så nu nøjes jeg med at skifte teleselskab og satser på at det vil hjælpe på MMS problemerne, de var der jo ikke da jeg fik telefonen, men dukkede op efter noget tid- tror valget i første omgang falder på Telmore, så kan de lige få en chance - men der går jo selvfølgelig lige en måned før mit nummer er flyttet med.

Men så er sprøgsmålet jo om de penge jeg sparer i denne omgang - hvad SKAL jeg finde på med dem? Det er jo faktisk næsten 1700,-....muligvis "fiktive" penge, men alligevel - selv sådan nogen kan brænde i lommen, tro mig!

Til gengæld fik jeg endelig skaffet en ekstern HD til billed backup - 500GB - det burde da række for en stund - måske man også skulle tage sig sammen og smide alle billederne på CD'er - bare for at gå med livrem og seler - en ting er at miste billederne af sønnen, ville være forfærdeligt - men han er her jo i det mindste. Ved ikke hvad jeg ville gøre hvis jeg mistede billederne af min lille pige.....Men det er jo et KÆMPE stykke arbejde

Sære drømme

For noget tid siden havde jeg en drøm om en veninde - sært, meget sært...

Men den drøm jeg havde i nat slår vist ALT - satser på at det ikke er alle drømme der skal tolkes:)

Jeg kommer ned på gæstetoilettet og konstaterer til min store undren at sønnemand har lagt vasketøjet i toilettet - ikke sådan stoppet det ned, bare lagt det der...han han ikke rigtig svarer på hvorfor og vi hjælpes ad med at få det ind hvor det hører til - i vaskemaskinen. Så skal jeg rense kattebakken og der finder jeg adskellige duploklodser, samt en del af noget af det Star Wars lego han fik til jul - helt bagerst i kattebakken ligger to kasketter med kolbøttefabrikkens gamle logo (så vidt jeg ved har vi kun én af disse kasketter, men der er nu to) sønnen siger så at han har givet dem til sin fætter - det må være ham der har glemt dem i kattebakken! - vi fisker dem ud og så ringer telefonen, det er den såkaldte - sprøger hvor han er. "Inde i byen, jeg viste ikke om jeg måtte kommer hjem!" - det får han så lov til og jeg vågner.

Kan man købe lykken?

Den kommer ikke af sig selv - har jeg konstateret! - så nu forsøger jeg mig med at købe den - ind til videre er den så kun bestilt, men det er da et skridt på vejen, mod at tage skeen i egen hånd når det kniv/ber.

Lynkur - sådan

Fra mandag morgen til onsdag morgen lykkedes det at tabe mig 1,5 kg - endda uden den store indsats fra min side.

Da den ellers lækre pulemad var indtaget og træet var "plyndret", i hvert til fælde hvad lå under det blev jeg noget så dårlig, på en time knækkede jeg mig 5 gange - så ventede jeg egentlig bare høfligt på at gæsterne ville fordufte - det gjorde de endelig var så skidtmads at jeg ikke en gang fik rigtig dårlig samvittighed over at være så ugæstfri at jeg bare sad på trappen i stuen og kiggede.

Tirsdag var jeg derfor ret mat og havde ikke den store appetit - ud på aftenen kom jeg dog i tanke om at chips måske var godt, så vi hentede cola i 7/11 og delte en rulle pringles - så var jeg pludselig sulten efter rigtig mad og genoplivede en portion skinke med tomat og ris. Dette var måske ikke det klogeste - det røg i hvert tilfælde op efter et par timer.

Og således vågnede jeg onsdag morgen 1,5 kg lettere end mandag.

Det skulle jeg da bare ha vist da jeg i slutningen af august beslutede mig for at smide nogen kg - det lykkedes da ganske fint, men var alt andet lige gået hurtigere hvis jeg havde benyttet mig af ovenstående metode:o)

Bum krash

Og et sår samt en kæk bule i panden - stod for tæt på bagagesmækken da jeg knaldede din i for at haste mod børneren der var underbemandet og derfor henstillede os til at hente ungerne tidligt. AU for den - og blod:( det hjalp at sønnen pustede - der imod er jeg lidt i tvivl om det Mickey Mouse plaster han plantede i min pande senere - med ordene "Det tager du ikke af før det er vokset HELT sammen!" - troede vi skulle i RC i morgen og hilse på Pyrus og Kandis - men om jeg går ud af hytten med det plaster på tværs i fjæset????

Drømmetyder søges

Jeg drømte en virkelig sær drøm i nat.

Jeg var på et kursus med en kollega - husker det som en mandlig, men det var ikke ham der var hovedpersonen. Vi skulle hjem fra kurset og fyren stressede lidt - jeg skulle pakke, men pludselig kunne mine ting slet ikke være i kufferten. Jeg masede og proppede men lige meget hjalp det og kollegaen stressede. Endte med at smide det hele i bilen, en hvid mercedes - helt magen til den skriggule jeg havde da jeg boede i Sverige for noget nær 100 år siden - den var pænere i hvid, det skal jeg så blankt indrømme. Da vi skal gå kommer kantinedamen, hun ligner så vidt jeg husker madmor fra BH - sært for madmor har ikke været der længe, gad vide om hu ner syg?? Det viser sig så at madmor er forelsket i en fyr - navnet fremgår af drømmen, men jeg kan ikke huske det længere, Han ligner så en af mine tidligere konsulent kolleger på en prik - og det undrer mig såre - da han har et helt andet navn - men de holder i hånden og ser så søde ud. Vi skal så åbenbart flyve - og efter flyveturen skal vi cykle hjem, mig og kollegaen, hvordan jeg får alt mit habbengut på cyklen melder historien ikke noget om. Men vi cykler af sted og nærmer sig et hus hvor der bor en pige jeg en gang var rigtig gode venner med - pludselig holdt dette venskab op, uden at jeg har den fjerneste idé om hvad der skete. Jeg siger til kollegaen at vi skal cykle hurtigt forbi, jeg gider ikke at hun ser os, for jeg gider ikke tale med hende, er pænt skuffet over bare pludselig at være udelukket fra hendes liv (både i virkeligheden OG i drømmen). Selvfølgelig opdager hun os og indhenter os - min kollega forsivinder og hun følges med mig et stykke og vi snakker. Så kan jeg desværre ikke huske mere, heller ikke hvad vi talte om, om jeg fik en forklaring, om vi blev venner igen. Sær sær drøm.

Clairvoiant søges!

For en måned siden indleverede jeg min bærbare til rep - da jeg indleverede den sad modemkortet i og halvdelen af kablet til opladeren - det sidste for at "bevise" at skidtet sad løst og derfor ikke virkede. Fik selvfølgelig begge dele med hjem - i en plastikpose - sidste halvdel af ledningen endte i reolen i "arbejdsværelset".

Jeg kan huske at jeg i første omgang lod plastikpose ligge på kommoden i entreen, men så skulle et styk trut komme og så går det jo ikke med rod, så kan hun ikke udføre sit job tilfredsstillende. Mindes det som posen blev tømt og tingene kom i reolen....Men det logiske sted, ved siden af første halvdel af ledningen er i hvert tilfælde ikke stedet.

Nu har jeg ledt højt OG lavt, reolen i "arbejdsværelset er gennemsøgt, kommoden i entreen, køkkenet, rummet under trappen, bogreolen i stuen - selv lågkisten der normalt bare indeholder rent sengetøj og håndklæder og tilmed soveværelset har jeg kigget i - men ak ingen af delene vil vise sig for mig.

Hvor HULEN er de??? - nu er pc nemlig hjemme igen, og jeg vil jo gerne teste at reparationen er udført vel........

 Gadvide om det først dukker op når jeg har købt mig pink Dell laptop????

Pssst!!

Nogen der kan høre mig? - nå men sønnen slipper da i hvert tilfælde for at jeg insisterer på at vi øver Lucia sangen de næste dage. En virus har ramt min stemme - det lød aldeles noget så skrækkeligt da jeg prøvede at synge med på musikken i bilen på vejen hjem:o). Og på vores interne kursus endte jeg med at få tolk på.

Og vi sender en stor tak til min kollega, der i mandags slæbte denne virus med sig på job - efterlod den for at holde sig hjemme i dag - det gør jeg så i morgen. Selvom det som sygedag betragtet ville have været bedre på en dag hvor sønnen ikke behøvede gå i BH - men fredag er storbørnsgruppe - og de har lavet andre ting de sidste par uger, så mon ikke han bør være der og skrive bogstaver og hvad de nu ellers hitter på af forberedende aktiviteter.

Man kan jo altid hente ham tidligt, tror han trænger - han har været noget så sur hele ugen - eller i hvert tilfælde de sidste par dage - ikke hyggeligt at skændes og være sur når man endelige ses:(

Det er godt nok ynkeligt

Endnu en dag hvor der intet er sket ud over at tegne og se tegnefilm - sønnen gjorde lige opmærksom på at vi ikke havde fået frokost, så det har vi nu - nogen af os mere end andre:)

Lige om lidt slæber jeg mig ned i bilen og så kører vi på besøg hos lillesøster - selvom jeg bliver deprimeret af at se på hendes hærgede rose. Må se at få ringet til den gartner:(

Trat

Hoster og gisper efter vejret. Snotter i det konstant - og har "feber-hovedpine" - ud over det er jeg splattet. For første gang ever har sønnen dalret rundt i nattøj hele dagen - han var godt nok lidt småsur da vi spiste aftensmad, men da var det jo lissom lidt sent ikke:). Heldigvis havde han mest lyst til at være hjemme - vi har tegnet, han har spillet, vi har set tegnefilm og han har leget - det mest aktive jeg har foretaget mig er at tømme og fylde vaskemaskinen, og skifte sengetøj på min seng. Lykkedes mig at få fingre i dette lækre sengetøj

med masser af god hjælp fra www.mor-og-barn.dk. Gad vide om det at indfri sønnens ønske om det blå med isbjørnene vil være nok til at han vil sove i sin egen seng? - eller vil han forvente at det kommer til at ligge på mors seng, kunne jeg sådan set godt forestille mig.

Nu gælder det om te i massevis, og så op og putte - hvis der ellers er plads, selvom det var pink og med misser, så var ham den lille absolut ikke utilfreds:O) han mente HELT bestemt at det var HAM der skulle have puden med det nye betræk - de andre 5 duede slet ikke.....

Nudelsuppe og gele mus

Stress og jag - workshop mandag, tidligt op tirsdag og kører barnet i børner. Han fik lov at spise morgenmad der ovre (læs, det var det mest praktiske - ellers skulle vi endnu tidligere op). Suse af sted til lufthavnen, suse til Stockholm, suse ned til toget, suse fra toget op til kontoret. Møde næsten færdig: suse til toget, suse op til afgangshallen og løbe lidt omkring efter "noget" til sønnen - endte med at jeg bare købte en pose "gelemus", suse ind i flyet og suse ud igen -suse af sted efter søn, der var hjemme hos en kammerat. Og så var der sandelig aftensmad til mig også - flinke mennesker!!!

En ting der undrer mig...Vi står rigtig mange i "fast track" til check in - vi har nok alle temmelig lige travlt, alle i ser ud til at skulle på arbejde, og alle er nok kommet tæt på de 20 min før fly afgang som man nu en gang må, når man flyver business - men åbenbart var der én der havde mere travlt end os andre. Han vadede nemlig uden om køen og gik lige ind foran en fyr 2-3 stykker foran mig, uden et ord masede han sig ind og smed sin jakke i en kasse og stak checkin damen sit kort - magen til uforskammethed skal man sku lede længe efter.

Havde i øvrigt en ting til med hjem til sønnen - en "cup nudel" som han blev lige så glad for som for vingummierne - han spiste faktisk det meste mens vi lige sad og slappede af inden sengetid - musene ligger og venter til i morgen.

Jeg er træt - man er på, på en anden måde når man er til møde "ude" - små undermøder skal lige holdes i pauserne, men hyggeligt alligevel - folk er søde og jeg fik megen ros for mine workshops. Men de har jo heller ikke selv deltaget....*HAHA* - nå ja, jeg måtte jo gå i utide, der var egentlig "afterparty" med sandwich og et tema "give og modtage feedback". Kunne jeg måske have haft glæde af at deltage i;-)

Kageopskrift søges

Om ikke helt så lang tid har sønnen fødselsdag. Han har bestilt pirat-tema. I den anledning har jeg bla. bestilt en udstiksform til små "skelethoveder". Men de eneste opskrifter jeg har på sådan nogen kager er honningkager, og de er lidt for julede - der er jo mindst ½ år til jul. Eller ingefærkager, og er de ikke lidt for voksne?

Udstikskagerne skulle gerne supplere chokoladekagen der er pyntet også som skelethoved.

Gårsdagens brok, blev til dagens brokkerier

I går da jeg hentede sønnen var der et opslag om at der i morgen, altså - i dag ville være fernisering af de selvportrætter børnene havde lavet i mandags. De er lavet med en af de andre børns mor, et genialt godt initiativ, især for en dreng der elsker at male og tegne - men det har jo nok været planlagt i evigheder, i hvert tilfælde et stykke tid - hvordan er det så lige det kan komme som en overraskelse at der også skal være fernisering? - og hvorfor er det lige at vi skal have besked i absolut sidste øjeblik. Sønnen ville i hvert tilfælde være blevet virkelig ked hvis jeg ikke var dukket op! - hvor mange forældre kan lige bare sådan smutte 2-3 timer tidligere fra job med så kort varsel?

Og i morges hvor jeg så i anledning af ovennævnte ville møde lidt tidligere på job, sket en ulykke eller flere på motorvejen så jeg i stedet for at bruge 25 min på at kører måtte bruge 1 time og 35 min......Helt perfekt for mit stress niveau, det løsnede først op da jeg til sidst gav op og drak min medbragte kaffe af låget til termokanden.

Men sønnens billede er altså rigtig godt - det skal jeg jo sige:-)

Det var så ikke lige meningen

Kunne godt mærke den kom snigende i går eftermiddags - hovedpinen. Gik i seng med en flok piller som bare ikke gad virke, vågnede flere gange i nat fordi det gjorde ondt. Dagen har henslæbt sig - kl 2 måtte jeg indse at jeg storset ikke har fået lavet noget fornuftigt ud over at ha et møde og forsøge at læse nogen ting på nettet - så jeg kastede håndklædet i ringen og kørte hjem, havde alligevel lovet sønnen at hente tidligt.

Men hvis jeg skal lægges ned hver gang jeg har holdt workshop - så holder de tjo nok ikke i længden, håber at det går bedre med eftervirkningerne næste gang.

Som mor, så datter

Da jeg var barn irriterede det mig voldsomt at min mor styrtede rundt som en trold i en æske aftenen før rengøringsdamen skulle komme - jamen for pokker, det var sku da hende der skulle gøre rent - eller hva?

I morgen tidligt kommer trutten - jeg har ræset rundt og ryddet op. Tømt opvaskemaskien og sat alt jeg kunne komme i nærheden af ind i den. Samlet ALT legetøj op og lagt på plads, samlet ting i bunke - tomme papkasser fra den nye skoreol mv til at smide ud i morgen tidligt - når jeg går i seng skal jeg lige pille TV'et fra og samle ledninger op og lægge væk.

Ellers kan hun jo ikke komme til at gøre ordentlig rent, vel!!

Er vi kommet ned?

Min kollega ville lige ha vi gik op for at inspicere vores nye kontor - vi skal allerede flytte om 1½ uge - så kunne vi også snakke samtidig. Kedelig udsigt:( men mulighed for at åbne vinduer, der er nemlig ikke alarm på dem. Og så et tremandskontor - det er EVIGHEDER siden jeg har nydt den luksus, så det glæder jeg mig til - især nu hvor jeg måske kommer til at sidde lidt mere der ude på marken, frem for i byen.

Nå men inspektion er overstået og vi går tilbage mens vi snakker om de opgaver der ligger forud - pludselig siger jeg "Er vi gået ned ad trappen?"....snak lige om at være distræt. - Faktisk ret ubehageligt, men jeg tror bla stressen over sommerfesten har spillet en stor rolle.

Snork

Det er skisme hårdt at starte job efter ferien - lever fra kaffekop til kaffekop - og det er ikke spor af sjovt når man kun "må få" 2 om dagen:(. Næste uge er der stor workshop at afholde - så SKAL jeg bare være vågen og på - måske dagsdosis skal sættes op den dag.....

Det der jubilæum

Jeg er godt nok i tvivl - da jeg kom hjem lå der en rykker for tilmelding til klasse "genforening", på den ene side vil jeg gerne med - mest for at checke de andre ud - på den anden side vil jeg ikke. Jeg har INTET til fælles med dem - havde det ikke den gang og har det ganske givet heller ikke nu. Og det var ikke så meget "deres" skyld som min,  jeg er en enspænder, er ikke god til at "slippe folk ind". Var rimelig gode venner med en af fyrene og fik en veninde, som jeg har holdt kontakten med ind til sidste sommer - ved ikke om det var hende eller jeg der stoppede kontakten, men bla tror jeg at min datters skæbne havde en del med det at gøre. Hun fik en søn en måned før jeg fødte og var selvfølgelig berørt - men jeg tror sådan set også hun har haft nok i sig selv og sine børn, der har ikke rigtig været plads til at jeg ikke bare blev ved at være mig at jeg fik telefon fobi og hellere ville skrive osv -tvivler på hun kommer til jubilæet, men gør hun vil jeg føle det ret akavet.

Jeg føler mig i hvert tilflæde langt fra ovenpå nok til at tage med og samtidig har jeg svært ved at melde fra - så jeg har ikke svaret på rykkerene endnu - hvis jeg nu kunne vente med at sige definitvit til til sidste øjeblik.....hvor jeg så ganske givet ville finde på en mere eller mindre lam undskyldning.

Hvis man nu som Harry på potten havde en usynligheds kappe - så kunne jeg tage med uden at blive set - ville være helt perfekt:o)

Jeg får ikke læst:(

Er simpelthen så træt i knolden - har siddet næsten en time og bokset med at få tv'et til at virke - har mest lyst til bare at gå i seng - men SKAL altså igang med den bog! har jo glædet mig sådan:(

På positiv siden er der kun 6 dage til ferie..............GLÆDER mig, selvom jeg allerede er begyndt at grue for hvor hurtigt den er brugt op:(

Postbudet ringer én gang

Jeg har været voldsomt bekymret lige siden jeg opdagede at den 21/7 er en lørdag. Jeg forudbestilte nemmelig Harry på potten for et par uger siden og så frem til at den dukkede op i postkassen. Men TÆNK nu hvis....hvis de ikke gad slæbe alle de bøger med, og bare smed en seddel i postkassen om at jeg kan hente den på mandag? (har dem nemlig mistænkt for nogen gange ikke at tage de pakker med der er, men bare komme med sedlen - sådan når den er dateret med et tidspunkt hvor jeg rent faktisk VAR hjemme...). Her til morgen var det faktisk sved ud at jeg skulle ha min bog - og sandelig om ikke lige pludselig det ringer på døren - ganske tidligt endda.

Der står et smilende postbud med den her  - mon ikke han smilede fordi han havde syn taske fuld af den slags pakker og udemærket godt viste hvad der var i den. Må egentlig være lidt sjovt at være postbud og forestille sig hvilken slags mennesker der bor bag døren - ud fra hvad der dukker op i posten. Med lidt fantasi må man da kunne få sig et åar smile eller tre.

Og så skal jeg ikke en gang til at læse nu, sønnen har pakket op for mig, men ikke før han er hoppet i seng - tror jeg - jeg glæder mig til at læse, men da jeg ikke har andre bøger der "banker på" så haster det ikke med at få læst den færdig, vil være rart at have noget de næste aftner - og så mens jeg drikker min eftermiddags latte i haven, sønnen vil nemlig hellere se tv end at underholde mig:o)

Jeg har fået et postkort

Har faktisk fået nogen stykker, men lige netop dette var noget specielt. En gammel ven jeg duskede med for mange herrens år siden har sendt en fødselsdags hilsen. Duskeriet gik lidt i sig selv da jeg mødte den såkaldte - han var vist ikke helt "tilfreds" med den løsning, men venskabet var dog alligevel at foretrække frem for ingen ting. Vi holdt kontakten, mest med breve pga afstanden. Mødtes en enkelt gang da sønnen var 7-8 måneder. Han skulle jo se afkommet:o)

Da datteren kom og gik fik jeg et meget varmt og medfølende brev fra ham. Men derefter viste det sig at "så var den potte ude" - men det er den jo ikke for mig, det bliver den aldrig. For at understrege dette sendte jeg ham et kort med en stregtegning af prinsessen - siden har jeg intet hørt. Gad vide om det kom frem? - tror jeg - mon ikke han "gik sukkerkold"?

Men nu har jeg så fået dette kort - det forestiller et værelse med kakkelovn og en seng - der var en kakkelovn i mit soveværelse den gang - i sengen ligger en lyshåret pige med udslået hår og en mand - godt nok skaldet, men der skal vel være plads til kunstnerisk frihed - og oven i det hele ligger der en kat.

Tilfældighed NOT. Synes faktisk det er lidt sødt - det er i hvert tilfælde et kort han har tænkt over, kan godt være det er dumpet ned til ham - at han ikke lige frem har ledt efter det, men det giver da lidt bonus points alligevel!!

Det er nogens fødselsdag i dag

Der er bagt cup cakes - og de er pyntet....i morgen skal der laves sushi til frokost - sønnen får lov at vælge hvor vi skal spise aftensmad - det er ikke svært at gætte hvad han kommer til at vælge.

Vi tog lidt forskud på festen ved at tage i Tivoli efter arbejde - bortset fra noget regn, som vi søgte ly for i Mama Coffee var vejret faktisk ganske godt - vi fik vist rundt regnet 7 SYV ture i "minen" og fik dragesnot i håret og to ture i den gode gamle rutsjebane samt en enkelt i vikingeskibene og en enkelt i den flyvende kuffert, hvor jeg blev tvunget til at synge "Skorstensfejeren gik en tur". Det er nu fint med det wild card - så gør det ikke så meget det regner lidt, for vi kommer bare igen en anden dag - hvor solen skinner:o)

Apporpos den der begivenhed

Sønnen vågnede langsomt i morges. Men lige så snart var slog øjnene op sagde han "Jeg glæder mig til din fødselsdag mor, gør du også det?":) Han har lovet at han vil sige tillykke - og synge også, hvis jeg hjælper ham. Men det behøver jeg nok ikke, han øvede sig for tanten i går - og det var ikke mange stikord jeg behøvede give.

Min første gave

Så er den kommet - endelig. Min nye mobilos.

Så er jeg da sikker op at få en gave på torsdag. Sønnen har dog lovet at synge for mig - hvis jeg hjælper ham:o) det behøvede jeg næsten ikke i dag da han sang for sin tante i telefonen - det lød bare sååååå nuttet!!!

Kan man være mere heldig?

I weekenden knækkede dørlåsen på min tørretumbler - det gjorde den også for 8-9 måneder siden. Det var møgbesværligt at få den skiftet, tog en doktor i fysik flere gange 5 min:o) og låsen kostede i øvrigt 150,- (to små stykker plastik, en fjeder og en lille gummikrog). Nå men den gik så igen - selvom jeg har været uhyre forsigtig med at åbne døren:(

I går aftes gik jeg i seng med migræne, og var så tæt på (viser med to fingre) at blive hjemme i morges, men jeg havde jo bagt kage til kollegerne - OG havde en aftale om noget der skulle testes med en af dem. Havde egen kaffe med, og alligevel hjlp hverken den eller de piller jeg har kastet ned - mao var jeg rigtig skidt da jeg kom hjem - smider en vaskemaskine over fordi DMI lover godt vejr i morgen. Synes godt nok maskinen lød lidt sær da den burde være i gang med at tømme vand ud - og da den så var færdig fandt jeg ud af hvorfor - alt vandet var der inde endnu - tilsyneladende BÅDE det den havde vasket med OG det den ville skylle med. Halvdelen af vandet fangede jeg i sønnens badekar, halvdelen af resten fangede gulvet og den sidste halvdel ligger stadig i bunden af maskinen.

Hvor fedt er det lige???? - nå men hører I ikke fra mig igen - så har jeg fået filteret skruet ud - og er bukket under - lykkes det ikke, er der nogek ingen der har lyst at høre fra mig! GRRRRRRRRRRRRRR

Mærkelige ritualer

Vi har vel alle sammen nogen sære ritualer - ting der ikke kan gøres på andre måder, ting der skal gøres i en bestemt rækkefølge etc.

Mit ældste er nok det der sære med at sætte vækkeuret til mindst 20 min før jeg skal op - så kan jeg ligge og nyde at jeg ikke behøver stå op, det er virkelig vigtigt. En overgang satte jeg det tilmed i weekenden, bare for at kunne slå det fra og nyde at jeg kunne sove videre. Kan huske en gang min mormor fortalte at hun gjorde det samme - af helt samme grund som jeg, det var en ganske hyggelig opdagelse at gøre.

Så er der det med træningen. Jeg plejer altid at "stå" på en cross trainer, eller nogen gange cykle - men helst crosstraineren. Det hele er jo ret stramt skemalagt, skal ud af centeret senest kl 16 for at nå at hente sønnen i rimelig tid. Og det er jo så meget bestemmende for hvor lang tid jeg kan "stå" der - men lige meget hvad, så skal det være deleligt med 5 min, selvom der måske er tid til 48 min, så står jeg der kun 45 - eller 60 min - selvom der er plads til 64 eller 63. Det andet går bare slet ikke. Og styrketræningen, kan kun foregå i sæt af 8, 10,12 eller 15 - og derfra med intervaller på 5 - hellere blive fuldkommen gasblå og fuske mig igennem den/de sidste repetition(er) - frem for at lave 13 eller 14.

Det er sikkert flere ting - som jeg bare lige har glemt

Ups!

Nu tror jeg badevæelset er færdig vokset - sønnen var meget interesseret i at hjælpe med at smøre voks på i morges, men det er noget fedtet stads - så jeg bildte ham ind at det var giftigt..."Jamen mor, hvorfor må du så?" - "Nogen skal jo gøre det, og det er bedre at det går ud over mig, end dig!" - han var lidt sur, men accepterede.

Nu har jeg så læst på flasken...."Ved kontakt med hud, skyl omhyggeligt med vand og vask med sæbe" - hmmmm jooe, da jeg har vasket med sæbe - men ikke lige med det samme, og det der med "Kontakt" brugte jo ligesom ikke gummihandsker - så jeg har jo praktisktalt dybbet hænderne i bøtten - nå ja ikke direkte, men en lille gørn svamp suger jo pænt meget, måske derfor mine hænder føles om muligt endnu tørrere end normalt:o)). Man kan angiveligt tilmed blive rigtig dårlig af at indhalere stadset - og da badeværelset er ret lille og næsten uden udluftning så bude der måske have været lidt mere udluftning - men det er jo ligesom en anelse for sent - heldigvis er jeg så ikke blevet dårlig, har endda ikke fået hovedpine endnu.

Er man så stresset?

Sad i bilen på vej op til mormor - det var ligesom første gang i dag, ud over lgie et hurtigt morgenmåltid hvor jeg sad, uden at direkte "lave noget" - kørte jo bilen, men altså.... tænkte over hvad vi havde lavet i weekenden - og kunne den ondelynemig ikke komme i tanke om hvad vi lavde i går, ikke så meget som et lille clue havde jeg.........det var godt nok en af de klammeste oplevelser længe:( efter 5-10 min kom jeg endelig i tanke om det, men så havde jeg også tænkt og tænkt og gennemgået morgenen - eftermiddagen kom først frem - og så endelig dukkede formiddagen op:(

Hvordan?

Kan man være SÅ træt om morgenen - og så, så "frisk" - eller snarere ikke træt om aftenen???

Sønnen vågnede kl 6 i min seng i morges, fik at vide at det stadig var nat - blev virkelig sur og trampede i madrassen, lagde sig om på siden og sov 1½ time til....hentede nogen bamser på sit værelse som han lå og legede med. Stod op en time senere og gik ned for at lege - dvs han begyndte at male i sin nye "Jack Sparrow" malebog - dejligt at se hvor omhyggelig han er. kæmpede mig op kl 9.15 - og nu, er jeg sådan set rimelig ok frisk-agtig....

Temmelig irriterende. I morgen har vi et hårdt program, så måske jeg skulle se at komme op og putte - orker bare ikke:(

Historien gentager sig

I dag var min bror endelig med på kirkegården for at se min datters grav, det har holdt hårdt at få ham så langt, men nu har han været der - så skal han nok slippe for mine plagerier i fremtiden;-)
Mens vi står og ser på graven siger han pludselig "Gadvide hvad der egentlig skete med fars lillesøster?" - Mig bekendt var min far enebarn. Men så viser det sig, at han rent faktisk fik en lillesøster - som var dødfødt. På en eller anden måde synes jeg det er meget uhyggeligt, gad vide om min søn vil få en datter - der føder et dødt barn. Jeg ved godt at den gang min far var barn - for 85 år siden, da var der betydelig flere døde babyer end der er nu, men alligevel. Mine bedsteforældre var ikke danske, de var meget fattige så de har med garanti ikke haft råd til at begrave deres lille pige, og det var jo nok heller ikke normalt den gang - og slet ikke dér. Er hun så "bare" smidt ud? - min stakkels stakkels farmor der har måtte leve alle de år med den sorg:( Barnet nåede jo heller ikke at blive døbt - lige som min datter, mine bedste forældre var katolikker, som jeg, men af den engagerede slags, så det at deres barn er dødt uden at blive velsignet må have været slemt for dem også - oven i det hele. Min farmor var "svagelig" hvad det nu betyder, hun blev da over 80 - men allerede da min far var født var hun blevet meget medtaget og endnu mere da datteren blev født. Så hun fik at vide at hun ganske sikkert ikke ville overleve endnu et barn. Derfor voksede min far op som enebarn.

Jeg har det virkelig mærkeligt med den her information - ville ikke være foruden, og samtidig så har jeg lige nu den største knude i maven. Nu vil jeg tænde lys i mit vindue - et for min lille pige og et for min faster der aldrig nåede at se lyset og et for farmor og jeg som har måttet opleve, og overleve den største sorg af alle - at miste et barn.

Og så vil jeg forsøge at koncentrere mig om at forberede mig på en workshop jeg skal holde om ikke alt for længe.

Is med slør og guld i massevis

Når der bliver kaldt til bøn går mutaverne (det religiøse politi) op og ned ad hovedgaderne og "pisker" folk ind - mændende, de muslimske, skal ind i mosken og alle andre ind i sidegaderne - hovedgaderne skal være fri for folk. Vi sad i bilen, den var parkeret ved vejkanten og spiste is - vi er stadig i den religiøse provins, så jeg har slør på - men efter som det at spise is, sådan en soft iceagtig en kræver nogenlunde fri adgang til munden har jeg slået sløret op over håret. Således sidder vi og guffer - indtil der pludselig er en vred mand der banker på bilruden - han viser med hænderne at jeg skal tage sløret ned. Al kommunikation foregår i øvrigt hen over hovedt på mig - henvendt til min X. Is spiseriet fortsætter så med slør, knapt så festligt, men hvor der er en vilje er der en vej.

Sådan et slør er lavet af gaze stof - det var på et tidspunkt meget poppulært at sy tøj af. Disse er selvfølgelig sorte og i to lag. Der er pænt varmt, og sådan to lag slør gør faktisk at der er begrænset med ilt i nærheden af mund og næse, derfor har jeg slået det ene lag op over hovedet, det hjælper så samtidig tørklædet med at dække mit hår helt - ret smart når jeg selv skal sige det. Men åbenbart ikke smart nok. Min X bliver kontaktet af en mand der gør opmærkesom på at han kan se mit ansigte gennem sløret - han anbefaler min X at denne sørger for at jeg tildækker mig ordentligt! -På positiv siden kan man så nævne at man kan få fint med luft hvis man står i en guldsmed og kigger på vareudbudet i disken - så kan man nemlig bøje hovedet let fremover og løfte sløret lidt ud.... man forener således nytte med nøje - og slæber endnu et armbånd/en ring/en halskæde med hjem

De arbejdede gratis

Vi ankommer til compounden sent torsdag aften - fredag er jo helligdag i de muslimske lande, men X'en skal lige klare noget arbejde alligevel - nu har han jo haft fri i flere dage...Det er også helt fint med mig, vejret er fantastisk og der er en lækker pool på området - så på med bekinnien og frem med håndklædet. Hvad jeg ikke lige viste på det tidspunkt var, at jeg rent faktisk var den første hvide kvinde der var kommet ind dér - kort efter ankom en af de andre svenskeres kone for at "slå sig ned" men jeg var altså den første...Jeg studsede lidt over at der rendte 2-3 indere rundt og et par philipinere ved poolen, alle energisk beskæftiget med at gøre i stand, ryde op og hakke i jorden, men tænkte så ikke mere over dét - før min X om aftenen berettede at disse fyrer havde insisteret på at få lov at arbejde selvom det var helligdag - at de var så insisterende at de rent faktisk arbejdede gratis - det havde givet noget ballade oppe i systemet. Man mente at de havde regnet ud hvor jeg skulle tilbringe min første dag og de derfor havde valgt at arbejde.

Hvor tit er det lige man som dansk kvinde kan få mænd til at arbejde 100% gratis bare ved at være tilstede??

ÆV

Var lige i så godt humør, var tilmed ved at impuls shoppe en ny kjole, men så var der ingen jeg kunne lidt.... Fik tiltusket mig en "service delivery" i et projekt og var der inde til første møde i dag - havde en rigtig god fornemmelse i maven, endelig nogen der lytter til hvad jeg siger og tilmed tager notater - og laver den forberedelse der er nødvendig - er pænt træt af møder jeg har brug for at holde bare bliver aflyst af andre - fordi de mener de har mere ret til ressourcerne end jeg har - og så bagefter antyder de at jeg er for langsom til at løse min opgave. Mao. pæn optur, smuttede hjem tidligt for at forberede mig og læse i haven, men ombestemte mig og hentede sønnen hjem tidligt - kan jo læse nu...altså her til aften (se så at komme igang moster!!!). Vi skulle til spring gumadit (gymnastik red.) - havde "turmadpakke" og tæppe med. Og var i så god tid at vi kunne nå at prøve legepladserne i parken også. (Helt ærligt, hvad er det for et rababerkvarter når der sidder nogen på en legeplads og ryger fjolletobak?) - Alt gik fint lige til sønnens kammerat fra børneren dukkede op - de to leger rigtig godt sammen, men de kan bare ikke holde fokus når de er sammen - så det endte i fjol og pjat. Og så er jeg nok den sure mor der ikke gider gå til gumadit hvis han ikke gider deltage - jeg var svært vrissen og skældte ud. Har åbenbart brugt så store armbevægelser at kammeratens far syntes han lige måtte komme og redde drengene fra mig. Og så fik de jo absolut ingen ting lavet - altså af det der lige som var "stillet op". Sønnen kommer hen til mig på et tidspunkt og er nærmest anklagende - "jamen mor du skal gå med" - så gik vi lige gået en runde og prøvet lidt, men fordi de startede med at fjolle rundt kom de jo bag i køen - og så er det jo kedeligt. Og så bankede jeg knæet i en køkkenskuffe da kæresten ringede - så fik han lige også et fur. Hvor blev det gode humør og opturen lige af ??? Nå må hellere læse - skylder kolbøttefabrikken mindst 1 time - nok snarere 1½...

Saudi Arabien vol 1

Min X var udstationeret i Saudi Arabien - vi skulle mødes i Dubai, så jeg kunne blive aklimatiseret. Rejsen var arrangeret af hans firma - dvs de havde ordnet alle billetter. Jeg skulle skifte fly i Frankfurt - I de år brugte jeg godt nok mange timer i Frankfurt, bla derfor ændrede de i sidste øjeblik billetten ud fra København, så jeg ikke skulle være der så længe. Desværre glemte de at fortælle om ændringen til det selskab jeg skulle flyve videre med. Mit fly var nemlig forsinket, så da jeg ikke var checket ind på det obligatoriske tidspunkt inden flyvet skulle afgå forærede de min plads væk til nogen andre. De kunne skaffe mig en anden plads - dagen efter... Det passede så ikke lige damen, så var der jo også Royal Nepal airlines, men de havde vist kun 1 klasses pladser til overs - her er det så en fordel at være blond og blåøjet - efter en kombination af blinken og hundeøjne kom jeg med. Enten var det en propell flyver, eller også havde den ene motor sat ud - og den der virkede sad jeg oven på og den arbejdede for to. Kunne nemlig ikke høre et kvidder af hvad stewardessen sagde og på den konto fik jeg tiltusket mig 4-5 velkomst drinks, det var så min sidste brandert i 14 dage.

Min kuffert kom selvfølgelig ikke med - og lige siden har jeg været ramt af en forbandelse der gør at jeg har alle vigtige ting i håndbagagen - det er nemlig aldrig til at vide hvornår jeg får min kuffert at se igen når jeg vinker farvel til den på bagagebåndet ved afrejse. De første par dage i Dubai blev brugt til at shoppe perlehalskæde, suge indtryk og indhandle en indisk-agtig kjole hvis eneste praktisk formål var at dække mine ankler og håndled - + alt der i mellem. Og selvfølgelig vente på min kuffert som endte med at dukke op.

Turen fra Dubai til Riyadh foregik med et arabisk selskab, inden start bad kaptajnen over højtaleranlægget - ganske opmuntrende:o) Så vidt jeg ved er det sådan, at er man muslim så beder man altid inden man starter en rejse - correct me if I am wrong - men derfor er det jo en ret spøjs oplevelse alligevel.

Vel ankommen til Riyadh skal vi igennem imigration - X'en går i forvejen med vore visa og pas. Pas kontrolløren ser på passene, på vores visa, på mig og så siger han noget til min X - hvor efter han nærmest SKRIGER af grin.

Min X arbejdede i den mest religiøse provins i Saudi. I Riyadh og Jeddah er det tilladt at nøjes med at bruge "abaya" uden tørklæde - i hvert tilfælde for det meste. Det er Mutaverne, det religiøse politi der bestemmer i hvor høj grad reglerne skal følges. I tiden efter Ørkenkrigen var de meget "skrappe", under krigen havde kongen tilladt at de kvindelige amerikanske soldater gik "frit" omkring og formodentlig derfor blev reglerne skærpet en del efter krigen. Men de kunne også forandres fra dag til dag - en sodavands automat kunne forsinde fra et gade hjørne for at dukke op igen nogen dage senere - alt efter om den ansås for at være tilladt eller ej.

Det viser sig at paskontrolløren dårligt kan forestille sig mig - med det lange lyser hår og de blå øjne i lige netop dén provins.  Vi kører gennem Riyadh til en lejlighed som firmaet stiller til rådighed for medarbejderne når de er i storstaden - på vejen passerer vi enkelte huse der der ramt af vildfarne krydsermissil - murene står tilbage som det eneste, skræmmende vinduerne er blæst ud og taget er væk. Det første vi gør er at snige os gennem tusmørket til den lokale Mal for at handle en abaya til mig - jeg får en fin (sort) en med påsyede perler.

På opfordring

Hvad har jeg bedrevet af sjove, positive ting siden jeg forlod 3G....i  ukronologisk listeform

• På 4 år har jeg deltaget i 12 body building konkurrencer - jeg har som følge der af en flyttekasse fuld af grimme pokaler. Suset når man står på scenen i ført en lille bekinne og flekser biceps med det resultat af hele salen Klapper og pifter (på den gode måde), det kan bare ikke beskrives. Det er derfor man gør det igen og igen, på trods af hård træning og endnu hårdere diæter.
• Jeg har rejst og været mange spændende steder bla
• Saudi Arabien flere gange (nå ja to) - note to self skriv et indlæg om disse rejser
• Mauritius - det var der jeg tog mig dykker certifikat
• Thailand
• Thailand - sejltur fra Phuket til Malaysia - det var den tur hvor jeg opgraderede til Rescue Diver og klappede en leopard haj
• Indonesien
• Australien
• Los Angeles - udelukkende med det formål at træne - og Arnold, the one and only hilste på mig:o)) For ikke at tale om Lou Ferrigno (men ham er der jo ingen der kender - The incredible Hulk)
• Og mange flere steder
• Jeg har et godt job, og selvom jeg aldrig ville indrømme det over for min arbejdsgiver, tjener jeg ganske udemærket
• Jeg har en fin bil
• Et lækkert række hus - som snart bliver endnu lækrere når der kommer et nyt badeværelse i det - i cykel afstand til Rådhuspladsen og alle de lækre cafeer (huset - ikke badeværelset)
• Jeg har en dejlig lille dreng, den mest kærlige og empatiske unge man kan tænke sig - og så er han også køn:o)
• Og den smukkeste lille datter, den kønneste engel man kan tænke sig. For mig vil der aldrig blive født et pigebarn der er smukkere end hende.
• Min datter har lært mig at fokusere på det der er vigtigt, hun har lært mig at min nære familie kommer i første række og at jeg har ret til at sige fra over for ting der ikke er "godt for os"
• Jeg har prøvet at flyve hjem fra skiferie med "benbrudsekspressen" - og kom i avisen med et halvsides billede fordi jeg var den der smilede bredest:o) - og jeg var bare NØDT til at komme hjem fra den skiferie, men det er en helt anden historie...Tænk at et brækket ben kan komme SÅ tilpas!
• Jeg har en kæreste som jeg faktisk er glad for - lige meget hvad andre mener og tænker

Jubilæum, jeg ikke har lyst at gå til

I dag modtog jeg en mail fra en gammel gymnasiekammerat - det var en oprindelig mail - videresendt til mig og en af "drengene", nå ja - hvad var 5 drenge i klassen og lige ham her var jeg bedre venner med end de andre - vi læste lidt til eksamen sammen sidste år - dansk?? - kan ski ikke huske det. Vi mødtes en enkelt gang efter eksamen - og har aldrig haft kontakt siden. Jeg arbejder i et projekt for tiden der har "en vis kontakt" til en offentlig instans - og sjovt nok var denne "dreng"'s mail adresse lige netop til denne offentlige instans - hvor sjovt er det ikke lige? - han er, kunne jeg se ud af deres HP, chef nu, for pænt mange ansatte, med souchef og alt muligt. Han har ganske givet ingen berøringsflade med lige netop det område jeg sidder med - men det ski da sjovt alligevel, er det ikke?. Endnu en gang må man konstatere at verden er lille bitte.

Nå men da den første "rus" over det med den lille verden havde lagt sig - fik jeg ondt i maven. Hvor sjovt vil det være at deltage i det jubilæum som mailen drejde sig om, en flok mennesker - 20-25 hvis alle dukker op, som jeg ikke havde meget til fælles med den gang, og formodentlig endnu mindre har til fælles med nu... hvad har jeg at "komme med"? - det vil jo være løgn at påstå at den form for "get to gether" ikke er en form for "show off" - "hvad har du så bedrevet?", "Nååååååå hvad laver din mand så?", "Hvor mange børn har I så fået?" .... så kan jeg ikke lige komme på mere - men der er nok en del spørgsmål i den stil

"Jamen jeg arbejder med IT - nej-nej, jeg er ikke IT-chef (nå ja - kan godt hive en titel frem - og det er stadig den der står på visitkortet), ja jeg var jo hele 1½ år om at hive min uddannelse i land - det var godt nok lang tid PFEW, Nå - du har læst på uni i 7 år og har skrevet PHD - nå ja der er selvfølgelig også noget" (hvad man tjener er der jo ingen der gider høre på vel?)

"Min mand, ja altså den første blev jeg skilt fra efter 10 år, nej nej - det var såmænd bare kedsomhed der drev mig til det, vi voksede fra hinanden du ved...NU?? - Nååååå jamen altså, vi er bare kærester - han er godt nok i USA for tiden. Hvor længe han har været det spørger du? - nå ja sådan ca 1 år til oktober, jo da han kommer hjem lige om lidt"

"Hvad han laver, nåååååå du ved det sædvanlige - IT, nej han er heller ikke chef - vi laver faktisk det samme sådan ca. Spændende, spændende"

"Børn, ja vi har to! en dreng og en pige - Drengen bliver 5 lige om lidt - ja han går jo i børnehave - nå... dine er på vej i gymnasiet - ja du - jeg var ikke så hurtigt *HAHAHA*, pigen - tja, hun er død - det er jo hvad der sker"  Nå hov, der smuttede hun/han....

"Jeg må vist også se at komme hjem af hej-hej", "Nå er vi lige kommet - jamen jeg har glemt jeg havde en aftale" (med min sofa)

Gratis EL

For flere måneder siden mødte jeg nogen sælgere fra Nordjysk elhandel, de tilbød mig gratis EL og det er jo et attraktivt tilbud når man bor i et hus der er elopvarmet. Angiveligt skulle man "bare" betale afgifter, fordi de skal betales til det EL selskab man er tilknyttet - resten ville så, hvis man var heldig og blev udtrukket gratis. Mener de sagde at ca hver 4 kunde ville få gratis EL. Blev man ikke trukket ud ville man få en fast pris, således at faldt elpriserne - AS IF - så ville det blive dyrere og og steg de, så ville det blive billigere. Alt i alt lød det jo attraktivt og jeg skrev under. Hjemme undersøgte jeg det så lidt og fandt frem til flere artikler der ikke omtalte Nordjysk EL helt så smukt, eller rettere deres "gratis el" fremstod som lidt af et fup nummer - jeg fortrød lidt, orkede heller ikke undersøge det helt tilbunds, for i teorien burde der jo ikke være noget at tabe, vel?
Jeg fik at vide da jeg skrev under at jeg ville blive kontaktet telefonisk fordi de skulle bruge mit nuværende aftale nummer - efter ca 1 månde, eller var det 1½ ringede jeg selv til Norjysk EL for at sprøge ind til nogen ting i aftalen, samtidig gjorde jeg opmærkesom på at jeg stadig ikke var ringet op. Så gik der yderligere en måned eller 1½ - Den 25 maj dukker der så hele tre breve op alle dateret den 21 og alle med samme tekst der forklare at de forgæves har forsøgt at få opgivet mit aftale nummer både hos mig OG hos mit netselskab og hvis jeg ikke inden 5 hverdage dra den dag brevet var afsendt så ville de slette mig fra kundekartoteket. Er det ikke voldsomt dumt at sende sådan en "trussel" som B-post? - og hvor seriøse er man når man sender samme kunde 3 enslydende breve - samme dag? Nå det korte af det lange er at jeg prøvede at ringe til dem et par gange uden at komme igennem pga deres korte telefontid - så glemte jeg det lidt, og ringede igen og fortalte dem at jeg ikke syntes de var særlig seriøse og at de sådan set godt måtte slette mig - hvilket jeg jo sikkert allerede var:) manden modtog mit brok og gav mig ret i at det virkede noget uheldigt - men gjorde heller ikke yderligere for at holde på mig. Og dér kunne Viasat virkelig lære noget...

Tele2 vandt

Nu har jeg brugt en del tid på at surfe rundt, og det endte med at Tele2 vandt - de har et tilbud på min drømmetelefon 2,- abonnementet vil koste nogenlunde det samme som mit nuværende, med et ekstra tilbud om 500 min gratis tale - så må vi se om de kan beholde mig når bindingsperioden er slut. Men den tid, den sorg - i første omgang skal der bare lige gå 4-6 uger før jeg får mit nye legetøj - fordi jeg skal have flyttet mit nummer. Kunne nok have været undgået hvis jeg var gået i en butik - men det er ligesom lidt svært at gå i butikker med en feberhed unge

Til hest med SONOFON

Kunne jo SÅ godt tænke mig sådan én her. Men ville ikke bestille den lige før ferien så den skulle ligge i postkassen og glo - alternativt blive væk på det lokale posthus, så jeg ventede til vi kom hjem. På ferien brillierede min nuværende 6111 så også med at slukke urpovokeret temmelig mange gange - fx ved ubesvarede opkald, men pludselig også ved modtagne sms'er - ret træls!!
Jeg ville lige se den med fingrene, hvilket jeg gjorde i lørdags - men der er jo 100,- rabat hvis man køber via nettet. Det ville jeg så gøre i går, men kunne ikke få lov at beholde mit nuværende abonnement. Så jeg tænkte at jeg ville ringe her til morgen og høre hvordan man så forholdt sig.
Da jeg logger på Sonofon.dk til morgen kan jeg så bare konstatere at de har ændret deres tilbud, så nu koster telefonen ikke længere 1,- - men 499,- hvor fedt der dét lige? - så nu er jeg sur på Sonofon, rigtig godt gammeldags SUR - og min 6111 får en chance til ja den gør så.

En arbejdsgivers drøm

Efter en nat hvor jeg delvis rystede af kulde, delvis var ved at koge over kombineret med tiltagende hovedpine stod jeg op ved 2 tiden og inhalerede et par brusere og vaklede i seng igen- Sønnemand vågnede ved ½8 tiden og fik besked på at sove videre. Hans nye anit hit - at snerpe ansigtet sammen mens han ryster arrigt på hovedet hjalp ham sjovt nok ikke (nu heller) - så han lagde sig pænt og sov hurtigt ½ time til. Han legede lidt i sengen og hentede et par brusere mere til mig - legede lidt mere.....Dagen er henslæbt delvis i sofaen og delvis i haven med kaffe og flere brusere - og sandelig om jeg ikke ved 17 tiden begyndte at have det bedre. Så jeg fik mandet mig op til at støvsuge hele hytten og lave en ernæringsrig ret med fisk på en bund af forårsløg og asparges med garneret med rejer og hummersovs + en lille lækker spinatanretning.

Nå ja, vi fik også lige besøgt lillesøster - hende har vi jo ikke "set" siden fredag i sidste uge - lige inden vi rejste.

Så nu er jeg vel nødt til at gå på job i morgen eller hva? - og de takker mig ikke en gang for at planlægge min sygdom til weekenden.

Og så så man lige mig

Pakket ind i vinterbukser, knæstrømper, langærmet t-shirt, kæmpe stort sjal, uld plaid og futsokker - alligevel rystende af kulde.........

Det er vist ikke en helt almindelig forkølelse - ski længe siden jeg har haft feber - over 3 år er det - sådan ca 3 år og 20 uger.

Det er irriterende

At blive begrænset i hvad man kan/vil skrive på nettet. Når folk man ikke bryder sig om pludselig læser med, eller måske gør det? - så er der ligesom ting man ikke har lyst at skrive mere. Ikke fordi der som sådan sker noget ved det, men mere fordi der er ting der bare rager dem. Som nu fx min venindes mand, som er så syg i knoppen at han søger på mit fornavn + min datters navn for at prøve at finde oplysninger på?? - mig??, på min veninde?? det er uvist. Men da han tilsyneladende ikke fik noget ud af at søge på mit fornavn og efternavn, ja så måtte han jo være kreativ - ærlig talt, så synes jeg man er syg i roen når man (mis)bruger et dødt barns navn på den måde.

Og nu har han lige sagt noget "sjovt" jeg havde lyst at dele - men ærlig talt, så meget lyst har jeg heller ikke.....altså til at dele.

Men jeg er da glad for at han tror han kender mig så godt som han går rundt og påstår.

Fået en sang på hjernen

Kæft det er irriterende - og så lige dén sang...

"Se det lille tog, det kører af sted
Når toget stopper, så står vi og hopper
Hopper, hopper , hopper-hopper-hopper"

Hul i maven

Jeg har et hul i maven, vi har fri i morgen - men jeg burde, ja det burde jeg virkelig - sådan føles det i hvert tilfælde, arbejde lidt inden på tirsdag - jeg orker ikke og har ikke lyst, men min mave siger jeg burde....

Sønnen har også haft en lidt dum uge - synes der er flere dage hvor han har været lidt mut når jeg har hentet ham. Normalt er han ikke mut når vi har fri, men det har han også været i dag - dvs egentlig kun her i formiddag, vi var til træning og da vi kom hjem gad han ingen ting, ingen frokost, ikke lege - ingen ting. Det eneste der holdt ham "oppe" var forventningen om svømning til aften. Heldigvis tøede han op i rimelig tid inden, så han fik spist og vi fik leget - både "vendekort" (han vant, og snød næsten ret meget....) og Guldlok og de 3 bjørne, det sidste i adskellige omgange, hvor vi skiftedes til at være "de tre bjørne" og "Guldlok".

Nå men det var det arbejde jeg kom fra........................

Jeg havde det lige dér

På tungen, eller hvor man nu har et indlæg...Men hvad hulen var det nu det handlede om, havde enda et sjovt ordspil som overskrift, men det har jeg så også glemt:(

Måske det handlede om min fantastiske søn - min dejlige og hjælpsomme lille dreng. "Hvad vil du have til morgenmad", "Det ved jeg ikke, jeg skal tisse!", "Ved du ikke hvad du vil have før du har tisset?" "Nej!"....lidt efter "Ved du nu hvad du vil ha? - vil du have grød eller havrefras?" "Jeg vil have grød" noget mere senere - maden står på bodet "Sagde jeg at jeg ville have grød?" "Ja!" -"Nå, øv - men nu er det for sent ikke?, Så spiser jeg bare havrefras i mogen!" -

Nå men det dukker vel op igen - lige midt i et møde på arbejdet. Selv samme er i øvrigt godt vægelsindede. Først tror man at der skal mere held end forstand til at man får lov at blive i projektet 50% - så får man pludselig lov at være der op til 80% i hvert tilfælde frem til juni - næsten, og sikkert også længere - og i hvert tilfælde 50% måske endda helt frem til maj næste år...Men nu er jeg så selv svært i tvivl om det er dét jeg vil. Men som en kollega siger - måske er det ikke lige NU jeg skal lave de store arbejdsmæssige ændringer i mit liv - det har hun nok ret i. Vi får se hvordan det går, der er i hvert tilfælde flere der gerne ser mig blive hvor jeg er - og det er jo sådan set rart nok.

Men som skrevet - så ved jeg egentlig ikke hvad det var jeg ville - måske jeg skal skrive et par stikord næste gang.

Dejavu

Vi kørte i radiobilerne i dag - tror faktisk kun det er 2. gang jeg prøver. Første gang var sammen med min far, jeg var en del ældre end sønnen - det var min far der styrede - jeg husker turen som dødkedelig - min far undgik nemlig konsekvent at blive påkørt, egentlig ret godt gået, ikke;) - jeg mener 6-7 biler der alle prøver at kører ind i en, og alligevel undgår man dem alle. I dag var jeg den kedelige, og det var egentlig ikke kun et spørgsmål om at slippe for piskesmeld - men det var faktisk kanon sjovt - ikke at blive ramt.....er det genetisk? - sønnen fik dog lov at kører det første lange stykke tid - det var bare lige til sidst jeg overtog. Han påstod dog at han næsten ikke havde fået lov at styre, men det er altså ikke sandt:-)

500

De 500....og så det løse, fik vist slettet min første blog i panik.

Den der samtale vi havde på jobbet om lukning af de små fødesteder - den var ikke lang, jeg ville ikke diskutere - og den anden så vist ikke at der over hovedet VAR en diskussion. Det slog mig lidt efter at når man som kvinde ser økonomisk på om det er hensigtsmæssigt at lukke de små føde steder - så har man nok aldrig født - jeg ved godt at nogen foretrækker de små andre de store - hver har sine grunde og de er alle lige gode - men mon ikke tæt på alle der har født bruger følelserne til at diskutere sådan noget? Tænker du "Det var godt nok dejlig personligt og "tæt" at føde på Frederiksberg, kendte jordemødre, hyggelig atmosfære (her taler vi ikke om barselsgangen *GG*). Men ærlig talt - det er jo for dyrt for staten, så næse gang føder jeg da gerne på Riget - for nationaløkonomiens skyld" - Nej vel....Nå men det viste  sig også at kvinden ingen børn har - bare en sær betragtning gjort af en frustreret kvinde på en turbulent dag.

Af diskussionerne i lokal avisen fremgår det i hvert tilfælde med al tydelighed at det er følelserne der bliver talt med, enkelte har haft dårlige oplevelser, som de mener skyldes hospitalet, så dér vil de aldrig føde mere - og så kan man jo lige så godt lukke biksen;) mange flere har haft gode oplevelser og vil ikke føde andre steder. Selv har jeg haft en god og en dårlig oplevelse - men den dårlige blev håndteret på bedste måde (nå ja bortset fra den kvindelige læge der var til stede - aldrig har jeg oplevet så megen mangel på situationsfornemmelse) - den dårlige kan man aldrig klandre hospitalet for, men jeg kan tænke på hvor godt de tog sig af mig (os) under vejs (ja altså bortset fra lægen) og bagefter - hvor meget sjæl og engagement der blev lagt i min (vores) situation - det tror jeg simpelthen ikke der er overskud til på et stor hospital - de gjorde hvad de kunne for at få mig ud på den anden side, i en nogenlunde hel tilstand - og dette burde jeg så omformulere og sende til lokalavisen, som indlæg i debatten - måske gør jeg det.

En anden ting er - jeg troede at jeg var kommet til et punkt hvor impulsive ting var i orden - men det kan jeg så se jeg stadig ikke er - jeg knækker ikke - men jeg bliver godt nok forvirret. Jeg havde en samtale med en kollega i dag - bla fremgik det at hun synes det er sært jeg tager mig tid til at træne når vi har så travlt - ja jeg bruger jo ikke arbejdstiden på det, men jeg bruger af min afspadsering til at gå tidligt - så mistede jeg lysten til at gå tidligt lige netop i dag. Sønnens kammerats far ringer så 14.45 og spørger om han må tage sønnen med hjem - han skal så hentes dér kl 18. Mine kolleger konstatere at der fik jeg to timer forærende - javel så...den oprindelige plan - den modificerede efter aflyst træning, var at hente et stks søn kører i Fisketorvet og spise is/drikke latte, handle i god ro og orden, køre hjem, spise aftensmad og slappe af. Nu kunne jeg så se at hvis jeg gik efter at have udtjent mine 7 timer + det løse, så kunne jeg lige nå at træne og handle - ingen latte, ingen god ro og orden og så "ba bu ba bu" hen og hente sønnen. Hyggeligt, nej! - lynhurtig aftensmad fordi et stks søn er møg sulten, kartoffelkage og æble til trods - men vi nåede da sidste punkt, at slappe af til Disney sjov. Men ikke indbegrebet af en hyggelig fredageftermiddag for mig. Heldigvis havde sønnen hygget sig! En ud af to er vel også ok!

Det der fylder

Det der fylder, fylder lidt vel rigeligt for tiden - og engentlig orker jeg ikke andres kommentarer til "situationen" - og så må jeg jo lade være at skrive om den.

Jeg kommer jo nok igennem - på den ene eller anden måde. Jeg har prøvet dét der er værre! - Lige netop i dag fortæller en projektmedarbejder om sit nyeste barnebarn, som han mødte for første gang i går - dette afleder selvfølgelig snak om fødsler, smerter osv - hvilket selvfølgelig sender mig tilbage til 23. maj 2004. Det er jo godt at det for det meste går godt! - på en eller anden vis ender vi også i diskussion om det fornuftige i at lukke fødeafdelingen på Frederiksberg, eller ej. Seriøst tror jeg ikke jeg havde "overlevet" at føde min datter på en fødefabrik som Rigshospitalet - burde deltage i debatten - burde give afdelingen min uforbeholdne støtte - jo flere der melder positivt tilbage, jo bedre - orker bare ikke.

Og bortset fra det hænger min deltagelse i projektet pt i en ganske tynd tråd - man fraviger "den slagne vej" og det betyder så at jeg ikke får det "med hjem" min chef ønsker - spørgsmålet er så om jeg kan holde ud at fortsætte på ½ tid, som en eller anden form for "sekretær" eller ej - men spørgsmålet er vel også om jeg pt er i stand til at yde mere end en eller anden form for sekretær arbejde, min energi er ikke ligefrem på toppen - går og tæller på fingre om jeg skal traske op til lægen og bede om en sygemelding, eller om jeg skal se om jeg kan "holde den gående" på naturmedicin.

Men ellers går det FORRYGENDE............

Nu er det sjove ved at gå af

Søndag formiddag startede en migrænelignende hovedpine - mandag morgen havde jeg mest lyst til at trække dynen over hovedet, men lod være - eller rettere, gjorde det lidt hvor efter jeg trak mig selv op i nakkehårene og slæbte mig på job - havde noget overdragelse der bare skulle ordnes - blev sendt hjem kl 14 da det meste var overstået. Tirsdag havde jeg det en anelse bedre, men blev alligevel enig med sønnen om at vi blev hjemme - lige ind til han kom i tanke om at han jo skulle over og vise sin nye spiderman t-shirt - OG at det var legetøjsdag. Når jeg nu alligevel skulle i tøjet, så kunne jeg jo lige så godt slæbe mig på job - overlevede faktisk hele dagen. I morges var det endnu - lidt mere bedre - og vi kom kun 30 min for sent op - og fik tilmed indhentet 15 min inden jeg nåede til Tåstrup. Så havde jeg jo PDD - den gik jeg fra med tiltagende hovedpine - så nu er jeg igen på piller der ikke virker. Det er virkelig noget SKOD. Mit projekt har været nødt til at afvige fra den slagne vej og så er min tilstedeværelse ikke rigtig berettiget længere - dvs JEG får ikke det ud af at deltage som min chef har stillet som betingelse. Så det ønske projektet havde om at få min tilstedeværelse øget fra ca 75% - 100% er nu faldet til absolut definitivt MAX 50% - og det kun hvis jeg kan bruge mine "værktøjer" - det er jeg ikke særlig sikker på jeg kan. Kan jo som sådan godt se det fra chefens side - men det er forholdsvis ufedt at forlade et projekt der har knaldhamrende travlt og derfor sagtens kan bruge min arbejdskraft. Nå chef og projektleder skal have et møde i næste uge - så må vi se hvad der sker. I en bibemærkning kan da også nævnes at jeg trives ganske godt med at kunne cykle på job 3-4 dage om ugen, frem for at køre bil 5 dage om ugen. Og så længe den såkaldte ikke "stiller op" bryder jeg mig ikke om at have 17 km hver vej på cykel. Det vil jeg under ingen omstændigheder bryde mig om hver dag.

Det ski noget P.I.S - og noget p.i.s at have ikkebehandlbar hovedpine på nu 4 dag:.

Træt

Jeg er træt og brugt, mast og flad - har jeg virkelig haft ferie i en uge??? Vi har ellers hygget os, sovet længe og ikke stresset virkelig meget - kun lige da vi skulle nå i biografen. I dag har vi været i legeland nåede ikke helt så tidligt af sted som planlagt, men det blev da til 1½ time der inde trods alt - barnet græd lidt da vi skulle gå, men tog sig sammen - da vi gik gennem Bulka sagde han "undskyld jeg græd mor, men jeg legede lige så godt!" - og det gjorde han faktisk - træls at være nødt til at afbryde en god leg. Men jeg har lovet at vi tager der ind igen snart, så må vi sørge for at have lidt bedre tid til at lege færdig!

Men for pokker hvor jeg ikke gider i morgen. Op tidligt, mindst tre møder i morgen, mindst et onsdag - og hvad der så ligger af "overraskelser" i kalenderen til resten af ugen. Nu må der *@£$€{[]&%¤#"!§ ske et eller andet inden jeg bliver vanvittig.

Birkenstock

Birkenstock har bare aldrig været mig - det er altså lige en tand for "fodformet", ved godt at der er forskellige hotte typer der har designet deres egne, meeeeen naaaaaa ikke alligevel, så....Lige indtil jeg faldt over denne kække sko i sølv - og til den pris må det ski være rent sølv....Holda helt op en pris for et par sandaler. Er vist alligevel en lille smule nærig.

Er der ikke det ene galt, så er der sandelig det andet"

I fredags meddelte jeg chefen at jeg var planlagt syg mandag og tirsdag...nu har jeg haft ondt i maven i en uge, det har hjulpet, at være hjemme. Lige ind til i aften hvor jeg igen bliver presset af "situationen", af at vi skal tidligt op i morgen fordi jeg skal til Taastrup - og så lidt af det løse. Min korte lunte har vi fundet midler til at trække - midler jeg har prøvet før og derfor har tillid til, midler man ikke bliver afhængig af. Det kom til mig søndag nat, og blev testet mandag med god effekt. Men altså det var jo pga maven jeg har været hjemme - hvorfor er det så lige at jeg i nat har "sovet" virkelig skidt fordi jeg har hostet lungerne ud i cirkulation i soveværelset? - endte med at gå ned og tage nogen "Urs brystsaft" - ikke at jeg tror det virker, men der er så meget sprut i at man om ikke andet slapper lidt bedre af, og så virker det jo lidt alligevel. Og så smager det bare forbasket godt - så godt så jeg faktisk en gang drak mig ret beruset i det - pinligt!!, det var nemlig på noget teambuilding med et tidligere job....Og hoster gør jeg stadig - gjorde jeg også i sidste uge - men det er snarere blevet værre - end bedre. Men hvad hjælper det? - skal af sted i morgen og ligeså torsdag - og gerne også fredag.

Men i uge 8 tager vi altså ferie - - -

MØG hoved

Nu troede jeg lige at det var overstået for denne gang - det der hoved....men næ nej! - må se at komme i seng og se om det ikke er væk når jeg vågner i morgen - gider ikke ha det dårligt i weekenden - men på den anden side - som tidligere skrevet er der faktisk ret travlt i næste uge - så måske er det alligevel bedre at bruge weekenden på det....

Pokker stå i det - min far tilbød mig en gang at snitte et hoved til mig i træ - det ville i hvert tilfælde ikke gøre ondt, og han var faktisk ret fiks på fingrene, så måske det tilmed havde været kønnere!!! men ville jeg ha det? - næ, dumme mig!!!

Jeg har migræne

Siden i går aftes, sønnen er ved at hoste lungerne ud, gør han altid når en forkølelse er på vej. Når snottet først løber stopper hosten. Og jeg har et job at passe.

Øv, snydt igen

Og mig som rent faktisk troede at det var en eller anden forstyrret kvinde....
Men sådan kan man jo blive så grueligt snydt. Og så er jeg nederst på top-ti. Men det er vel fordi jeg ikke linkede - så det gør jeg nu.

http://tinustille.blogspot.com/

Fed joke - eller noget!

Dræbersnegle

Bvadr - fandt to mindre dræbersnegle i min datters have i søndags. Vi har ellers talt om de sidste to somre, at det var "pudsigt" at hun gik fri, men det gør hun så ikke længere - øv bøv. De kan godt nok nå at lave ravage der nede når vi "kun" er der en gang om ugen.

For en gangs skyld er jeg faktisk helt frisk på et par uger med hård frost - selvom det vil betyde at jeg fryser min numse rumpe i laser.

Jeg er inde i varmen

Og dét er jeg sku glad for. Der er absolut intet værre end at føle sig overset og uden for - det er jeg jo så mange andre steder (smiler ironisk).  

Morfars fødselsdag

I dag ville morfar være fyldt 85, hvis han altså ikke var død for knapt 11 år siden. Jeg ringede til min mor i formiddags og vi snakkede om ham, og om dagen. Hun fortalte at min bror havde ringet, men han havde vist glemt hvilken dag det var, for han havde ikke sagt noget. Skrev en sms til selv samme bror "om han kunne huske dagen!" - Jamen det kunne han da godt og han havde snakket med mor. Fortalte så at mor nok ikke helt havde forstået - fordi han ikke havde sagt noget OG at mor har det som jeg; vi vil gerne vil tale om vores mand/datter - bror snakkede nu uden om - han havde hørt om mit nye hår om jeg ikke kunne sende et billede....DYBT suk - men jeg fik det sagt - IGEN, jeg og det var nemmere denne gang, fordi jeg fik skældt ud og snakket om min elskede datter dér før jul.

Sønnen snakkede i øvrigt forleden dag om hvem han elskede. "Jeg elsker min far og min mor. Jeg elsker også mormor og morfar. Men morfar er jo død, men jeg kan godt elske ham alligevel ikke? Morfar er min bedste ven, må han godt være det?" - JA min skat, det må han - den historie fik jeg fortalt min mor i dag, det lunede.

En shop-o-holic på nettet

Mon det kan betragtes som trøsteshopping?? Startede ellers så stille og roligt med at sønnen skulle ha et par "bjørneklo" bukser. Men så var han enormt glad for den "bjørneklo" fleece jeg købte på lagersalg, og så er han jo nødt til at have en at skifte med. Og så var der lige en anden butik der havde 40 % på alt fredag - og det var det jo som bekendt i dag...Hm nå ikke, nå men de havde da i det mindste 30% og det er da også noget, og den der kjole ville jeg jo ret så gerne have, og når jeg nu var igang, så også et par strømper i sort og sølv. Det skulle så virkelig også være dét!!! 1400 dask lige op ad lommen - eller rettere visakort og guld master kort (det sidste har jeg nærmest fået maset ned i lommen...eller noget) - men så kom jeg lige forbi den her hyggelige lille shop Aura4Laura - og nu ser det ud til at der smutter 250 til. Måske jeg skulle have begrænset min nettid lidt - men så snyder jeg jo bare og handler på jobbet - det var i hvert tilfælde hvad der skete med det meste af ovenstå i dag - men så kan vi tilgengæld være heldige at det kommer allerede i morgen.

Nyt år - og nyt hår

Tja, hvad skal jeg sige? - mit ønske sidste år var, at året skulle være bedre end det foregående - og hvordan gik det så lige? - jamen jeg prøver da bare igen!!!! Måske det hjælper med nyt hår?

Sidder her og drikker champange, for det "skal man jo" - sønnen snork sover. Troede at jeg puttede ham kl 22 for at han skulle komme ned i sofaen med sin dyne kl 22.45 eller senest 23.00, som han "plejer" - men ikke i år, var oppe et par min i midnat for at høre om han ville ned og se "bommeri" - han vendte mig bare ryggen og trak sig lidt væk så jeg ikke kunne kysse på ham. Den såkaldte ringede - tilmed på slaget midnat, se det var jo noget, eller i hvert tilfælde et eller andet!

Bortset fra det har vi hygget, spist sushi, set tegnefilm, Dronningens nytårs tale og lidt mere tegnefilm og leget med det hvalen.

I morgen skal vi seriøst slappe af - evt en tur på engen for at få lidt luft og ellers bare nyde den sidste dag i frihed - ingen af os gider det der arbejds/børnehave hejs. Har lovet sønnen at han må få sin nye pirattrøje på på tirsdag, så den skal lige en tur i vaskemaskiene i morgen formiddag - men det er så også virkelig dét.

Nye gummistøvler og en grøn drømmefanger

Sønnens cykel er flad - på bom bom... 11 uge, prøvede at pumpe den op med en cykelpumpe men det gik ej - og vi var selvfølgelig for langsomme til at komm ud, så vu nåede ikke cykelsmeden - pokkers også. Men vi fik sat båthorn på, det er da en begyndelse!
Derefter gik turen mod det lokale center for at handle nytårsmad - men der var så resten af Frederiksberg og omegn samlet og der var ud over rød streg over p-skiltet kø hele vejen ned ad rampen, så vi vendte om og kørte til Fisketorvet. Her var også tonsvis af mennesker, hvor er det så lige der ikke var nogen??? - tilgengæld var der kun 4 foran os i køen i Føjtext, fatter ingen ting, men skal nok lade være at klage;) Vi fik vores mad, sønnen fik tiltusket sig en is og tillod mig til gengæld at få en latte. Bagefter gik vi lige en runde hvor jeg var så heldig at finde den Lego haj som jeg ville give ham i nytårsgave - fik ham parkeret foran noget andet Lego og skyndte mig så at handle mens der var fri bane. Sønnen fandt så et par gummistøvler med dinosaurusser på, de var nedsat og efter lidt fælles roden fandt vi et par der kun var lidt for store - sjovt nok passede de bedre end tilsvarende med ko på - sært at der skal være forskel i størrelsen pga motiv, eller var der en anden årsag?? - nå men da hans børnehave gummistøvler er utætte var jeg ret nem at overtale - de ser også solider ud, så måske de holder lidt længere end de andre?! Vi fandt også en grøn drømmefanger til ham, damen i butiken holdt et langt foredrag for ham om hvordan den virkede og hvad man skulle gøre hvis den pludselig skulle gå hen og strejke og han lyttede meget opmærksomt. Hun var også enig med mig i at den kun virkede hvis han sov i sin egen seng:o)). Egentlig burde jeg fortsætte med at ryde op i køkkenet efter gårsdagens gæstebud, gider bare ikke, men der skal jo helst være til at komme frem i morgen, så måske - mens jeg laver aftensmad!?

Kun 2 sølle dage tilbage af ferien - kan man få en bytter???

Hvor er det bare typisk

Nu har jeg haft hovedpine nonstop siden torsdag formiddag - jeg holder den lige akkurat gående på piller, men heller ikke mere end lige akkurat. Og i morgen skal det store slag stå. Gad godt i det mindste hygge mig lidt, hvis det her fortsætter tør jeg ikke en gang drikke et lille bitte glas vin. Jeg skal hente mormor, pynte juletræ og grille gåse og andebryster. Lave kartofler og ris a la mande. Sønnen siger i øvrigt, at det kan han ikke lide, han kan kun lide mine bryster.

Jeg:"Hvorfor kan du lide mine bryster?"
Sønnen:"Fordi jeg spiste mad og drak mælk af dem da jeg var baby!"

Angiveligt indeholdt det venstre mad og det højre mælk....

Nå men tilbage til pulen - jeg har fået lavet det fineste lys til prinsessen. Sønnen købte nogen rigtig flotte engle servietter til mig for noget tid siden, og lyset er nu pyntet med engle fra disse servietter - resultatet er bare helt perfekt, glæder mig til at tænde det for hende på kirkegården i morgen eftermiddag.

Ja, så blev dén dag ødelagt

Sidder lige og taler med den såkaldte i telefonen, hans sædvanlige "godnat" opkald - om morgenen...forbindelsen bliver afbrudt - derfor ser jeg at jeg har modtaget en MMS - fra min bror. Det er et billede af en meget ny baby. Min niece er var gravid, godt nok først med termin i begyndelsen af januar, men jeg kan jo godt regne ud hvad det her drejer sig om, især fordi jeg kan se den er videre sendt. Jeg bliver ærlig talt både vred, ked af det - sådan nu presser tårerne sig frem og skuffet. Nu ER det jo ingen hemmelighed i familien at jeg har mistet et sundt og raskt barn - født til termin, det er ingen hemmelighed, selvom det kun er min mor der "anerkender" min datter. Og derfor burde det ikke være så fandens svært at forstå at dette er som at strø salt i et ret åbent sår. Vel er det skønt for niecen og hendes kæreste. Men for mig er det altså noget af en tung en af sluge - sådan helt personligt og snæversynet. Det mindste de kunne gøre var fande mig at give mig beskeden på en "ordentlig" måde. Jeg synes ikke en MMS er en god måde, måske de ikke har overskud til at ringe, det er fint nok - men så send dog en ordentlig SMS, som man "plejer" "Vi har i nat fået en søn/datter vægt længde osv kærlig hilsen ....". Jeg finder det overhovedet ikke sjovt/skægt/sødt på nogen som helst måde. Heldigvis ringede den såkaldte til bage efter et lille stykke tid - så jeg kunne sætte mig ud i den japanske have og tudende fortælle ham hvad der havde afbrudt os.

Jeg ved godt at jeg er "svær" at håndtere i sådan en situation, men lige netop min bror tænker bare overhovedet ikke - så det er ikke et sært misforstået hensyn, men tankeløshed der får ham til at "sige det" på denne måde. Lige netop sådan en besked har jeg brug for at få at vide på en ordentlig måde, sådan er det bare!!

Senere kommer der så en SMS fra selv samme bror noget i stil med "Ja, nu må vi jo ændre vores juleplaner, kan I holde jul med mor og vores søn i stedet for?" - Og NEJ det kan vi faktisk ikke - jeg må ærlig indrømme at en af grundene til at jeg har valgt at holde jule hjemme - situationen til trods er at det er den rigtige måde for sønnen, den måde HAN har glædet sig til og den måde han ser frem til det på - at vi gør lige som sidste år. Desuden har jeg også en datter jeg skal besøge - hun skal have sit "sædvanlige" lys - og det skal hun have lige omkring mørkets frembrud. For så ser det finest ud. Nå men pt overvejer jeg at hun (mor) og fætter jo kan komme hjem til os - men det vil så kræve at jeg kører min mor frem og tilbage, det er der jo så bare ikke så meget at gøre ved.

Var jeg ikke i skidt julehumør før, så er jeg det i hvert tilfælde NU!!!

Træt

Jeg er træt helt ind i knoglerne. Havde jo ellers en ikke planlagt "fridag" i går - alligevel er jeg bare SÅ træt, træt i kroppen, i hovedet - ikke træt som i "jeg må sove nu" bare træt. Burde arbejde, gør jeg også - bare ikke i det tempo der egentlig er påkrævet for at blive færdig(ere). Sidder og lægger opgaver tilside der egner sig til hjemmearbejde i aften - og måske i morgen aften med, hvis det er påkrævet, er det nok. Men det hjælper jo ikke på min træthed. Træt af ordene "der arbejdes på det!", træt af i månedsvis at have ventet, uden at vide hvornår (og om, det sidste er for egen regning). Træt af at forklare op ad døre og ned ad stolper for alle. Træt af at sønnen er "påvirket". Træt af hele tiden at skulle finde smilet frem, at skulle finde på sjove ting, at skulle sørge for at det bliver en god dag, børste tænder, læse højt, vaske tøj gøre rent, lave mad. I og forsig "plejer" jeg jo at lave de fleste af disse ting alene - så hvorfor de gør mig så træt nu er egentlig en gåde. Måske er jeg i virkeligheden bare uendelig træt af at "nogen" bare kan køre på frihjul på den måde, gøre lige præcis hvad det passer "nogen" uden at skulle tænke på hjem, børn og praktiske ting. Træt af ikke at kunne få et klart svar, træt af at skulle vente - nå jeg i virkeligheden godt kender svaret, der er bare "nogen" der ikke tør indrømme/vil indrømme/er i stand til at se realistisk på tingene.Træt af at være prioriteret ned (ikke fordi dét er noget nyt heller) - lige nu er det bare for meget.

Nu skal denne her forbandede jul bare overstås så vi kan komme videre!

Ps. Fik jeg sagt jeg er træt i sjælen?

Nisser eller paranoia

I går aftes da vi kom hjem fra lillesøster besøg, venindebesøg og morfar/mormor besøg lød der en meget sær lyd da jeg låste hoved døren op - det lød nærmest som Niagara. Det var vandhanen i gæstetoilet/bryggers der løb. Meget, meget sært!! Godt nok havde jeg børstet sønnens bisser lige inden vi gik, jeg er nok 98,5% sikker på at jeg slukkede for vandet OG vi gik over til blomsterhandleren efter tulipaner til morfar, da vi kom tilbage var jeg lige oppe i stuen efter noget jeg havde glemt, mens sønnen satte sig i bilen (og satte nøglen i tændingen og lukkede døren indefra;) men snydt blev han - man kan nemlig sagtens åbne den med dørhåndtaget også). Dér ville jeg da for hulen ha hørt hvis vandet fossede, ville jeg ikke? - nå men vi var altså væk i små 6 timer så der er da løbet noget vand ud på fællesregningen dér - hvis det er mig....men hvem kan det ellers være? - den eneste der ellers har nøgle - så vidt jeg ved - er den såkaldte, og han er stadig over there. Jeg glemte sagen ret hurtigt for aftensmad og madpakke lavning, men da jeg gik i seng kom jeg til at tænke på det igen. Den såkaldte ringede for at sige godnat - og han mente selvfølgelig at "nogen" måtte have været inde - tak for beroligelsen gamle ven. Resultat: jeg lå søvnløs i flere timer fordi jeg skulle lytte efter om døren gik eller om "nogen" trak vejret inde i huset.

Nu har sønnen og jeg lige været til træning, dvs jeg har trænet og han har været i "rummet" med en flink ung mand (gys - nu lyder jeg som vores gamle tante der døde som 100 årig for 6 år siden) - da vi kom hjem lyste lyskæden med de kulørte pærer konstant, den er ellers sat til at skifte med interval mellem konstant og forskellige varianter af blink - kan sagtens forestille mig at den driver naboerne til vanvid - men da de kun kan generes direkte af den når de låser sig ind og ud af deres eget hus - kan jeg ikke se problemet. Inddirekte kan de selvfølgelig generes hele tiden, bare fordi de ved at den er der og er grim;) Sådan nogen sker vel for pokker heller ikke sådan lige af sig selv? vel???

Nå, men kæden er nu sat på - så burde jeg da i hvert tilfælde være sparet for at lytte efter hoved dør der åbnes i nat.

Ikke dårligt vejr, bare dårlige klær

Havde en plan om at vi i dag skulle i Tivoli - forrige år var vi tre gange i juletivoli - desværre minder de tre gange mig lidt for meget om min abort ½ år efter min datters fødsel - så sidste år kunne vi bare ikke. I år skulle det så være, og helst i denne uge - forestiller mig at det er ret mareridtsagtigt i næste uge når skoleferien starter. I morges pissede det ned i lårtykke stråler, så jeg turde ikke underrette sønnen om min idé. Lige før middag så det dog ud til at være stilnet af, så jeg ringede til børneren og bad dem fortælle ham at jeg kom om en times tid og at han skulle i Tivoli, så han kunne nå at glæde sig lidt. At han så var våd til skindet efter knapt 30 min på legepladsen da jeg kom er en anden historie - hvad ER det lige med det regntøj de ikke gider??? - må tage det op i morgen, tænk hvis han havde skullet være våd helt frem til kl 16!!!
Nå men vi får skiftet tøj og kommer af sted - mister de helt nye Molo vanter og cykler næsten hele vejen hjem igen inden vi finder dem - og så til bage til Tivoli igen. Vi har kørt i så mange rutsjebaner og krauseller så jeg dårligt kan huske det - sønnen er blevet tæt på voksen, han ville nemlig køre i veteranbilerne alene (efter en tur med mor) lettere vemodigt. Det meste er prøvet mindst to gange, flere ting 3 gange - alt fra Odin ekspressen, til børne karusellen - ingen ting bliver afvist og alt er sjovt! - havde sat næsen op efter Wagamama, da vi gik forbi kl 17 var der 2-3 der spiste der inde, kl 17.30 var der 2-3 der spiste der inde - kl 18.10 var der en MEGA kø uden for og fyldt der inde:( så pølser og burger blev det til:(. Vi rundede lige de små flyvemaskiner og den gode gamle rutsjebane (for 2. gang) inden vi gik mod udgangen - her stødte vi så lige ind i selveste JULEMANDEN - han sad i sine kane med en meget tålmodig Rudolf med den røde plastik næse foran. Sønnen fik snakket med ham, vist sin nye (lille) julemands ballon frem, fortalt om sine ønsker - en bamse, han havde spottet at julemanden havde små bamser i en kurv, så kan man jo lige så godt sige man ønsker sig en bamse, ikke? - og det andet ønske - som kom noget bag på moderen - et rensdyr.... Julemandem mente at han måske kunne finde en rensdyrbamse og komme forbi med - JA, Det må stå for hans egen regning;) - det er ikke blandt de pakker jeg kender noget til!

Nå ja, NU kan jeg huske det....

Vågnede i morges og tænkte "juhu, det er fredag - i morgen kan vi sove længe!" - derefter "Nå, nej, øv - det er jo bare tirsdag" - og så til sidst "pokkers, det er jo rent faktisk mandag".
Var nok dét der gjorde starten lidt ekstra hård - men ikke derfor jeg kom ½ time for sent her ud.

Lagersalg

Ja, det skulle jeg til i dag - arbejdede hjemme i morges for at gøre det lidt nemmere for mig selv - og så er der jo sådan en dejlig ro, der hjemme i sofaen med computeren på skødet og en kop varm te på armlænet. Havde regnet med at køre sådan ca 9.30, men en kollega ringede og fortalte at det nok var en dårlig ide - hun syntes jeg skulle kører meget tidligere - det endte så med at jeg var der 9.30 - og der var en kæmpe lang kø foran mig. Efter 5 min var der så en 3 gange så lang kæmpe kø BAG mig  - oh GRU, hvis jeg var kommet så sent som jeg havde planlagt. Man når at få svært kolde tæer af at vente så længe. Men endelig blev vi sluppet ind. Nu er det så kun mit 2. lagersalg, så jeg er virkelig ikke god til det. 1. gang kom jeg sådan "op ad" formiddagen til Katvigs første lagersalg - den gang de var knapt så kendte, så der gik det jo an. Men nu er Molo jo lissom ret kendt - så her duer det ikke at være en simpel amatør. Jeg lod mig føre ind med "bølgen", samtidig med jeg snakkede med en veninde i telefonen - ikke smart!! - her gælder det om at være PÅ fra første færd. Jeg endte langs væggen hvor der var ting nedsat til 50,- og kom derfra videre til de helt små størrelser. Der gik alt for lang tid før jeg opdagede at det var inddelt i størrelser og ikke i dessiner. Så da jeg endelig, via flyverdragterne, kom til bordene med 110-114 var der virkelig ikke meget tilbage - eller jo det var der - rigtig mange af ganske få forskellige bluser og nogen kasser med fleece trøjer. Der var også masser af bukser, men ingen der faldt i min smag. Min plan var bla at få købt et luffer - men det lykkedes kun fordi jeg på vej til kassen nærmest faldt over en kasse med luffer - det havde jeg jo lykkelig glemt alt om. Men vi fik da to t-shirts og en fleece jakke, ud over lufferne. Og så blev jeg meget klogere på lager salg. Man skal STYRTE ind, 100% comitted - ikke noget med sludder i mobilos - hvis man er rigtig smart har man en stor taske med, mindre smart scorer man en tom papkasse et sted - evt ved bare at hælde indholdet ud på gulvet. Der efter LØBER man hen til det rigtige bord, ikke noget med at nusse rundt og vel fremme ved bordet hiver man bare så meget som absolut muligt ned i kassen - når den er fuld, eller bordet er tomt - hvad som kommer først, så går man afsides, lidt lige som et barn der skal lave stort i bleen. Her laver man så ikke stort, men sorterer kassens indhold i go og no-go. No-go kan man så enten vælge at lægge tilbage på det rigtige bord, lægge på et tilfældigt bord - eller bare lade ligge på gulvet lige dér hvor man står. Go kommer så med op til kassen og bliver betalt og fragtet med hjem.

Det var nu meget sjovt

Det der "fokusgruppe noget", men turen til min mor på 25 km tog en time - EN TIME, spørg lige om der var stress på tilsidst. Vi fik holdt Mikulash, sønnen var vist rimelig tilfreds med arrangementet. Og spist middag på sådan ca 1½ time, hvorefter jeg styrtede ud ad døren. Sønnen var ved at tage nattøj på - måske fordi jeg lagde det frem for at lette mormors "arbejde". Han havde tilsyneladende selv bedt om at komme i seng omkring normal sengetid og da han ikke mente hun havde nogen bøger han gad høre, havde hun ikke læst. Jeg "tjente" en lille kasse chokolade/slik som nok vil gøre lykke i de hjemlige gemakker, den indeholdt nemlig bla pålægschokolade - en klar "no go" i vores lille rækkehus - men nu er den der jo, så får han vel også lov at spise den....Men gemmer den nok til jul. Der var også en hel del andre lækkerier og så lig et gavekort til Coop - er det så bare til "Coop" - eller også til Kvickly/Super brugsen osv.... det står lidt hen i det uvisse. Men brugt skal det nok blive. Jeg ræsede så hjemad igen - altså hjemad til mor og efter lidt nussen omkring, som sikkert har vækket min mor adskellige gange kravlede jeg ned under dynen til sønnen der gryntede og kravlede ind til mig - dejligt!! - han vågnede lidt op ved 4 tiden og sagde "Jeg elsker dig, det var en god dag i går!" og så sov vi videre. Selvfølgelig tog det noget længere tid at stå op - han skulle jo lige ind og vække mormor, og bagefter tilbage ind til mig - og lige putte lidt til, så jeg blev gennet tilbage i seng. Vi kom så ½ time forsent af sted - men tilgengæld overraskede trafikken mig i den grad - mente jo at når man kørte 10-20 km/t hjem til mormor i myldretiden, så ville man også gøre det på vejen tilbage til byen til morgen - men der var bare en kort strækning med 50 km/t og så lige knapt 110 resten af vejen - vild jubel - så vi tjente faktisk den halve time ind igen.

En løsning

Det har naget mig som bare den, igen at skulle melde afbud til det her. Men uden det helt store netværk - og uden barnepige - som jo aldrig ville blive slidt særlig meget og derfor være "ny" hver gang så er der jo ikke ret mange løsninger. Min gamle mor kan ikke tage hjem fra byen kl 22 om aftenen. Men vi kan jo komme til hende - så i morgen henter jeg sønnen fra børneren og kører nordpå. Jeg medbringer tandbørster, nattøj, skiftetøj, madpakke til onsdag, aftensmad til 3, udstyr til at fejre Mikulash....er der mere jeg skal huske? nå ja - at købe ½ l mælk og noget brød til morgenmad onsdag. Vi har så et ret presset program: fejre Mikulash og spise aftensmad 8som bare skal varmes) inden kl ca 18.45 hvor jeg skal tilbage til byen. Deltage i min fokusgruppe og så tilbage til min mor hvor sønnen forhåbentlig sover sødt i min gamle seng, mase mig ned ved siden af ham og se om vi kan sove i min gamle 70 cm brede seng helt til onsdag morgen. Hvor vi skal kæmpe os gennem den værste myldretidstrafik ind til byen. Sønnen skal - så vidt jeg husker være afleveret senest 8.45 - ellers har de samling og så må han først komme kl 9.15 - eller er det 9.30???

Hvad gør man ikke for en æske chokolade???

Håber sønnen er lige så glad for planen som jeg, næsten er - ellers bliver det knapt så sjovt for min moa....

En rigtig dårlig morgen

Sønnen var som sædvanlig i kanon godt humør da jeg vækkede ham - han vågner altid med et grin, dejligt!!

Da det så gik op for ham at han skulle i børnehave brød helvede løs, han græd og skabte sig - vi har ellers snakket om det i weekenden, og han lød til at glæde sig:(. Endelig faldt han til ro - eller blev afledt tilstrækkeligt....Ville ikke ha morgenmad, men endte så med at spise halvdelen af min, jo altid bedre end ingen ting - selvom min mave så er lidt halvtom. Da vi var kommet i tøjet og skulle til at gå siger han gentagende gange "Jeg aflevere gaven til børnehaven og så vil jeg gerne gå igen!" Prøvede først ignoreringstaktiken, men da han blev ved sagde jeg til sidst at det ikke kunne lade sig gøre - ingen reaktion - burde jeg nok have observeret...Vi kommer over i børnehaven og får overtøjet af, jeg må ikke gå ind på stuen med gaven, den vil han have med til morgenbordet, da vi så kommer til morgenbordet vil han ned på stuen med den. Mit stress niveau har nu nået max og jeg bliver sur på ham - men vi går alligevel ned på stuen, får lagt gaven og går til bage. Da jeg så kysser ham og siger at nu skal jeg gå og han kan vinke med pædagogen bryder helvede løs igen, han klamrer sig til mig med arme og ben og tuder. Pædagogen kommer hen og siger lidt mistroisk - i stedet for glad og entusiastisk "Er han rask?"  - Så nu venter jeg egentlig mest på at de ringer efter mig igen.

Den såkaldte har stadig ikke noget nyt om hjemkomsten - ved sku snart ikke om der overhovedt er noget at komme hjem til..........så helvedes træt - sælger huset og flytter hjem til min mor, så behøver jeg ikke arbejde og så kan sønnen og jeg have en stille og rolig hverdag uden stress, jag og ondt i maven

Svær at gøre til freds

Sidste søndag håbede jeg næsten på at sønnen skulle blive bare lidt syg så vi kunne blive hjemme, han trængte noget så forfærdeligt til kvalitetstid, nu far har været væk så længe- så blev han lidt syg, og jeg var/er ved at få stress over at skulle være hjemme en hel uge - noget af det er nok også en lille bitte smule irritation over at den såkaldte igen trækker det lange strå - og slipper nemt om ved det. Nu er det lørdag aften, i morgen er vores sidste "fridag" - og jeg har mest lyst til at blive hjemme en uge til - jeg er godt nok ikke nem at gøre tilfreds!

Det fame træls

Det er virkelig rigtig rigtig sjælden jeg laver noget uden sønnen - altså bortset fra min træning. Han er blevet passet 3 gange i sit 4 årige liv - første gang da han blev storebror, 2 gang da vi flyttede og 3 gang en aften da jeg havde brug for at få den såkaldte med til generalforsamling i min ejerforening. I maj meldte jeg mig til noget fokusgruppe halløj, dér rejste den såkaldte i united bluff med 2 dages varsel og sørgede dermed for at jeg måtte melde afbud til mit første fokus-arrengement. Min nevø der ellers godt skulle kunne fætter-sitte skulle til træning. For nogen uger siden sagde jeg så for 2. gang ja til sådan noget fokus-sjov, den såkaldte kommer jo hjem snart siger han indsæt her ironisk smily - nu har jeg så indset at han ikke er hjemme tirsdag heller og prøvede med min nevø - han skal træne:( ergo er jeg nødt til igen-igen at melde afbud. Synes fame det er træls - men så kan vi jo teste om skoldkopper siver når de udsættes for klorvand. Og jeg skal vel næppe regne med at blive inviteret til fokusgruppe igen, når jeg hele tiden melder afbud i sidste øjeblik.

Nye vaner

Nu har vi i evigheder lørdags-handlet enten i Fisketorvet eller Fields - lidt afhængig af om vi skulle i Bulka eller Føjtext - at handle indbefatter jo så klart en cafe latte i cafeen. Men her hvor den såkaldte har forladt os - midlertidigt, tror vi stadig på;), ja så har sønnen og jeg skiftet territorie - til det lokale center, dér er jo også en café, en ganske udemærket en i øvrigt - og en Føjtext. Cafeen i det lokale center har nogen gode cookies, og sådan én plejer sønnen at indtage mens jeg mumser min kaffe - sådan nogen har de andre to cafeer slet ikke, cookies altså. Og så kan man cykle derhen på 5 min. Lige nu kan jeg slet ikke huske argumentet for at handle lang pokker i vold, og med alle de +'er mon så ikke vi beholder vores nye territorie når den såkaldte kommer hjem tilbage.

Lige om lidt knækker filmen

Eller også så er den knækket. Har i hvert tilfælde lige råbt og skreget af sønnen så selv naboen, der ellers er mester råberen her i omegnen, ville blive misundelig - ungen var gået i seng - og utryk som han er, skal der ingen ting til...Det hele startede med at jeg tabte min telefon da jeg ville putte den i lommen på vej ned fra hans værelse, det irriterer mig voldsomt når jeg taber den, de holder jo ikke til det i evigheder og den har ikke været billig. Men når jeg er så stresset som jeg er nu, så skal der ingen ting til før det smutter - og så bliver jeg om muligt endnu mere tosset.

Kom ikke mere end halvvejs da han tudende stod op og kom ud i mellemgangen "han havde hørt en lyd" - råbte temmelig vredt af ham at nu gik han altså i seng - LIGE NU, for ellers kom jeg op. Han blev bare stående tudende på trappen og messede "jeg hørte en lyd" - mor ræsede op ad trappen som en ond ånd og jagede ham ind igen mens jeg råbte "ja, og det var mig der tabte noget". Han blev ved - "jeg hørte en lyd her inde" - "NEJ gu fan gjorde du ej - det var mig og det var ude på trappen og jeg tabte min telefon" - "nåååååå sådan, jamen så godnat"

PISOS

Vil man ikke lære, må man føle

Sønnen ville gerne i Zoo - igen...., når vi havde været hos lillesøster. Og jeg burde jo have lært det nu, at tage madpakke med - eller vente med at tage afsted til efter frokost. Men NEJ...jeg er og bliver tungnem. I dag var der kun én luge åben, men 3 til at sælge - så det tog kun 45 min at få vores såkaldte "fast food" - sønnen nåede at lege igennem i labyrinten, at stå inde i madpakkehuset og se sultent på alle der købte slik og drikke to mælkebrikker til kaffe inden vi fik vores mad. Men ellers var vi jo heldige med vejret.

Morbror og den store fætter kom, morbror fiksede låsen til tørretumbleren, så nu kan jeg tørre tøj dér igen - jeg tænkte nok at der skulle en professor til at regne ud hvilken vej den der lille latterlige fjeder skulle vende og fætteren fik øjnene op for geomag, så nu ved jeg da hvad han skal have i julegave.

Og i morgen truer en ny uge- hvis altså den snigende hovedpine jeg har haft det meste af dagen ikke vælger at blive til rigtig migræne inden vækkeuret ringer i morgen. Og hvis sønnen ikke er syg.......var lige oppe hos ham, han er våd af sved - men det kan lige så godt være fordi han ligger med hovedet under dynen

Work-work-work

Var ellers lige ved at fortrænge det.....men jeg har faktisk arbejde med hjem (igen) i dag.

Men til gengæld går jeg tidligt i morgen - SKAL bare ha trænet. Forudser en mindre træningskatastrofe i næste uge.

Træt

Sønnen gad ikke træning i dag - og jeg forstår ham så udemærket - hvad sjovt er der lige i at blive hentet for at blive passet et nyt sted - selvom det er med udsigt til en trænende mor gennem vinduet. Men det betyder at jeg igen-igen, kun får trænet max 2 gange i denne uge - det holder bare ikke! Den såkaldtes hjemkomst har stadig om ikke lange udsigter - så udsigter, han må kun flyve på billige billetter så at jeg på ca to min havde fundet 5 billet foreslag hjem på onsdag hjalp ikke - lidt over 10.000 er ikke billigt, det kan vi jo godt blive enige om - men for pokker i morgen er det en måned siden han rejste - og jeg hænger i laser. Var i rigtig skidt humør og så var sønnen rigtig ked - ville ikke sove under sin stjernehimmel og ville i det hele taget ikke sove i sin egen seng - smed ham der op igen efter han havde stået på trappen og tudet. Men efter lidt tid fik jeg det skidt over at slutte dagen i uvenskab - han foer sammen da jeg aede ham på kinden og brød fuldkommen sammen i krampegråd, så nu ligger han i min seng "Her er jeg ikke bange mor, her kan du passe på mig!" - pisos. Prøvede at overbevise ham om at jeg passer på ham OGSÅ i hans egen seng - og i det hele taget altid.

Slow food i Zoo

Prøvede at overtale sønnen til at tage med til træning, men det gad han ikke - ville hellere i zoo, hvem der kan forstå det;) Da vejret så alligevel så fint ud indvilgede jeg. Det gælder stadig om at adsprede så godt som muligt. Vi traskede rundt og så på dyr - min landsmand løven bla og legede længe i jeepen ved tigerene - da jeg begyndte at blive kold traskede vi mod børnezoo og et par franske hot dogs - 5-6 mennesker før mig i køen, og godt 60 min senere - og dét kalder de fast food....nå men vi fik vores mad. For det ikke skulle være løgn begyndte det at hagle midt i det hele! på positiv siden havde jeg overvundet min lyst til at tørre tøj i haven, inden vi gik hjemmefra.

Nu har jeg så mødt ham

Ham, jeg ikke kunne huske hvem var. Skulle til et møde i hans afdeling, han havde jo fortalt hvor han var, men altså -  helt ærligt det er jo knapt 4 måneder siden og med den kort tidshukommelse jeg render rundt med.....Nå men det lykkedes mig at se totalt forvirret ud over at falde over manden, som selvfølgelig viste at jeg skulle komme og derfor var totalt forberedt. Og ja, jeg genkendte ham - men med lidt besvær, de forgange år har vist været "gode" ved ham......der var blevet lidt mere af ham. Nå men vi fik da udvekslet lidt minder "så som kan du huske ham/hende" og "Hvad mon der er blevet af dem"

Vi glæder os igen til weekend

Det har været endnu en en hård uge, der er betydelig mere stress på når vi skal klare det hele selv. Kommer sent hjem fra svømning og skal lave mad i en fart, sønnen med mor til træning, og igen sent hjem. I dag knækkede filmen allerede i børnehaven, han var så træt - græd lidt over at pædagogen pakkede tusserne sammen før vi var rigtig færdige med at tegne, græd fordi han ikke fik en papir skyder lige som nogen af de andre børn, græd da en af de små kammerater skød ham mens vi var ved at tage overtøj på. Knækkede sammen i 7/11 da vi var inde for at købe donuts - efter vi havde betalt kom han i tanke om at han hellere ville ha en med sukker på - end den pink han havde valgt. Men heldigvis er han nem at trøste, han er bare træt og ked fordi far ikke er her - i morges brød han også sammen og da jeg spurgte om det var fordi han savnede far græd han bare endnu mere hjerteskærende.

Han fik snakket lidt med far i aften - men forbindelsen er lidt dårlig, så det er svært at høre hvad far siger. Han spurgte far hvornår han kommer hjem - og det ved far stadig ikke - håbede på en billet fredag, men der er problemer med et af skiftene, så det lykkes nok ikke (tror mor) - så nu er det snart en måned siden far rejste - og så er det vel egentlig ikke sært at barnet er ked!

I morgen har vi en legeaftale med en af mine veninders to piger, som indbefatter middag, dejligt ikke at skulle kokkererer selv. Er nået så langt ud i hampen at jeg laver madplaner for at have mindre stress på - det er bare SÅ lidt mig. Ellers skal vi bare slappe af, handle (gøre rent) og hygge os - for ikke at tale om, sove til vi vågner - eller rettere til sønnen vågner, jeg er desværre faldet tilbage i en skidt vane med at vågne omkring 4-½5 og lege grillkylling - for mange tanker, for mange bekymringer for mange sorger.

CYKLISTER!!!!!

Igen i morges blev jeg torpederet på vejen på arbejde, samme sted som sidst. En eller anden @£$€{ (indsæt selv det grimmeste ord du kender) syntes det var rigtig smart at dreje til venstre lige samtidig med jeg er ved at overhale ham - ingen indikation over hovedet - ud over at han pludselig drejer cyklen til venstre midt på cykelstien så han kan komme ud på gaden. Det lykkedes mig at holde balancen - ellers var jeg røget ind i en holdende bil - det havde sikkert gjort ondt, og havde nok også efterladt bilen lettere ridset og bulet. Så mig tilbage og så til mig glæde at fyren var væltet - han viftede så af mig og råbte "min fejl" - "ja dét kan du tro kammerat, og du skal være glad for at du ikke fik mig væltet også!!!". Begynder faktisk at være helt glad for min cykel hjelm som Frederikke indirekte pressede mig til at købe.

Aldrig mere Rema1000

Husk mig venligst lige på det!!! - skulle lige hurtigt ned efter en liter mælk og noget brød til sønnens madpakke. Og nu ved jeg så hvorfor man ikke må gå i Aldi i arbejdstiden.......

Vi kender jo alle samme den med at man bare skal have to ting, men den ene ting tager den anden - lyserødt bloklys til lillesøster, to l mælk i stedet for en, en pose vampyrflagremus, en pakke brød, batterier til mine elektriske fyrfadslys(??) - og tilsidst toppede jeg bunken i min favn op med et net chokolade julemænd - til Mikulash den 5/12. Lige netop dét er jo svært at købe med sønnen på slæb, så må jeg benytte mig af de få gang jeg handler uden ham. Mens jeg står ved chokoladehylden og overvejer om vi mangler andre vigtige ting bliver jeg "passet op af en fyr" der på lidt "brudt dansk" spørger om han skal hjælp med at bærer - altså som om jeg vil ha mine ting op i HANS kurv, vi er vel for pokker ikke gift allerede, eller er der noget jeg har misset? - takker pænt nej og insisterer på at jeg sagtens kan bære det hele selv (mens jeg takker forsynet for at bunken ikke kvitterer med at skride). Fyren begynder så at fortælle om sine forretningsrejser til det ene og det andet land inden for de sidste dage og får også lige indflettet hvor han arbejder - jeg er rimelig godt i gang med at udtænke flugtplaner så jeg hører ikke rigtig ordentlig efter - men noget med den irakiske handelse et eller andet. Jeg forsøger at flygte ud af butikken med mine varer - men han indhenter mig - vi skal jo have et møde ???? javel så, fandt aldrig ud af om det var fordi han troede at jeg er guru inden for IT - eller Banking eller om jeg bare er en steg (det sidste er jo nok rimelig udelukket:/, med mindre han har en sygelig pervers smag), men jeg skulle partout ha hans visitkort. Det får jeg så mens manden insisterer på at jeg ringer en af dagene, helst før weekenden så vi kan få et frokost møde - Nu kan jeg jo så med for samvittighed sige at jeg aldrig holder forkost, så det kan jo ikke rigtig lade sig gøre.

Men husk mig lige på - ALDRIG mere Rema1000, og ISÆR ikke i arbejdstiden - prøver Iso næste gang;-)

Det var ski da sjovt!

Satte mig til at søge på google for at se om jeg kunne finde noget om "lukning" af hjemmesider på IPadresse. Skrev en rigtig banal søgning noget i stil med "ipadresse udelukkelse fra hjemmeside" (ikke lige det, men noget der snerper) - 2. hit (+ en del af de andre) gik på noget med panikangst - ret morsomt synes jeg - for det er da ren paranoia der driver mig til at lave sådan en søgning:o))

Hvem der kunne bo i Nyborg!

Sad lige og scannede bolig annoncerne i dagens avis........Hvem der bare kunne bo i Nyborg og alligevel passe jobbet i Tåstrup/København.....Med mindre jeg tager virkelig meget fejl ville jeg kunne købe en halv præstebolig (2. sal) (villa lejlighed) 49 m2 større end mit hus, for friværdien i mit hus her. Eneste virkelig minus ved den bolig er en gigantisk have, men måske er man heldig at dem der bor i den anden halvdel er helt vilde med at ordne have??

Som mor, så søn

Kan huske da jeg var lille - nok ikke helt så lille som sønnen, måske 5 eller 6 år - men ikke mere. Jeg ønskede mig en hovedpude som altid havde et koldt sted. Til jul fik jeg en lang pude af min mormor, den var rigtig god og er senere (nok lidt for sent) blevet afløst af en anden magen til, med sådan en lang hovedpude er der altid et køligt sted. For noget tid siden er sønnen begyndt at beordrer at jeg "finder et koldt sted" på hans hovedpude når han skal sove, indtil videre er det gået fint nok bare at vende puden - men en dag skal han nok også ha en lang hovedpude. Men hvorpokker finder man pudevår til sådan en? - mine er nu snart så slidte at det næsten er lige meget:o)

Det anede mig!

Det anede mig jo .....da jeg snakkede med ham (den såkaldte) i går var der meget stress på, de var endnu ikke færdige og der var ikke 100% tilfredshed med det producerede - virker ellers som om der ikke har været en eneste hel fridag siden han rejste her fra den 17/10, så på den lade side har de da ikke ligget. Og hvad betyder det så lige, tja vides endnu ikke. Men han kommer da i hvert tilfælde ikke hjem torsdag. Ender med at jeg må bruge et par fridage for at komme med - hænger i en klokkestreng fra morgen til aften for at få det hele til at hænge samme, vil jo heller ikke at sønnen skal være mere i børnehave end han allerede er - og jeg SKAL bare ha noget træning, ellers bliver jeg bare en dårligere mor. Synes heller ikke det er fedt at ham ham med hver gang, det bliver så pokkers sent inden vi er hjemme.

På positiv siden er at sønnen faktisk er mere afbalanceret når vi er alene - de der teenage oprør som han ind i mellem præsterer når far er i nærheden - dem har vi ikke set en eneste gang, om det så er fordi han er bange for hvad der sker hvis han flipper eller om han bare ikke har behovet, det vides ikke.

Skræmmende

Sidder og ser temaaften på DR2. Min far har aldrig rigtig villet tale om det, min mor har fortalt enkelte ting. Mærkeligt at sidde og se en krig på tv og vide at min far - og også min mor har levet i det - måske har været en del af folkemængden, lige dér på skærmen. Det føles meget tæt på - meget stærkt. Ville ønske jeg kunne ha set den udsendelse sammen med min far.

SNORK

Hjemvendt fra mormors fødselsdag, dvs det er egentlig først i morgen, med med familiens tradition at fejre dagen før - så er det jo tip top. Hentede sønnen tidligt i håb om at komme tidligt hjem - men ak....Vi delte en familie pizza på os tre - sønnen er virkelig i stand til at køre store mængder ind når det drejer sig om pizza, men mormor tog nu også pænt fra (min bror piber altid over at hun aldrig spiser noget, men han er vist bare overbekymret) Gaven fra sønnen faldt i ekstremt god jord, en hjemmetegnet tallerken og han var noget så stolt over at give hende den, han fik også lige hjulpet med at pakke en del af gaven fra mig os ud. Han elsker at FÅ gaver, men elsker i lige så høj grad at give dem - skønt!! Tror vi sad i bilen i næsten 10 min mens sønnen holdt foredrag for mormor om trolden og forklarede hende hvordan hun skulle lyse den i øjnene med lommelygten hvis den kom hen til hende - havde flere gange lyst til at sige "SÅ kører vi" - men ærlig talt, hvad ville jeg sige hvis nogen af brød mig på den måde? - så han fik lov at sludre løs og mormor nød at høre på ham (gjorde jeg faktisk også, han kan nogen historier den unge, hans første lange historie handlede om en drage der fløj lige som en flyvemaskine og er knapt 1½ år gammel) Nå men ENDELIG kunne vi kører - og så var vi dårligt kommet op ad vejen før sønnen råbte op om at han havde glemt at sige tak for kikkerterne (gamle paprør fra køkkenrulle) - så måtte jeg ringe mormor op og stikke ham telefonen - hvor efter jeg hører ham i bebrejdende tonefald "Mormor, hvorfor er du ikke i seng nu dog?" - han fik også takket for rørene.

Han kom hurtigt i seng, og jeg venter bare på at vaskemaskinen er færdig så jeg kan hænge indholdet op og følge efter ham - er trættere end et helt alderdomshjem til sammen - og i morgen står den på svømning.....

Føler mig lidt brugt

Nu er det endelig overstået. styrtede rundt som en tosse i morges og ordnede brunch - mens sønnen tegnede en tallerken til mormor, hun har nemlig fødselsdag på tirsdag, men vi skal fejre hende i morgen. Det blev faktisk ganske vellykket, pølsehorn som selv den kræsne mor kunne lide, små boller, små amerikanske pandekager med sirup, agurkestave, ostestave, peberfrugt strimler, tærte med laks og spinat. Varm og kold chokolade, kaffe og juice - og tilsidst chokoladebombekagen, den var pengene værd. Sønnen høstede en masse gode gaver og fik leget med venindernes børn, selvom de fleste er mere eller mindre meget ældre end han. Og denne gang huskede jeg slikposerne af mig selv;)

Da gæsterne var gået kørte vi på kirkegården og besøgte lillesøster og derefter en tur på engen hvor vi legede lidt. Og siden har vi sumpet foran tv, leget lidt og spist rester.

Min søde veninde rensede alger af akvariet og stjal lidt af græsset til papdatterens ditto - dejligt med sådanne veninder der lige kan se hvor der trænger til en hånd, hun lavede vist i øvrigt også de fleste pandekager fordi det ringede på døren midt i det hele.

Men nu er jeg brugt, fødselsdag i 3 dage i træk - og det er endda en "forkortet" udgave, med en del færre invitationer end "normalt".

Må se om jeg kan få uploaded billeder af kagerne en af dagene, nu skal der ryddes op og gøres rent - igen igen, og i morgen truer en ny uge med alt for mange arrangementer.

Antiklimaks

Sønnen kaster jo omkring sig med kærlighedserklæringer. "Verdens bedste mor", "Du er min bedste ven" - og så "Jeg elsker dig mor!" - nå ja så er der lige den nyeste han trykker mig på næsen og siger "Du sød!".

Nå men i dag, på vejen til Fiske, sønnen sidder på bagsædet og filosoferer "Når jeg bliver større vil jeg være far'en!" jeg:"Hvem skal så være moderen?" (her mindes jeg hvordan jeg som lille insisterede på at jeg skulle giftes med min far og have avisen først om morgenen (især det sidste var vist vigtigt.....)) Sønnen:"Det ved jeg ikke, jeg kender jo ikke nogen der kan være mor'en".................

Telefonfobi for fuldt blus

Min mor er "jo" på hospitalet - semiakut indlagt fordi hendes blod% bliver ved at være lav. Hun blev indlagt i går, første dag er det jo aldrig til at få fat i nogen, men i dag måtte jeg jo til det. Rystede over hele kroppen og havde hjertebanken, hedigvis blev jeg hurtigt stillet om til moa og så kunne jeg slappe af igen - hende kan jeg nemlig godt finde ud af at tale i telefon med (heldigvis). Nå, men hun er så på vej hjem - de har taget hendes blodtryk og nogen blodprøver. Lidt at gøre ud af så meget.

Mormors hus

På vej hjem fra skoven kom jeg til at tænke på min mormor og hendes hus. Sådan et hus var lige noget for mig. Ganske lille og dog rummeligt. En stor stue med udgang til en terrasse der dengang altid lå i sol:o)) Et lille køkken med spisekammer (spisekammeret er vel væk, sådan noget forstår folk sig jo ikke på nu om dage) og nedgang til en god rummelig kælder. (under trappen var en reol med en masse gamle pigebøger, fik altid lov at hente en til busturen hjem). Der var en lille spisestue, et soveværelse og et kammer. Et lille badeværelse med siddebadekar. Og en god garage. Haven var lige på kanten til at være forstor (men det er alt over 50 m2 jo). Huset lå på en stille villavej, tæt på det meste - nå ja bortset fra en god cafe, men det kan jo være ændret nu. Hvad kan sådan et lille hus mon koste? 2-2½ million??. Gik ind på www.boligsiden og søgte på postnr - der var 5 huse tilsalg på den vej (mormors var ikke et af dem), samme type med lidt forskellige plantegninger - de fleste med tilbygget havestue. Det dyreste står til 6 mille, det billigste til 4.2. Tænk at give 4½ mille for 72 m2. I am in chock, men har tilsyneladende ingen kontakt med virkeligheden. Dog jeg er nu ret sikker på at vi aldrig kommer til at bo i mormors hus.

Gassen gik lidt af Sct Gertrud

Der er jo forskellige muligheder, "lukke og slukke", "password", "Fjerne kommentar muligheden" eller "bare fortsætte". Når man optræder i et offentlig rum er man jo nødt til at affinde sig med at nogen af de mennesker der ikke synes som en selv, ikke er i stand til at være saglige. Sådan er det jo også i det "virkelige liv".

Havde ellers en masse at skrive om i torsdags - men gad ikke rigtig. Og nu har heg glemt det igen. Cyklede på job, medvind ud og modvind hjem, det er jo sådan ca det omvendte af hvad jeg havde bestilt, men må vel hellere holde mit brok for mig selv. Turen er dejlig - selvom den foregår på en befærdet vej, tænkte på at fotografere lidt undervejs - men det ville ikke være noget videre spændende at se på. Ligger stadig omkring de 45 min - lidt +/- afhængig af vejrforholdene. Håber vejret holder så jeg kan fortsætte noget tid, det er jo nærmest gratis motion.

Fredag var der pædagogisk dag i børnehaven, og så må der endelig ikke være nogen børn - så vi holdt fri, rigtig dejligt!!! sønnen vågnede i min senv (kl 8.30, døgtig dreng) løftede puden fra mit hoved og gav mig et kys - dejlig måde at blive "vækket" på. Og så er der kun en uge til vi skal fejre fødselsdag. 

Min sorte reol

Da jeg flyttede ind i mit hus i august 2004 var der rigtig mange ting der røg i reolen i arbejds"værelset" - virkelig mange, de blev nærmest proppet ind - i sidste weekend gik jeg i gang med at muge ud og rydde op, er næsten færdig nu. Det blev til ca 1½ sort sæk.

Det har været hårdt, måtte kigge en masse papirer igennem, salgsopstillinger på de huse jeg kiggede på bla. Noget skulle sorteres og gemmes andet bare ud. Noget af det jeg fandt var dødsattesten på min datter "Dødfødt datter af <mig>", hvorfor får døde børn ingen far?, navnet på den læge der deltog i fødslen og gjorde den til et større helvede end det allerede var, stod der også - det havde jeg ellers fortrængt. Har virkelig lyst til at fortælle hende noget om pli og omgang med mennesker i sorg, men det kan nok ikke betale sig - hun ville sikkert ikke forstå. Jeg fandt også regningen på stenen og regningen fra bedemanden - ved I hvor stor sådan en barnekiste er? - 63 cm. Kortene fra de blomster vi fik i tiden bagefter - blomsterne kom alle på kisten og siden på graven, lige siden har jeg haft et anstrengt forhold til afskårne blomster - dem der købes er kun til hende og dem jeg får er kun i anledning af hendes fødselsdag. Mon man nogensinde lærer at acceptere - tvivler, fandt i øvrigt også et brev fra min niece, skrevet ikke så længe efter - på den ene side meget sødt, men samtidig vidnede det om en total uvidenhed med "virkeligheden" som mor og gravid, hun sammenlignede mit(vores) tab med at miste en drøm - noget man endnu ikke havde lært at kende. Da jeg fødte min søn var det eneste jeg ikke var helt sikker på - hvordan han så ud, hans temperement havde jeg en god forestilling om og jeg viste han var en ham, med min datter var det kun kønnet jeg var uvidende om - forventede at "den" lignede storebror, hvilket hun jo også gjorde. Nu er niecen selv gravid, om 3-4 måneder tror jeg hun vil vide at hun tog grueligt fejl og brevet røg ud. Alt andet er samlet, noget skal i prinsessens lyserøde mappe andet bare gemmes.

Ud over det har jeg skaffet mig en hoste der virkelig trækker søm ud, er fuldkommen slidt i hals og lunger af at hoste - og så dukkede min gamle flaske "Urs hostesaft" op fra skuffen - den smager herligt og lindrer en lille bitte smule - til gengæld indeholder den temmelig meget spiritus - så jeg må hellere holde lidt igen, skulle nødigt lægge mig i to dage med migræne - igen -

Godt gjort

Nu har jeg ligget i sofaen i to dage for nedrullede gardiner fordi solen skinnede og skinnede lige ind i mine ømme og sarte øjne - og hvad sker der så når jeg skal på job igen? - det øs pisser ned i lår tykke stråler. MØG.

Betyder vel også at man får en sjaskvåd og gennemsnavset/blødt dreng hjem fra børner i eftermiddag. Håber fandemig at de har nogen inde aktiviteter i dag, det vil jo være lige som at smide dem i badekar med tøj på at sende dem ud.

Og hvornår er det blevet smart ikke at orientere om at maddagen er flyttet til torsdag??? - nu har den et helt år ligget fredag, men lige netop i den måned hvor sønnen er hjemme den første torsdag i måneden for at passe sin syge mor, så flytter de maddagen, så han kommer i børnehave uden madpakke - KNURRRR, håber køkkendamen bikser boget brugbart sammen til ham

Og igen

Gentog succesen tirsdag. Det er en rigtig dejlig tur, men det må nok have blæst lidt vel rigeligt for en stille migræne kom snigende i løbet af dagen - og så havde jeg selvfølgelig ingen piller med:(. Trods det gik turen hjem ganske fint - der er et eller andet med endorfinerne der har en god effekt (lige som med s.e.x - det hjælper også). Men derfra gik det så bare ned ad bakke. Onsdag fik sønnen så valget mellem at være hjemme med syg og kedelig mor, eller komme i børnehave - han er en god sygepasser og det har han også været i dag. Flere gange har han insisteret på at jeg skulle drikke kaffe, så jeg fik det bedre (hvor er det lige han ved det fra???), prøvede i går eftermiddags, men kvalmen var for slem - over middag i dag kom jeg så på at der stod en dåse cola i køleskabet, den har både coffeinen og en god kvalmestillende effekt - så nu er jeg faktisk bare en anelse svimmel (læs: fuldkomme stiv og skæv), mørbanket og så lidt kvæstet i hovedet - men ellers aldeles fit for fight

NU er sommeren slut

Og det betyder at vi skal til at gå med vinter trøjer = dem med de lange ærmer. Når man tænker på den gang vi startede på de kortærmede og sønnen stod og hev i ærmerne i desperation for at få dem lange, så synes jeg altså balladen var lige stor nok i morges;) Mange diskussioner om vind og vejr og mange tårer - men af sted kom vi. Ovre i børnehaven møder vi en af de små kammerater. Han hive op i sine bukser HELT op til knæet for at fremvise sine strømper "Se, jeg har biler strømper og biler futsko!" sønnen kigger behørigt imponeret og jeg husker ham på at han har biler på sin undertrøje - hvorefter den ækle vinter trøje bliver hevet op til brøstet "Seeeeeejjjjt" siger den lille kammerat. Sønnen trækker ned i sin trøje igen og kammeraten kigger på den "Hvad er det?, er det supermand? - den er sej!" sønnen(surt)"Det er en vintertrøje!", "Har du også vintertrøje på?",  den anden dreng "de ved jeg ik!"

Da vi kom hjem i eftermiddag sagde sønnen "Jeg elsker dig mor, fordi du har købt en superman trøje til mig, de andre siger den er sej!"

Endnu en rockkoncert

Eller hvad man nu lige skal kalde det... "Sko og Torp" underholdt ved det lokale center. Sønnen rendte rundt og spillede fodbold med folk og fik i hvert tilfælde brændt en god portion krudt af - vi andre syntes det var bare en lille smule tamt. Sanne var bedre i Fields i foråret. Men nu har sønnen så været til sin 2. rock koncert -

Og i morgen....en ny uge truer. Tiden går forhurtigt, kan nogen være venlige at stoppe den....inden det hele glider ud mellem fingrene på mig, men stop den helst et sted mellem fredag eftermiddag og lørdag morgen. PFT

Jeg er blevet bedre til det

Det første lange stykke tid var det som om alt blod forsvandt fra min krop, når nogen spurgte hvor mange børn jeg har. Jeg har to - kunne aldrig drømme om at sige andet, så må folk blive så forlegne de vil, det er ikke mit problem - jeg har lidt (lider) nok, så hvorfor skåne andre? Nu er jeg faktisk kommet så langt at jeg kan helt nøgternt, uden at blinke med et lidt skævt smil svare 2 børn - nogen gange spørger de videre, andre gange er det alt rigeligt. Dem der spørger videre reagerer meget forskelligt - en "kollega" fik tårer i øjnene i mandags - jeg prøvede at forklare hende hvorfor det er vigtigt for mig at svare sandfærdigt på sådan et sprøgsmål, tror hun forstod.

En anden kollega stod og kiggede på postkortet med tegningen (fik lige lavet 100 stks (nogen der er interesserede;) ) af prinsessen, som jeg har på mit skrivebord, sammen med et billede af sønnen - da hun havde kigget lidt, sagde jeg bare at det var min datter - så var der ikke så meget mere - nå ja, bortset fra at hun spurgte hvorfor hun havde 6 tæer:) men det har hun altså ikke, det er fodstillingen der gør at hælen der sidder lidt sjovt på tegningen. I dag opdagede samme kollega min tattoo - forklarede symbolværdien, hvortil hun svarer - "så har du hende altid på dig" Nemlig.....Det er lige hvad jeg har - dejligt når folk forstår uden for meget snik snak, dejligt når folk forstår at "det ikke bare går væk".

Au

Øv, ondt i halsen - og sønnemand hoster - det gør han nu altid når han er forkølet. Men derfor er det jo ikke mindre irriterende for ham.

Og jeg SKAL bare ha et møde kl 9 - 11 i morgen. Ungen er jo glad nok, feberfri og leger. Og jeg ved af erfaring at hosten stopper lige hurtigt om han er hjemme eller i BH. Men derfor gad jeg jo godt en undskyldning for at blive hjemme, går desværre bare ikke - hverken i morgen eller i næste uge. Der er arbejde der skal gøres.

En sær telefonsamtale

Telefonen ringer - en af de mange vi har i projekt lokaet som ikke har en officiel bruger. Jeg trækker den og pærsenterer mig. Det lyder som jeg bliver sat på hold, lidt efter kommer der musik...sidder og overvejer om jeg bare skal lægge på - men er alligevel lidt nysgerrig. Så er der en der svarer "Det er Engbjergafdelingen, god dag" - Mig "Hør mester, det var dig der ringede til mig" ham:"Nej, det var det ikke" - "nå, men ha en fortsat god dag!"

Hvad skete der lige dér???

Dagens "griner"

Naboen til den anden side - hende den søde, der desværre har været bortrejst det meste af tiden jeg har boet her - har udstyret sit lille "vandfad" med et springvand. Kan det blive mere underholdende?

Bortset fra det har vi ryddet det fælles skur for ALT af mit der ikke lige har cykelhjul - så nu mangler vi  bare de andre to, dem der agiterede hårdest for en oprydning *smiler anstrengt*

Og vi har set filmen "Biler" - den var ski da go!!! - men sådan er det jo typisk når noget får dårlige anmeldelser!!, men nu må vi enten gå i Mc D en hel del gange mere for at få de resterende biler (har pt 3) - eller bare gå ind én gang og købe de mest eftertraktede

Mavepuster

Afleverede sønnen i morges, dér mødte jeg en far til en af ynglingskammeraterne, det sker jo når man er lidt senere, at man møder "folk". Han spurgte om sønnen måtte komme med hjem og lege en dag, svært at sige "NEJ" når jeg nu ved at sønnen synes det er noget af det absolut mest spændende at få lov til at besøge en kammerat - heldigvis er det først om 2 uger, i næste uge var der kolonihalløj for de "store". Har allerede ondt i maven over at skulle undvære min lille dreng en hel eftermiddag. SUK

Mere ros til Troldekugler.dk

Sad til et statusmøde og småkedede mig i går, sad og kiggede på "mine kugler", pludselig opdagede jeg til min store skræk af perlen er faldet ud af min stjerne.......Efter mødet sendte jeg en mail til Troldekugler for at høre om den kan repareres - svaret kom på under en halv time. Jeg skal bare sende kuglen til dem med en retur adresse - så får jeg en ny. Hvis dét ikke er service, så ved jeg virkelig ikke!

Er der en skjult dagsorden?

Det blev jo besluttet på det ekstraordinære møde i går at vores fælles skur skal ryddes, der må kun stå cykler der ude - hårdt presset også barnevogne. Jeg kan i øvrigt læse af referatet at den rengøring af skur vi havde i foråret var nødtørftig - alt var ude af skuret og der blev fejet grundigt - er det nødtørftigt? - ja hvis det drejer sig om et køleskab...Men for hulen, man vasker vel ikke gulv og tager spindelvæv ned fra et udendørs cykelskur med flisegulv? - skulle vi have "pudset" taget, der består af "gennemsigtigt" bølge-noget? - eller hvordan foretager man lige en ordentlig rengøring af sådan et skur? - nå det var et sidespring. Det er tydeligt at det er voldsomt generende at jeg har en enkelt ting eller to mere der ude end de andre - nu er vi jo lissom næsten 3 i husstanden hvor de andre kun er to - 3 plejer da at fylde lidt mere end to - eller hva?

Jeg kan ikke lade være at tænke på hvad det næste bliver, hvad er den skjulte dagsorden - bliver næste punkt at man ikke må have børn i bebyggelsen? eller katte? - eller bliver det næste at vi ikke må grille når det passer os - i vores egen have? Før de "sure" flyttede ind var der aldrig noget bøvl - man havde de ting i skuret man havde brug for og sørøgede selvfølgelig for at tingene stod så hensigtsmæssigt som muligt, vi brugte den mængde salt, når vi saltede fortov om vinteren som vi hver især anså for rigtigt - uden at andre blandede sig elller blev sure, Vi snakkede pænt til hinanden i haverne, ingen råbte "føj for satan" efter hinanden. Vi grillede alle sammen, så området stod i røg og damp flere gange om ugen uden at andre blev sure eller utilregnelige. Vi buldrede ikke på hinandens døre eller råbte og skældte ud ved midnats tid - så nogens søn ikke længere tør sove med lyste slukket - og helst ikke sover i egen seng. I det hele taget var det en del hyggeligere i "gamle dage".

Nå men snarest har jeg et skur der skal ryddes - er der nogen der er interesserede i et par klapsenge fra Ikea, de fejler intet - men jeg beholder nu nok madrasserne selv - kælken kommer på loftet, sandlegetøjet må jo så i haven, altanbarnevognens stel enten til min mor - eller på lodseren, bare synd for en glimrende altanbarnevogn, desværre er stellet for bredt til at komme på loftet. Den rest brosten der står, som angiveligt er rester fra min have må ind og stå et sted i haven - sønnens klapvogn, tja - vi har jo ikke brugt den i ca ½ år - den kan komme på loftet, den kan jo komme ned igen hvis det er nødvendigt. Men så skal de andre fandemig også fjerne deres ødelagte havestol, deres ekstra stige - vi har jo allerede en i foreningen - og deres havemøbler må stå i haven til vinter - lige som mine gør og altid har gjort

Møg sur nu

Det er de fandens pokkers naboer igen....Måtte sende den såkaldte til ekstraordinær GF med fuldmagt til at stemme for mig, mit blodtryk kan ikke holde til at være i rum med de to inde ved siden af:/ Nå men nu får jeg så præmien for at have taget min del + en hel del af det løse omkring snerydning de sidste to vintre - fordi der er 1-2 der ikke har passet deres - dvs ikke har løftet så meget som en flig af en sneskovl skal der nu deles uger ud - og sandelig om jeg ikke har fået dagene op til jul - det er jo dér sneen er faldet de sidste to år - så nu kan jeg igen gå glæden af at gøre mere end de andre. Nogen har på et tidspunkt sagt at jeg bare skal være glad for at jeg har kræfterne til snerydningen, muligvis de fysiske kræfter ja - men ved I hvad, hvis man mangler det psykiske overksud er det faktisk lige så slemt. Må også indrømme at jeg synes det er totalt ufedt at skulle stå op kl 5 for at skovle fordi jeg er alene om sønnen om morgenen, kan jo selvfølgelig bare lade ham hjælpe og stå det senere op - men hvor hurtigt kan man lige få skovlet når man har en, til den tid 4 årig som arbejdsmand - ikke hurtigt nok til at nå at komme på job inden frokost skal jeg hilse at sige. Jeg er råddent arrig - desuden er de så oppe at ringe over at "nogen" har mere i det fælles skur end andre. Desværre er vores huse udstyret med en rigtig lille loftslem - så der er en kraftig begrænsning på hvad der kan komme der op - vi har jo ikke noget stående der ude for sjov!!!  men hva fan, smider bare altanbarnevognen ud og køber en ny når vi en gang får brug for det - har jo penge som græs, og kurven med sandlegetøj - den fylder jo mega meget, så den må vi jo se at få på loftet, det er jo så noget bøvlet hver gang vi skal i parken - men hva pyt - jeg er jo ung (halvt så gammel som naboen siger han, hvilket så igen betyder at han har overskredet gennemsnitsalderen for mænd med godt 10 år - slipper vi så ikke snart af med ham???). Det er jo hylende morsomt, at det er så slemt ikke bare lige at kunne få den punkterede cykel bagerst i skuret ud når man får lyst til en god lang aften cykeltur... eller hva??

Nå men i al fald var det en god beslutning af uddele fuldmagt, er så rasende bare af at høre resultatet - hvad ville der så ikke være sket hvis jeg hvade været der?

Mandag morgen

Nå ja det var i går, men det har taget mig et stykke tid at bearbejde morgenen.

Gad egentlig ikke stå op, vækkeuret ringede og sønnen kravlede lidt tættere på - som om det kunne lade sig gøre. Gav ham dynen på ige hvor efter han sagde "Tak mor!, jeg elsker dig!" kyssede min arm og sov igen. Det billede skulle vi så have ladt stående lidt - eller rettere meget.

Ændte nemlig med at stå op alligevel, der var noget med et vigtigt møde kl 9, kunne ikke lige huske om hvad. Komme ind på jobbet og så begynder det at gå galt, logger på min pc - men en del af vores underlige system ville ikke godkende mit password, så jeg kunne ikke komme til nogen filer eller outlook. Forsøger et par gange med restart, i min ihærdighed får jeg hevet outlook ud fra start og smidt som et icon på skrivebodet. Til sidst giver jeg op og ringer til "help desk" - jeg er nr 7 i køen og de spiller den mest liderlige musik - går ud efter te og vand, stadig nr 7 i køen. Nu nærmer klokken sig 9, så jeg spæner af sted med den bærbare under den ene arm og telefonen i lommen. Da jeg endelig er nr 1 dør batteriet på min telefon. Mødelokalet bliver langsomt befolket - af nogen helt forkerte mennesker - får fat i så meget af min outlook at jeg kan checke kalenderen... det er først kl 12. Går ned på min pind og sætter telefonen til opladning, ringer til "help desk" igen, er nu nr 8 i køen - det ender rent faktisk med at jeg kommer online, også inden mødet kl 12 - men jeg overvejer stadig om mandag morgen burde aflyses for fremtiden.

Så var jeg i øvrigt få cm fra at blæse ud i en bil på Gl. Kongevej på vejen hjem - kommer lige til søerne og bliver fanget af en mindre orkan - men jeg klarede den og det gjorde manden der næsten faldt oven på mig også.

Død over kinderæg

Sønnen er dybt betaget af filmen "Biler" - han har godt nok stadig kun set traileren, men den har han tilgengæld set mange gange - og vi HAR lovet, han skal nok komme ind og se den.

For et par uger siden lokkede han et kinderæg ud af mig, og sandelig om der ikke var en af bilerne der inde - den er der blevet leget meget med siden, så da vi i dag skulle i 7/11 efter mælkeforsyninger til mors kaffe tilbød jeg ham endnu et æg - måske vi var heldige at der var den røde bil i nu....Det var vi så ikke, der lå en eller anden latterlig gennemsigtig tingest med en terning i maven - til trods for at de på "æggebakken" reklamerede med "bilerne" :( kæft jeg var skuffet, heldigvis er sønnen en tapper fyr - han sank en gang og sagde "Det gør ikke noget mor, jeg er også glad for den ting".

Flere minder

Rockwoolen på mit loft fik mig til at mindes min far. En gang for små 100 år siden legede jeg med en veninde, hun havde en byggeplads foran sit hus og til den byggeplas hørte et bjerg af rockwool - det var bare helt fantastisk at hoppe i - næsten som en trampolin, eller en kæmpe seng. Jeg gik tudende hjem den aften. Og det var lige før min far græd med mig, han sad troeligt i flere timer og brusede mig i badekaret til jeg tilsidst ikke havde ondt mere. Han havde forfærdelig ondt af mig min far. Det var også altid ham der kom når jeg var faldet og havde slået hul - så hev han jodflasken frem, den med det røde tøsejod. En gang var min veninde og jeg faldet over hinanden på den stejle bakke mellem vores huse. Min far malede roser på vores arme med jod for at få os til at holde op med at græde.

Tak til

Dem jeg for godt 2 år siden købte mit hus af. De efterlod uanede mængder af skrammel på mit loft. Meget af det slæbte vi ned de første dage, og resten lod vi stå. Der i blandt to ubrugelige og vakkelvorne skabe samt en rulle rockwoll + 3-4 plader af det samme. I dag to fanden ved os - den såkaldte skildte skabene ad og jeg bar dem ned - kæft et slid det må have været at få dem op, det var det i hvert tilfælde at få dem ned. Der udover var der 7 sække rester fra det nye gulv vi fik lagt umidelbart efter indflytningen. Egentlig var de tænkt som brænde til et hyggeblus i haven - eller måske snarere en million hyggeblus, men med tanke på hvor sure og sarte naboerne er, så ryger disse sække nu til min mors brændeovn, hun vil være glad - NEMLIG!!! Rockwoolen får lov at ligge lidt - det kløer sådan....

Ud over det fik jeg skildt sønnens skab ad mens den såkaldte var på posthuset i morges, det er også båret ned - og vægen er malet de første to gange, nu mangler der bare bølgerne, fisk - og den regnbue han har bestilt.

SÅ er kagen bagt

Og pastasalaten lavet færdig.

er ganske tilfreds med kagen, når jeg nu selv skal sige det - og det skal jeg.

Det er en grøn mark, med en mudderpøl indeholdende en lille flok grise, en lille sø med nogen grønne frøer i. Spredt på marken står får, heste og køer. Der er hunde og vingummibamser aka små mænd der holder øje med det hele. Og så stakit af labre larver. Det er svært at tage et billede der retfærdiggører herlighederne, men jeg har forsøgt...

Jeg er faret vild!

"Det forjættede land ligger altid på den anden side af en vildnis"
Havelock Ellis

Og jeg er faret vild midt i vildnisset........en eller anden, hjælp mig ud! - på den rigtige side, vel og mærke!

Det der med at starte efter ferien

3½ time på jobbet klarede jeg i går, før hovedpinen kom snigende, og den er der stadig - ingen ting hjælper, jo der er vel et par stykker - den ene er at gå hjem og blive dér - men det synes arbejdsgiveren nok ikke lige er en optimal løsning, den anden at kontakte min stikke dame - men lige pludselig er også det blevet lettere uoverkommeligt:(

Og så trækningerne ved mit venstre øje....Havde dem på et tidspunkt i foråret da den såkaldte kørte mig lidt op, men de gik heldigvis væk igen, nu er de tilbage, med fornyet styrke - vildt irriterende at tale med nogen mens ens øje kramper for vildt. Ender med at jeg sidder og holder mig for øjet.

For hulen hvis jeg havde mulighed for at gi fanden i det hele!!! Gå hjemme og passe mit barn og ha det godt, så ville det næste nok også dukker op, men der er noget med huslejer afdrag udgifter omkostninger - altsammen røde tal

Noget om rummelighed

Jeg mødte en gammel leder på gangene for lidt siden. Jeg har hilst på ham et par gange siden jeg kom tilbage fra min sygemelding i december 2004, men vi har bare nikket - og jeg har ræset videre langs panelerne. I dag gik den så ikke rigtigt, vi mødtes nærmest i en dør. Han spurgte hvordan jeg har det - og hvor er det befriende at måtte svare ærligt, jeg kender ham godt nok til at vide at han spørger af oprigtig interesse OG at han inderst inde godt kendte svaret, men spurgte alligevel. Og hvor er det dejligt at det er i orden ikke at være jublende lykkelig, at det er i orden at være ked og nede. dejligt at han godt forstod at ingen ting nogen sinde bliver det samme.

Men vi var så også enige om at det er mere end svært at komme tilbage efter ferie, at det virkelig trækker på det manglende overskud.

Ny seng vol 2

Det er sku ikke nemt, nu have jeg lige fundet ud af at Flexa kommer i 90 lang, og så var det jo tæt på perfekt. Vi ville så rive det ikke helt smukke garderobeskab på sønnens værelse ned og sætte et lille skab omkring vandvarmeren. Ideen med at rive røret til tørretumbleren ned er nok sat på hold - ingen af os orker - end ikke begynde at rode efter en håndværker til at gøre det :( Men så viser det sig at Flexa har sådan nogen latterlige tværpinde, som sidder lige ud for hvor vandvarmeren sidder (helt op ad væggen) - altså er vi enten nød til at genoptage ideen om at rive røret + rørkasse til tørretumbleren ned - eller ....................for det orkede vi jo ikke!! Altså er vi tilbage ved Woody

Selvfølgelig ikke med lyserødt forhæng - så kan der være kombineret hule og vandvarmer gemmested under sengen. Og så må sønnen leve med en seng der er 70 bred - i bedste fald går der 10-12 år før han opdager at det er skod.

Ellers er ferien ved at være slut, og det er så også overskudet:( hvorfor hænger sygemeldinger ikke på træerne? og hvorfor er det lige at der sikkert liger henmod tusind vigtige ting og venter på mig?? - om ikke andet bliver jeg vist nødt til at holde på at det er 7 timer om 15 min om dagen og ikke et sekund længere, for så går gassen vist for alvor af Sct Gertrud

Jeg vil gerne klage!

Vi har ferie - og det øspisser ned i lårtykke stråler. Hvem fanden var det der bestilte regnvejr?? I skulle ha tæv skulle i!!!!

Nå men vi må jo finde på nogen indendørs sysler, men på denne måde holder min lækre tan jo ikke ret længe, på positiv siden er så at naboen ikke er ude i sin have og råbe "føj for satan" efter mig, men det er jeg så til gengæld heller ikke. Og vasketøjet bliver ikke særlig hurtig tørt, selvom det står under markisen. Men om en uge er min ferie slut - og så kommer solen vel tilbage. Må bare tørt konstatere at ikke en gang vejret er på min side.

En forsinket fødselsdagsgave

Vi har lige været hos min nevø med 3 pizzaer og 2 katte. Sidstnævnte endte i hans gamle lejlighed som først bliver overdraget om 2 måneder og førstnævnte delte vi på 4. Der er altså ingen som min søn der forstår at tage fra når der er øko pizzaer på bordet.

Jeg fik en forsinket fødselsdagsgave af nevøen to djævleænder. Den ene burde egentlig hænges diskret på stakittet til naboen i den næste uge - den lugter af nyvasket tøj - og min nevø kender ikke en gang "historien" og havde i øvrigt ikke prøve snust anden.

Den anden and.... stjal sønnen promte En anden af de ting der ikke stod i den ikke eksisterende manual om at blive mor - det er vist et helt indlæg der skal tilegnes dette emne, har en del andre varianter end hende her, men selvfølgelig også en anden søn - så måske det hænger sammen på den måde?

vandkamp

Faderen skulle jo som skrevet på langtur efter krapylerne, sønnen og jeg gav os ud efter kattegrus og derefter fandt vi en park vi kunne lege i. der var nogen der grillede og jeg vil her citere min nabo "Føj for satan hvor det stank" - jeg blev bare så knaldhamrende sulten.....men har jo så helle ikke fået andet end nogen ærter hele dagen, var jo lissom for sur og træt til at spise i morges. Endelig fik jeg lokket sønnike med videre - med løftet om en is, vi skal jo ha pizza sammen med nevøen senere, så endelig ikke spolere en glubende appetit alt for meget, vel? vi fik hver sin - sønnen en Kong fu og moderen en magnum mandel - som sønnen åd 3/4 af chokoladen fra - og en del af isen, selv fik jeg en miniature bid af hans - det stod ikke i den manual jeg ikke fik udleveret ved fødslen!!! - der er noget med kuffert plads og mad indtag der forandres kraftigt når man spytter sådan en unge ud. Nå men denne is skulle indtages i en park, og dette blev så tilfældigvis den berømte "Lindevangspark" - så nu ved jeg også hvor den ligger. Efter at have spist is og leget mødte vi nogen drenge der lige skulle ha noget vand at drikke - sønnen var også sulten og vi fulgte med - dette endte i noget af en vandkamp, alle mod alle, ret underholdende - til sidst måtte vi ret våde begge to flygte på min cykel. Håber drengene morede sig også - de var noget ældre end sønnen, men lige dét sprog at tage munden fuld af vand og spytte det ud på hinanden kunne vi alle 4 *blush* tale

Jamen hvad ER det lige med mænd?

Nu gik jeg lige her og tog mig sammen for at være i godt ferie humør - men det må vi jo så hellere få ødelagt, eller hvad?

Den såkaldte har 2 katte "i pleje" - det er oprindelig hans, men det er det så ikke mere. Ejeren er rejst udenlands og skal komme for at hente dem på et tidspunkt, som aldrig bliver rigtig klart...Nå men nu skal vi jo så på ferie. I virkelig god tid sørgede jeg for at finde sittere til mine katte, og faktisk i endnu bedre tid sagde jeg til kæresten at han måtte se at gøre det samme. "Jamen han havde snakket med sin sædvanlige sitter og hun kunne måske nok, hun skulle bare lige finde ud af sin egen ferie først" - efter noget tid spørger jeg hvordan det går med det. "Jamen, der er en aftale..."  - nogen gange i sidste uge - og rigtig mange gange i denne har jeg så spurgt om der er en endelig aftale "Nej, men jeg skal ringe til hende senere!" - som sagt så ikke gjort. Før i går, der ringede han til hende 384 gange uden at få kontakt, ind i mellem fik han fat i damens mand, der intet kendte til noget om hustruens "business", så han måtte ringe senere - til sidst var senere omkring kl 22 - og sandelig, dér fik han kontakt. Og sandelig om ikke hun havde fået problemer med at passe dem. Hun skulle nok undersøge om hun kendte andre der kunne, men - ja altså klokken var jo 22. Må indrømme at filmen knækkede seriøst - jeg har INTET problem med at rejse nogen steder alene med min lille lækre dreng, men jeg vil gerne planlægge rejsen som en alene tur for han og jeg - i stedet for en par tur med barn - i min verden er omgivelserne og arrangementet ikke helt det samme for de to typer rejser. Og at skulle fortælle lillemand at far sandelig igen havde andre planer end ham (og hans mor) - ærligt, jeg var vred, ked og skuffet - i aller højeste grad. Det gik lige som en anelse ud over søvnen eller mangel på samme i nat. Så jeg er stadig i skidt humør. Men nu ser det nemlig ud til at problemet er løst, det er bare mig der har løst hans problem - lige netop sådan noget er virkelig HANS sag og ikke min, jeg er i forvejen ikke overdrevet glad for arrangementet, og det ved han - og det forstår han (siger han). Jeg er i besidelse af en sød nevø, der til trods for at hans andelsforening ikke tillader dyr, godt vil tage kræene i en uge. For det ikke skal være løgn viser det sig at kræene ikke befinder sig i den lejlighed den såkaldte fremlejer, han fik nemlig et brev fra administrationen om at han ikke må have kat der, så hvis ejer ikke skulle smides ud måtte han fjerne dem - det har han gjort, til et sommerhus i langobortistan altså min to timers transport for at hente og aflevere kræ- men alt det turde han ikke lige fortælle mig, han troede i sin naivitet at også dét problem mirakuløst ville løses sig af sig selv.

Hvorfor er det lige at mænd - nå ja, måske ikke alle mænd, men mange ikke kan se ud over deres egen næsetip og bare ikke kan/vil planlægge noget som helst mere end 5 min frem i tiden.

Tror vi har haft en god dag

"Endelig" fik DMI så ret - det har pisset ned siden i går aftes, med få pauser:( Vi hoppede i bilen og styrede mod Capella play hvor vi slog et par timer ihjel - mor fik en masse motion sammen med sønnen - det er nu ret sjovt, må jeg indrømme - og jeg kan jo dårligt komme der alene, sønnen er jo ligesom mit alibi, min entre billet...Han fik også leget lidt selv - dvs han mente han legede med en større dreng, som vist absolut ikke legede med ham - han var faktisk ikke noget videre sød:(, men sådan er der jo så meget. Fik inhaleret noget forkost og en latte inden vi handelde lidt og så var det meste af den dag gået. Vi fik lige købt en speedbåd i ToysRUs og et superhelte håndklæde, så sønnen også har et strandhåndklæde til vores rejse og så gk turen atter hjem. Er lidt mør i hovedet, vågnede tidligt i morges og måtte ned efter et par piller - sønnen vågnede også og insisterede på at dem skulle han nok gå ned efter - magen til gentleman skal man lede længe efter.

SÅ har min stikke dame med "vanlig" præcision meldt sig syg - lige når jeg har som mest brug for hende, bliver hun syg - ok ok - sidst var vist i oktober sidste år, men der var det også virkelig upassende. Havde ellers satset alle kort på at hun skulle "reparerer" mig i morgen inden vi skal rejse - det skulle hun så ikke, fik dog i vha speed snak opdateret hende på situationen - så kan hun i det mindste ha det lidt skidt med ikke at kunne tage mig:-/ ud over den øvrige skidthed, jeg er flink, ikke?

Det var så den dag

Ville egentlig ønske jeg ikke havde ferie lige nu. Ferien stille krav, vi skal hygge os - gider ikke spilde tiden på "skænderier", lige meget hvor sød og nuttet sønnen var i morges da han "tvangsmadede" mig og lovede at vi nok skulle finde en lillebror eller lillesøster et sted - efter at have set på mig med forundring og sagt "Jamen mor! jeg HAR jo en lillesøster!" - så er han jo som et spejl af mig, når jeg er nede er han grænsesøgende - det var kun de første måneder efter lillesøsters død han opførte sig som et fromt lam, ikke en eneste skransstreg lavede han. Han har aldrig været i tvivl om at det ikke var ham der gjorde os kede, men han var "stille" de første måneder - rigtig "stille".

Vi har egentlig haft en hyggelig dag - et smut på jobbet for at printe en flybillet, han oplevede en "levende" write board - tosidet, når man trykker på en knap skifter den side. På den ene side var der en tegning som vi er ret nært knyttet til på jobbet - den er ren tegnet, meeeeeeen det er jo altid godt at have originalen, og print funktionen er altså ikke optimal på den tavle. Men han fik lov at tegne lidt på den anden side og fik vand fra kaffeautomaten. Så var vi på café for at få frokost, "Jamen jeg spiser jo ikke" sagde han og sank en mundfuld inden han gik på opdagelse - "Mor, hvorfor har manden taget din tallerken?" - "Fordi jeg er færdig med at spise, det ville du også være hvis du havde koncentreret dig!"

Vi har været i Botanisk have for at drikke kaffe og se på skildpadder - først var han sur over at der ingen legeplads var og stod på stien og gad ikke gå - så måtte han jo stå dér mens vi gik videre, han opdagede alle de spændende stier og løb nu rundt og morede sig rigtig meget. Vi gik på opdagelse på "bjerget" og fandt en bæk som vi fulgte ned igen, kastede rigtig mange sten i vandet og hyggede os. Men ind i mellem bliver han "Rasmus modsat" vil ingen ting og er sur - min lunte er kort, og sjovt nok hjælper det ikke....

Hjemme har naboen malet havemøbler med oliemaling så der stinker af terpentin - IGEN - sidst gik det for sig i en hel uge. Og han tillader sig at brokke sig over at vi grilller - selvom vi prøver at gøre det så hensynsfuldt som muligt, brokker sig over at vi "larmer" selvom vi ind i mellem ikke bestiller andet end at tysse på sønnen, brokker sig over at mit vaksetøj lugter af parfume - selvom jeg HAR skiftet tilbage til det gamle pulver som jeg lovede dem at gøre for flere måneder siden, de har bare ikke opdaget det, men hvor er jeg træt af et "føj for helvede!" og bang knald med havedøren når jeg hænger vasketøj op. Jeg har på intet tidspunkt brokket mig over noget de foretager sig (ud over til andre:-) ), på intet tidspunkt forventet /forlangt noget af dem - men ærlig talt, hvad om de fejede for egen dør inden de kaster med sten når de selv bor i glas hus....Mit gamle gåpå mod, min gamle gnist forsvandt til dels med min datter, og når jeg så på andre områder er nede og ked - så er der bare ingen ting tilbage, jeg bliver så stresset og irritabel over ikke at kunne bruge min have som jeg burde - og sjovt nok hjælper heller ikke dette på sønnen - så vi havde lige en jeg vil ikke i seng scene - selv om det var over en time over hans sengetid. Han er ked, jeg har dårlig samvittighed - sådan behandler man ikke sin bedste ven!!!

Så nu må jeg tage mig sammen - finde "smilet" frem fra gemmerne. Jeg vil have en god ferie - sammen med min dejlige og normalt rigtig søde dreng

Det bliver bare ved

Endnu en gang, snydt - var igen så tæt på at jeg kunne smage det, kunne mærke det - var glad, så frem, lagde planer. Og igen BANG!!! lige midt i hovedet.

Synes virkelig vi har haft vores del af sorg og problemer nu, nu ER det vores tur til fremgang og glæde, der findes ingen synd der kan retfærdigøre den straf vi har fået, og alligevel så vender det ikke.

Sad med tårerne trillende, sønnen sad ved siden af mig og sagde "så spis da mor!" hvorefter han madede mig, mundfuld for mundfuld. Han ER dejlig, men glæden over ham kan ikke udligne sorgen over hans søster - det er to usammenlignlige størrelser. En ny graviditet vil heller ikke udligne sorgen, men det vil give håbet og noget af glæden tilbage - men det er mig åbenbart ikke forundt! Andre kan - det er jo dejligt for dem, absolut - men hver gang får jeg et klask i hovedet "Du er en fiasko!"

Må hellere skynde mig

At trække mit brok i land - inden det er for sent;-) på trods af regn i nat og tidligt i morges, har det jo været ganske glimrende vejr i dag. en tur til Hillerød, det fædrende ophav hvade noget han skulle fikse på jobbet. Fik fotograferet et af morfars posthuse - sønnen :"jamen, han er jo død mor!" - "Jo, men derfor kan han jo godt have tegnet dem en gang...!" Bagefter gik vi en tur på hovedgaden og fik os en sen frokost, kigget lidt på ænder, svaner og svanebørn i søen - det er egentlig ganske smukt dér... Så tøffede vi hjem og fik os en kop kaffe i haven. Resten af dagen er gået med støvsugning og afvaskning af bruse niche - øv bøv, men det skal jo gøres, ferie eller ej. Middagen blev let - suppe og pandekager. Sønnen fik lov at hjælpe, det er jeg desværre ikke så god til i det daglige, men det er jo hyggeligt, og nogen af rejerne kom rent faktisk i suppen, selv om en god del røg direkte i den lille lyserøde nedfaldsskakt aka hans mund.

Det startede jo ikke så skidt

Vejret kunne jo virkelig have været værre i dag. Vi skyndte os på stranden for at være sikre på at nå det i tørvejr.

Eneste lille problem indtil nu er at vi jeg ikke har været klar nok i min udmelding over for sønnen. Han ved jo at vi i ferien skal op at flyve og til Lanzarote. Han elsker simpelthen at flyve, skøre knægt....selv synes jeg det er uendelig kedeligt, men sådan er der jo så meget. Men det viste sig, da jeg hentede ham i børneren i går at han mente at nu havde vi ferie - og så skulle vi ellers direkte i lufthavnen. Det har indtil nu udløst en del tudeturer. I morges var han klar igen - er det så nu vi skal af sted?....Det endte med at jeg prøvede at lave en "kalender" til ham - 7 felter på et stykke papir, hver felt sit billede (tegning) - det sidste er en flyvemaskine. Hver morgen skal han så male et felt. Det gik rigtig godt den første halve time i morges, indtil han kom i tanke om at han jo bare kunne male dem alle nu - så måtte vi jo skulle rejse. Dybt suk. Men det er da dejligt at han glæder sig. Sidst vi fløj gik han tudende ud af flyveren, mor jeg vil flyve mere Nuuuuuuuuu - stewardessen var ved at knække sig af grin.

Overspringshandlinger

Gider ikke mere nu, ferien lurer - her er tomt på kontoret - ham der skulle kunne have været her er gået ned for at sende kolleger på ferie med is/kage/osv. jeg SKAL se at blive færdig, har faktisk lovet mig selv at jeg godt må gå tidligt, altså når jeg ER færdig - mangler at skrive 10-15 beskrivelser, hænge en tegning op på væggen (skal bare finde det rigtig sted at gøre det). Og så opdatere en logbog.....Tag mig nu sammen, en eller anden!!!

Og så hænger den såkaldte i telefonen - surprise, han kan ikke hente afkommet, så nu SKAL jeg gå tidligere, for jeg VIL træne, får jo nok ikke trænet de næste 3 uger........

Samtale i badet

"Mor, du er ikke min bedste ven mere, det er Gustav. Du må finde en anden dreng der hedder Martin, der kan være din bedste ven!" - 2½ min senere "Mor, du er min bedste ven, ikke!?"

Og JO det er jeg!!!

Et kompliment?

Min tandlæge har kludret gevaldigt i det, i erkendelse af at han ikke havde styr på det sendte han mig videre til en kollega - der kiggede ind, rodede lidt og gav mig en recept på penicilin - hvor svært kan så dét lige være?  Nå men noget skulle vi jo bruge tiden på og mens sekretæren skrev recepten ud jokede vi lidt om min mælketand - jeg mente at den kunne bruges som for erstatning "gået i stykker" pga min tandlæges fjumren, tandlægen mente at den nok gjorde sig bedst i en lædersnor om halsen - "oki, så lader vi den da bare sidde" sagde jeg  - nu stak han så igen hovedet ind i mit gab og så sig omkring, pillede lidt, og sagde "Ja, den sidder jo fint, men den ryger nok ud når du bliver 40!"  "øh prøve igen mester!" - forvirret udtryk - "nå ja da, 50 så". - Så ser jeg i det mindste ikke 20 år ældre ud end jeg er ;-)

Hvor er dit Geomag så?

Havde jo fødselsdag for nylig, sønnen mener bestemt at jeg er 4 år nu, så... det er jo lissom det man bliver efter 3, hvilket er hvad han er nu. Og, ja der indgår da et 4 tal, så ok da. Men så opstår næste spørgsmål! -"Hvor er dit geomag så?" - Tilsyneladende er det sådan, at man i børnehaven skal være 4 år for at få lov at lege med geomag - og hvis jeg er 4 år - så må jeg jo også have noget af det attraktive geomag.

Egentlig har jeg købt en pakke til sønnen - til en regnvejrs dag, men måske ødelægger det magien hvis han får den før han bliver 4??

Jeg vil ikke vide mere

Jeg er på vej ud ad døren og et par af mine mandlige kolleger sidder og snakker. Det eneste jeg hører er "Nu er det ikke længere et problem at skyde langt", "Nej nu gælder det bare om at få den til at ligge stille på det kortklippede stykke!" - og jeg fotrsætter ud - jeg vil virkelig ikke høre mere;-)

Så faldt ti-ørern

Nu ved jeg hvem han er - eller jeg kan i det mindste placere ham, ville nok ikke kunne genkende ham hvis det kom dér til. Men pfew hvor det lettede.

Overskudsmor

Det sidste stykke tid har sønnen ind i mellem fået lov at cykle i børnehave. Det er ikke så langt, men det kan jo godt tage en del tid alligevel - med de små hjul, selvom om han mosler af sted det absolut bedste han har lært. Og tro mig, det er svært at cykle så langsomt ved siden af ham. Han elsker det, og snakker løs om alt vi ser, har set de foregående dage, og hvad vi evt ville kunne komme til at se....og så ser han lidt nuttet ud, når han sidder der og rokker af sted på cyklen. Oftest har det været på dage hvor han skulle hjem i bil, men i mandags cyklede vi så hjem også. Det viste sig at der faktisk er en lille bakke op ad, på hjem turen. Pust støn, fik vist ham hvordan han lige kan hoppe af og få den øverste pedal skubbet lidt ned, så det er nemmere at træde cyklen i gang, hvis man går i stå. Jeg fik også en lang forklaring om bakker. "Når de går op, så cykler man op ad bakke, når de går ned, så cykler man ned ad bakke" - så ved jeg det til en anden gang. Men det er helt klart at den ekstra tid det tager og bøvlet med at cykle så langsomt selv bliver tjent ind mangefold når man følges med sådan en glad lille dreng.

På cykeltur med en prinsesse

For nogen dage siden fik jeg indhandlet en Askepot prinsesse til hende her. den har så stået i entreen og ventet på at komme på posthuset, hvis der er kysseaftryk på plastikken - så tager sønnen det fulde ansvar. En enkelt gang har han ytret ønske om at vi skulle pakke den ud og lege med den, men da jeg forklarede at den var til Katrine, så  kunne han godt se at vi ikke bare kunne gøre det. I morges skulle det så være, det fædrende ophav skulle fragte barnet i børnehave og så havde jeg jo plads i cykelstolen, det lykkedes vha en ekstra elastik at sikre prinsessen, og hun har nu haft sin første cykeltur gennem de københavnske gader, det var så tilpas tidligt at hun ikke er blevet generet for meget af trafikosen. Nu ligger hun på nabo skrivebordet og indsnuser indtrykkene fra et kontor i en større nordisk "virksomhed", her er ganske stille - kl er kun 8 og ikke andre er mødt. Om lidt vil jeg pakke hende ind i nogen af de mange km brownpaper vi har stående - som vi alligevel ikke lige får brug for og så må vi se hvornår der bliver tid til at smutte på posthuset med skønheden:-)

Nu med tv2

Fik bla en digetal reciever i fødselsdagsgave (købt i el-giganten). Når jeg brokker mig tale om kærestens til tider manglende engagement i hjemmet får jeg ofte at vide at mænd jo laver så meget andet i hjemmet, så derfor er det kun fair at jeg tager mig af de andre ting. Derfor har jeg så - siden i onsdags tålmodigt ventet på at han nok gik på loftet efter et antennestik, sådan noget må da være en af de typisk mandeting??. I dag gad jeg så ikke vente mere og hentede det selv. Derefter ventede jeg - nu lettere utålmodigt på at han monterede stikket i min reciever. Nå, men heldigvis kan jeg jo sæl....og tænk, skidtet virkede i første forsøg. Ind med et par ledninger hist og pist - og vupti gik den igang med at søge kanaler. Den kan se næsten dem alle sammen, men vi kan nok, desværre ikke undvære viasat, for der er flere af de vigtige der er scrambled - altså med mindre man på en eller anden måde kan betale sig ud af den knibe?

Middagen er klaret

I aften inviterer jeg min mor til middag - hjemme hos hende selv, så slipper hun for at mosle rundt i det ganske land med bus og tog og bus.

Menuen er klar - det er noget hele familien kan lide

Først:

Det kunne ikke lade sig gøre at finde en mindre menu, der alligevel var stor nok til 3 voskne og et barn, der elsker sushi - så meget at han har lært sig at spise med pinde. Så vi skal nok blive mætte...

Og så:
 - nå ja, sådan ser den egentlig ikke ud jordbærkagen, den er fra Lagkagehuset, som har bredt sig til Vesterbrogade, dejligt - men dyrt.

Noget særligt at bemærke?

Læg nøje mærke til onsdagen - og se så på de andre dage, hvad er forskellen? - og hvorfor mon?

Den første gang

Ja, det var så i morges.....Vi var knapt kommet ud i cykel skuret før sønnen jublede "Nu skal jeg give dig cykelhjelmen på mor!", "sæt dig ned så jeg bedre kan nå!" Omhyggeligt plantede han hatten på mit hoved og lukkede låsen under min hage, meget forsigtigt så jeg ikke fik klemmelus:-)

Vel ovre i børnehaven var han noget ked af ikke at kunne komme til at give mig den på igen, når jeg skulle cykle på arbejde. Måtte love at han kunne give mig den på igen når vi skal hjem senere - det bliver så nok ikke lige til noget, jeg er nødt til at runde tandlægen på vejen hjem, men det er en anden historie.

Nu er det så jeg tænker ved mig selv - muligvis slå jeg hovedet mindre hvis jeg falder, men chancen for at falde når mit lange flagre hår kommer så meget ind i mine små semiblå øjne, at jeg intet kan se og kører ind i den første og bedste lygtepæl på min vej, er ret stor. Hvorfor kan man ikke have hårspænde på under hjelmen??? - ja jeg spørger bare:o)

Min første fødselsdagsgave

Tja så kom selv jeg til fornuft. Ved jo godt, og det har jeg længe vist, at det er det mest fornuftige....men......Nu er det så snart min fødseldag og så tænkte jeg at min mor kunne få lov at give mig en i fødselsdagsgave, så var det ikke helt så slemt, eller noget...Min oprindelige tanke var en helt i sort og strømlinet - diskret og dog elegant, så elegant sådan én nu kan være. Men sønnen faldt for denne

Den er iflg ham sej. Nu skal jeg så bare lære at tage den på - og ikke lade den ligge i cykelskuret, men der vil sønnen nok være behjælpelig - han jublede da det gik op for ham at mor også skulle have hat - så nu er han begyndt at plage far:o))

Træt

Modsat visse andre er jeg træt, knaldhamrende træt. Trænger bare i den grad til ferie. Og der er stadig - om 5 min når jeg er smuttet her fra - 3 uger til. Vi har godt nok en feriedag på onsdag, men det batter jo ikke meget i det store regnskab. Synes lige der er så meget jeg skal nå om aftenen inden jeg kan hoppe i kanen, så den bliver nemt midnat, og selvom naboen ikke har underholdt siden sidste uge, så falder man jo ikke lige i søvn med det samme. Og så bliver det alt for hurtigt morgen. I går endte vi i Kongens have med Thai away, rigtig hyggeligt, men ups - pludselig var kl 20, sønnens normale "arbejdsdag" sengetid - og når han så ligger der og sover noget så sødt og umidelbart ikke virker til at vække - så er jeg altså ikke selv nem at få ud af fjerene.

Træls når man allerede glæder sig til at gå i seng, når man står op:(

Dagens lyspunkt er så at mine nye ørerringe er kommet - Troldekugler til ørerne. de er om muligt endnu flottere i virkeligheden!

Øv

Nu er der snart ikke flere tilbage der kan overhale - med mindre de der allerede HAR gjort det, gør det igen. Træt - gider ikke mere. Har i den grad brug for at der sker noget positivt, bare et eller andet, men det er lige som hver gang man kommer lidt op - så kommer der en med en kølle og BANG.

Hader den slags morgener

Eller, for at være ærlig  hader morgener...

Sønnen var ualmindelig svær at få liv i til morgen, men det har egentlig ikke den store betydning, ud over at min samivittighed lige får et slag over at have travlt med at komme på job, så han ikke kan få lov at sove ud... Han er altid glad når han vågner, men når jeg så siger "vi skal i børnehave" med min mest overfriske stemme - så begynder balladen. Tror har har det fint der ovre, han er glad når man henter ham, men vil nu også gerne hjem i en fart. Men om morgenen vil han absolut helst bare "blie hjemme med dig mor!" - og ved du hvad kængt, det vil jeg fande mig også....har desværre bare ikke råd:( Nå men fik da lokket lidt havrefras i ham, om end det var tæt på mikroskopisk lidt, håber så at han gider spise lidt i børnehaven, men ellers er madpakken heldigvis stor i dag. Er i øvrigt begyndt at tegne billeder på de enkelte små sølvpapirspakker i madkassen, inspireret af en kollega - men om ungen har kommenteret det? - nope, ikke et ord!, møg unge :-))

Men vi fortsætter, på vej op på værelset for at komme i tøjet stopper sønnen i stuen hvor han fylder en plastikpose med løsdele fra sin lego flyvemaskine, mænd, motorer, hjul, vinger, æblekasser osv - en million smådele og denne pose skal så med i BH. Balladen begynder da jeg siger nej, for det første er det ikke legetøjsdag - hvilket vi i øvrigt har set ret stort på den sidste månedstid, det skal ikke være dét der vælter læsset når han i forvejen ikke gider af sted! - men ikke alle de små dele - chancen for at få halvdelen med hjem igen er for lille og så duer flyvemaskinen jo ikke mere.

Altså er ungen noget forknyt da vi trasker af sted, stopper endda i stuen for at se om der er noget andet der kan komme med, men nej - ingen ting duer.

Og så er der ikke nogen af de "rigtige" voskne der ovre i børnehaven, kun hende den småsure, eller måske er hun ikke småsur, måske kan hun bare ikke lide sønnen? - eller måske ser hun bare sådan ud - men imødekommende er hun altså aldrig. Heldigvis gider hun godt tage ham med ud at vinke, og han ser knapt så mut ud da jeg cykler af sted med ringende cykelklokke ivrigt vinkende.

Men for pokker hvor har jeg lyst at pakke sammen og tage hjem NU - desværre er der lige et møde kl 13-15, der skal gennemføres:(

Vi trænger i den grad til ferie - sønnen og jeg, og der er hele 4(FIRE) uger til endnu.

Sære samlermanier 2

Har tidligere skrevet om min mærkelige mani at gemme sønnens brugte sko og støvler.

Men jeg gemmer faktisk også hans brugte tandbørster - hvorfor gør jeg sådan noget? de kan ikke bruges til noget som helst....

Og hans sutter - da jeg solgte "morsbil" og købte løvebilen fandt jeg en sut i handskerummet, den ligger nu i kommoden i entreen, der ligger også 2 i bunden af kage/slik skabet - og et par stykker oppe på badeværelset. Nu er det sådan set 1 år og 10 måneder siden han holdt op at bruge sut......

MÆRKELIGT

Lidt mat

Og skvattet lige nu, trænger så forbandet til den der MEDgang, som jeg selv synes jeg har fortjent, synes jeg bliver banket tilbage hele tiden - lige så snart jeg får snuden lidt op - SLAM!!!, og så bliver kniven lige drejet et par omgange - sjovt nok synes det som alle andre får MINE ønsker opfyldt. Og i morgen har de lovet regn, bliver nok en festlig cykeltur med computertaske over skulderen, træningsrygsæk i barnestolen (efter dens normale ejermand er afleveret vel og mærke), håndtaske i cykelkurven og vådt hår, vådt tøj og våde sko.

Og så er der 5 ½ uge til jeg har ferie. Bør nok gå tidligt i seng så jeg i det mindste ikke også er udmattet allerede i morgen tidligt.

Nu undrer jeg mig igen.....

Sønnen har lige som de andre unger børn en kasse med skiftetøj i børnehaven. Tøjet er "stemplet" med navn og telefonnr. Og jeg VED at der en gang lå 4 par boksershorts, 2 par blå og hvide og to par med piratmotiv. Jeg VED det, da han har 3 par af hver slags og der er to par hjemme. I sidste uge var knægten kommet til at strinte på underbukserne da han tissede - det er jo herresejt at lege med strålen, nu man står op:o)) - da han kom hjem havde han et par sære underbukser med blomstermotiv på - absolut IKKE nogen jeg på noget tidspunkt kunne bare overveje at lade jeg ham gå i. Checker skuffen på hans værelse, næ - der var ikke nogen af børnehave bokserne, tager et par nye med og checker kassen i børnehaven - INGEN boxershorts.......... Det er ok at der er andre der låner hans skifte tøj - men jeg synes fandemig ikke det er ok at det ikke kommer retur, og nu ER der jo ligesom navn i.......... Muligvis er smålig og suragtig....Men det irriterer mig rigtig meget!!!

Nu ligger der så kun ét par dernede - hvem er det besværligt for??? mig!!! - i dag fx havde de fundet et soppebassin - og prøv lige at lade min søn soppe i noget vand. Det er en umulighed, altså at soppe i egentlig forstand. Han sopper ja - men med hele kroppen. Nu skal jeg så huske at der kommer et nyt par med i morgen. Ellers må han jo gå med numsen bar - kan godt mistænke at sopperi og vandplaskeri kan blive en dagligdags forteelse i den børnehave.

Træt

15 timers arbejde i går, for sent i seng - møde allerede kl 8 i morges. Heldigvis havde jeg fyrens navn skrevet op - ellers havde jeg aldrig fundet ham. En inkasso chef og en af hans medarbejdere - mod slutningen joker de lidt om at alle tror hun er hans sekretær, men det ville han vist ikke ønske osv. osv. - han nævner et par fordele en sekretær burde have- nogen rimelig uskyldige. Og så siger jeg "Og du kan ikke en gang bestå albue testen" til hende..Hvorfor siger jeg sådan noget???? - chefen blev stum, nærmest tavs;-) lidt rød i kammen. Det viste sig så at den test kendte han ikke, men hun kunne heldigvis forklare. De afsluttede med at sige "Ja, vi er jo ret bramfri her - og det kan vi så høre du også er......." GIPS, undskyldte mig med at jeg har været for længe i branchen (burde nok også have sagt at jeg ikke er så vandt til bankfolk......). Nå men videre ind til kontoret, læse tons mails, snakke med mor der havde fået tlf forbindelse igen, belære hende om at hun bør forlange kompensation for den uge uden - læse resten af mailsne og opdage at jeg var indkaldt til et møde kl 9, 45 min tidligere - og så gik den ellers op i møder resten af dagen - og arbejde med hjem, igen-igen. Når sku ikke min daglige ration af online tid når jeg skal arbejde  hvad er nu det for noget????

Men det hjælper lidt på svien i maven når jeg går til tiden - at kunne sige "Jeg tager lige det her med hjem og laver det færdigt til i morgen!"

Er ok-agtigt moede

Sidder i loungen i Arlanda. Moedet er overstået for min del, og det var såmaend ok. Om end jeg nok havde forventet mere arbejde og mindre "fun", men sådan er der jo så meget - og det meste fun var trods alt efter jeg var daffet.Vi var på Lidingö, godt nok smukt, seljtur i bagende sol - og så begyndte regnen at fosse ned efter en ok frokost. Tror jeg så en sael fra vinduet i moede lokalet;-).

Og så er jeg tilmed heldig - fik ombooket mit fly til 20.00 fra 20.35 - det er så foreloebigt 10 min forsinket, men lidt vinder jeg da. Isaer i betragtning af at jeg i morges fandt ud af hvorfor jeg ikke kunne checke ind til hjemturen - den var jeg kommet til at bestille til den 14 juli - snak om manglende koncentration!

Tom

Mit hoved er tomt, eller det er det så ikke - men indlæggene skrives om natten i sengen og om morgenen er de gode formuleringer væk.

Der er travlt på jobbet, får stress i maven af at tillade mig at gå til tiden - men min lille familie har første prioritet, det har jeg lært af min datter.

I morgen står den på Stockholm 7.20 ud og hjemme en gang omkring kl 23 - sidste fly hjem, hader det, tænk hvis det er aflyst......Jeg SKAL hjem!!! Stikker af fra en projekt middag for at komme hjem, skulle ellers have overnattet, men en kombination af et "statement" (dumme, dumme projektledelse:-/) og ting der ikke kan udskydes hjemme + travlt på det "virkelige" job gør at jeg går "før tid". Desværre er de nok for tykhovedede til at se mit "statement".

Dagens "trænings" kvote

Efter jeg har fået projekt cykler jeg på arbejde ca 3 gange om ugen, skifter lidt mellem en kort tur på 10-12 min og en lidt længere på 17-20 min (hver vej).

I dag var det den lange, på vejen hjem stoppede jeg lige ved træningscenteret og tog 55 min på cross traineren. Da jeg kom hjem syntes fader og søn at en tur til Damhussøen ville være en idé. Umiddelbart lød det ok, og der plejer vi jo at cykle hen. Nå men hvad pokker, hjemturen blev så en omvej fordi vi jeg troede at vi kunne sidde ved den Blå hund og spise aftensmad, men de havde lukket udeserveringen:( Det er sådan ca rundt regnet 1½ time. Kan mærkes lidt i numsen vil jeg godt gøre opmærksom på, men på den gode måde;-)

Elsker folks diskretion:-)

Sidder her i et storkontor iført 6 akupunkturnåle - de to af dem stikkende ud af mit ansigte. Ingen siger noget:-), det gjorde de heller ikke i går. Jeg gør det jo ikke for at få opmærksomhed (selvom det måske kunne lyde sådan;-), udelukkende fordi det kan tage toppen af et migræneanfald på vej og dermed sikre mig en arbejdsdag, i stedet for en dag med hovedet i tønden der hjemme. Men ind i mellem får man fornemmelsen af at man rent faktisk kunne sidde nøgen på sin stol uden at nogen ville kigge. Det kan så enten være fordi

a)folk har nok i sig selv

b)de bare er diskrete, eller

c)de er vandt til så meget fra min kant at de ikke længere reagerer.....

Hælder til b - c var i mit tidligere liv (det før den dag i maj for 2 år siden, hvor jeg blev voksen).

Nu er hun irriteret igen

Og det er igen børnehaven der må stå for skud!

Vi HAR snakket om det før - den der tavle der skulle give oplysninger om dagen i dag og de følgende dage. Det er også den tavle hvor der står "Husk at fylde dit barns kasse i badeværelset op med tøj!" (Ja, ja - det HAR jeg gjort, det er jeg faktisk ret god til;-).

Den såkaldte kom jo hjem i går formiddags, og så kunne han jo passende hente sin pode. Det gjorde han også, og tilmed noget tidligt - men eftersom de så brugte en del tid på den store gynge, kørte de alligevel først fra børnehaven omkring 15.50 - ringede i hvert tilfælde et par min. i 4 og der var de på vej ind ad vores vej.

Undtagelsesvis - og her skal den så kaldte så have en smule ros - havde han kigget på tavlen, læst hvad der var sket i dag (ja, altså i går ikke!). Tavlen er stor, sedlen er lille - (og han er jo ikke så øvet i at kigge på den;-) ) så han havde gloet hele tavlen igennem efter sedlen. Han læste at sønnen havde været med i byen for at handle sammen med 2-3 andre unger, dejligt at han også får den slags oplevelser!! - Men ellers stod der intet på tavlen. Adspurgt kunne sønnen så fortælle at de havde købt paste, kødsovs og røde og gule peberfrugter. "Nååå hvornår skal i så lave mad?" - "I dag" (som altså var i går) siger sønnen, nå ja, det kunne jo ikke lade sig gøre - vi mistænkte at det muligvis var i morgen (som i dag), men eftersom der intet stod på tavlen, så måtte jeg jo bikse en madpakke sammen. Og sandelig om der ikke pludselig stod på tavlen i morges at det var maddag - det var far der afleverede, så han kunne jo se at der nu pludselig stod noget nyt på den her tavle - og blev støttet af en anden ret sur far, som heller ikke havde læst det der stod med usynlig skrift i går.

Lige nu står den børnehave ikke i høj kurs!!! - normalt er der maddag den første FREDAG i måneder, det er jo i morgen - men ikke i juni og juli, altså ville det ikke være i morgen. Når de nu laver maddag alligevel, hvorfor så ikke på den "normale" maddag? - der er garanteret mange der glemmer at der ikke er maddag i juni og juli og derfor kommer madpakkeløse i morgen, men så kan de jo selvfølgelig bare bruge madpakken fra i dag........... Kæft jeg synes de er nogen klaphatte!!!

Der er en del personale rokader for øjeblikket, måske er det det der forstyrre dem (det skyldes i øvrigt mangel på pædagoger i storkøbenhavn - Dorthe;o)) ) men behøver det gå ud over os??

Nå jeg er nok bare morgen sur - blev torpederet af en lille møgunge på vejen på arbejde, han mente at det er normal praksis at køre på tværs af cykelstien uden at se sig tilbage når man skal over på den anden side af vejen, i min bog står der: Hold til højre og stå af - se om der kommer nogen før du krydser; alternativt: se dig tilbage inden du hurtigt krydser cykelstien. Men nej.....heldigvis ramte hans forhjul bare sønnens stol - så der skete intet med min cykel og ingen af os væltede.

Fandens upædagogisk (2)

Fortsættelse af historien om skabsbytteriet.

Brokkede mig i morges til den tilfældige "voskne" der var der, hendes svar var "jamen han vænder sig snart til det.....". havde så faktisk satset på at få en fornuftig dialog med hans kontakt pædagog om emnet i eftermiddag - men hun lavede stoneface og sagde "jamen, vi skulle lave nogen omrokeringer og han har allerede i dag accepteret sit nye skab, og vil også have byttet sin skuffe ud, men det ville vi ikke gøre før han kunne være med!" - Øhbøhm hvad er lige forskellen på skabet og skuffen??? - synes fanemig det er for dårligt, er det bare fordi han er et veltilpasset barn der nemt acceptere forandringer at de er "ligeglade" med hans følelser - "han bliver jo hurtig god igen", eller er de sådan over for alle?? - hvad med dem der knækker ved den mindste forandring og kan være ulykkelige i ugevis, bliver de behandlet anderledes? - forhåbentlig gør de, men samtidig synes jeg det i så fald er at drive rovdrift på MIN søn.

Iøvrigt omtaler han stadig sit nye skab som "Hugos skab" - så hvor meget har han mon vændet sig til det???

Nå men bortset fra det er var jeg egentlig ret glad for børnehaven:(

Synes fanema det er upædagogisk!

I morges da vi ankom til børnehaven, efter en god uges ferie har de flyttet om på sønnens skab, så nu har han ikke længere skabet med hanen, men Hugos blomst. Hugo er stoppet, så han savner ikke sin blomst. Men det kostede mig en krig at overbevise sønnen om at det var ok. Han så helst at jeg flyttede hele gøjemøget tilbage til HANS skab. At det så også var sådan en "Jeg vil ikke i børnehave mor, jeg vil hellere være hjemme med dig!" dag gjorde jo ikke sagen bedre. Inde på stuen skulle vi så vende hans billede - men gu fan om de så ikke havde ladet ham beholde hanen bag på billedet, så nu peb han over at han ikke havde Hugos blomst her. Billedet blev IKKE vendt, og jeg gad ikke diskutere det. Turde slet ikke gå over for at se hvilken skuffe han havde, om det så var "hans hane" eller Hugos blomst" der - eller noget helt tredie. Enden blev at han hægtede sig hulkende til mine ben da jeg skulle gå. Ville ikke op til mig, for så viste han jo godt at jeg bare rakte ham over til den "voskne".

Hvorfor hulen kunne de ikke vente med skabsbytteriet til han var tilbage? - så de kunne snakke med ham om det??? - Ufed overraskelse at komme tilbage til, godt han ikke er en af de unger der virkelig kammer over ved forandringer, men tilpasser sig hurtigt.

Nu vi er ved det

Jeg fik jo lov at bruge lidt ekstra penge i maj, det har jeg så gjort *blush*

Mit nyeste legetøj er et olympus kamera, i en kæk pink farve der helt klart matcher min telefon. Undskyldningen, hvis der endelig skal være en sådan - ud over maj-måned er at sønnen har fået lov at bruge mit gamle lidt for meget - eller også har jeg fumlet og tabt det for mange gange? - begge to er klart mulige, i hvert tilfælde er lukke/åbne mekanismen svært syg (ja ja kunne jo nok være repareret, men....).

Og jer har så leget lidt i weekenden, dette smarte kamera kan jo mere end blot tage billeder, det kan også redigere dem.

 Et billede af en rhododendron

 Samme billede nu i en af mange rammer

Og nu som kalenderblad

Og så er der masser af andre seje funktioner, der for fremtiden vil betyde at jeg ikke bare tager et billeder og så er det dét, neeeej nu skal jeg lige sidde og lege og lege og.......gæt lige hvor selskabelig jeg kommer til at være:o))

Jeg er SEJ

Var i parken for at plukke tulipaner til min lille pige - efter flere uger uden snegle var der pludselig en del, ganske små - de fik en tur med tulipansaksen. Som efterfølgende blev skoldet og vaske omhyggeligt. Mon jeg nogen sinde vil lade være at tænke på ituklippede snegle når jeg bruger den saks? - gad vide hvornår jeg bare smider den ud??

Men de var for små til at fange og skolde, min normale procedure. Brrrrrrr jeg var sej!

Hvad er helskinnet?

Dagen går på held. Den er langt fra blevet fejret som jeg drømte om den gang for 2 år siden - med lagkage, boller og huset fuldt af små børn. Vi er kommet igennem, sønnen er desværre blevet vrisset lidt af når han spurgte for meget om for mange ting - mit hoved kan kunne ikke rumme så megen snak. Det er synd for ham - det er jo ikke hans skyld, men det ved han godt, han ved godt at mor ikke er sur på ham, det har tiden lært ham. Vi jeg har fået smukke blomster fra gode venner, mails fra andre gode venner, sms'er fra atter andre (stadig gode venner). Søde mennesker har tændt lys for os på www.morsside.dk. Men hvor blev familien af - nå jo, min mor var der jo ;-). Men de andre 3-4-5 stykker....??? Og der lå søde svar og tanker i min blog. Det varmer alt sammen på en kold og blæsende dag - den 23. maj for 2 år siden skinnede solen fra en skyfri himmel, så kraftigt at jeg måtte bede dem vippe persiennerne på fødestuen, kunne ikke holde solskinnet ud. Vi har i stedet for børnefødselsdag været på kirkegården med smukke blomster fra os  - og fra mormor, vi sendte balloner op til lillesøster, de forsvandt lyn hurtigt i den stærke blæst. Vi fulgte mormor til bussen, så hun kunne nå hjem på mimre kortet, vi byggede lidt med klodser og kørte til træning, sønnen kan godt lide "rummet" til træning, og med en uge uden børnehave giver det mig ikke den værste samvittighed at lade ham sidde dér og lege, mens jeg "står" på en cross trainer uden for vinduet og vinker til ham. Middagen blev indtaget på Mc Donalds - efter sønnens ønske - føj hvor der stank af friture i dag. Vi afsluttede dagen med at tænde nogen små lyserøde fakler i haven, der var nok læ til at de kunne brænde.

Og ja - det krævede en slags mod at lægge dagens første indlæg ud. Det er en skrøbelig "sag", et følsomt emne, der dårligt tåler negative kommentarer - men I er søde, I har været gode ved mig! Og var der nogen der gjorde andet var deres kommentar blevet slettet med hård hånd!!;) Men min datter er lige så stor en del af mig og min historie, som min søn - hun fortjener at være med, hun har gjort mig meget til den jeg er i dag - Jeg har holdt hende for mig selv, beskyttet hende, fordi jeg var bange for negative kommentarer - men der findes mange "derude" der vil støtte mig, i dag har jeg set at der findes flere end jeg lige regnede med. Og det føles mere rigtigt sådan her.

Kæresten har ringet nogen gange - jeg tror desværre ikke han er flygtet fra dagen, om end det ville have været "nemmere" at kapere - han har ganske enkelt fået tilbudt en spændende opgave, der i det øjeblik var vigtigere for ham og hans arbejdsliv, end hans lille familie. Jeg er stadig skuffet, men jeg orker ikke - vi har mange "lig i lasten", dette er bare et til, det bliver smidt i bunken.

Mit humør svinger meget, fra sort til "normalt", hende jeg godt må/kan snakke med magter jeg ikke lige at ringe til - håber at hun får min besked og ringer til mig.

Den 23 maj, for to år siden

Jeg får veer i løbet af natten - omkring midnat en gang, har glemt præcis hvornår, men det står i min fødselsberetning. Jeg kan nu huske at jeg vågnede på et tidspunkt og vender mig fra side til ryg, maven følger ikke med- dér viste jeg vel at det var sket. Men med veerne forsvinder frygten, adrenalinet slår til og nu drejer det sig bare om at føde. Babysitteren må have kunnet mærke at der er noget i gære for hun ringer meget tidligt og spørger om de skal tage sønnen på legeplads - rent faktisk var hun ude i opgangen i løbet af natten fordi hun drømte at jeg stod og bankede på - måske var det der veerne startede? Sønnen får sin morgenmad og bliver afleveret. Jeg har lyst at gå en tur for at sætte bedre skub i det hele. Jeg ringer til fødegangen for at advisere min ankomst i løbet af formiddagen. Det er min favorit JM der svarer, en af dem der behandlede mig mod migræne i Sønnens graviditet. Hun siger jeg er sej, da jeg fortæller at jeg lige vil gå ud at gå, men godt vil ind senere for at se om der er skred i tingene. Da vi har gået lidt henter kæresten bilen og vi kører det sidste stykke til hospitalet. Jeg er godt 2 cm åben - og så skal de lige lytte efter hjertet. Droptoneren virker ikke, jm (som i øvrigt er en anden, og jeg har alligevel glemt at "min" JM var der) henter en anden. Kan huske jeg siger til kæresten at dette er ikke lige hvad jeg har brug for nu. Den anden virker heller ikke - og så ved jeg hvad klokken har slået. Kæresten forsøger at overbevise mig om at alt ting sikkert er i orden. Efter 3. droptoner kommer de med det transportable scannings apparat. Der skal endnu en læge til at bekræfte. Hun tvinger mig til at se på hjertet - der ikke slår. Jeg behøver ikke se det, for at tro dem, jeg viste det jo godt. Gik i total panik aftenen før, havde været ude at gå hele dagen og først om eftermiddagen får jeg mulighed for at sidde - dér kommer jeg i tanke om at jeg ikke rigtig har mærket baby siden om morgenen. Vi snakker om at tage på hospitalet, men hvad skal vi så lige gøre med Sønnen?? jeg er også ret sikker på at jeg skal føde lige om lidt, så vi tror på at det er stilhed før stormen. Men det var det ikke. Bliver spurgt om vi vil gå hjem og komme igen i morgen (totalt sindssygt egentlig, ved jo at jeg føder ret hurtigt, så selvom jeg kun er 2 cm åben, så er der altså ikke lang tid igen) men det spørger jm altså om. Det vil vi ikke. Skal så beslutte hvilken form for smertestillende jeg vil have, om de skal tilkalde en præst osv. Vælger akupunktur, og beder om at få vandet taget og få vedrop for at fremskynde processen. Her er det så min frelsende engel dukker op - min akupunktør jm. Beder hende om at blive hos mig og det gør hun gerne. Hun gør alle de rigtige ting - dvs. ikke ret meget, er der bare nusser mine fødder. Giver mig dyne på når jeg er kold, hjælper mig med at få den af når jeg prøver at sparke dem væk. Støtter mig mod den tåbelige læge der konstant insisterer på at det her vil tage tid og jeg skal have epidural. Ved ikke hvordan jeg havde overlevet hvis jeg havde fået den spidural - smerterne fra veerne hjalp mig med at overleve den psykiske smerte. Efter godt 4 timer kommer vores lille pige ud i 3 presse veer. Smuk og velskabt - blot slår hjertet ikke. De nåede i øvrigt aldrig at skure op for ve droppet og det hele gik lidt i stå da de havde taget vandet, eller var det chocket? - men akupunkturen hjalp!

Præsten kommer efter noget tid, det er den samme som døbte sønnen. Han navngiver vores datter efter hendes farmor, mens tårerne siler. Præsten hjælper med at klippe en tot af hendes hår og sidder lidt med hende. Vi får lavet hånd og fod aftryk og putter vores lille pige for første og sidste gang. Godt 4 timer efter fødslen kører vi med tomme arme, hjem til vores lille dreng der ligger og sover.

Syret, eller hvad?

http://www.quooker.dk/hjem/. Sådan en fætter kunne jeg godt tænke mig, meeeeen mon  ikke en "gammeldags" elkedel er billigere i det lange løb? - og de 3 min det tager at koge vandet kan man jo passende bruge på at tømme opvaskemaskinen, eller lige tørre køkkenbordet over eller hvad der nu lige trænger. Men lækker det ER Den!

Helt glemt er vi åbenbart ikke:-/

Da vi kom hjem kom naboen styrtende ud med en buket blomster. De viste sig at være fra "den såkaldte". Så har han altså ikke glemt os helt - jeg er bare en anelse svær at imponere for tiden;-(. Han ringede i morges og kom med en lang forklaring om at det hotel han boede på ikke havde plads de næste par dage. Det har han sagt tidligere, men nu var han så flyttet ind hos en kollega nogen dage. I mellem linierne læste jeg at det betyder det bliver svært at ringe hjem? - ved ikke om jeg læste rigtigt??. Men da han ikke nævnte i morgen med ét ord må jeg indrømme at jeg ikke blev særlig positiv. Men nu får vi se, om der er morgenvækning i morgen tidligt eller hvad? - der er det jo som sådan mandag aften, så..... men han ved jo godt selv at vi er 9 timer foran og at det så vil være tirsdag morgen hos os.

Dagens tip

Dagens tip må helt klart være at tage i DGI-byen for at svømme mellem 12 og 13 - den sidste halve time var vi et hold pensionister i halvdelen af babybasssinet, sønnen og jeg samt en meget tatoveret far og hans søn fordelt over de øvrige bassiner - tale om god plads. Tilmed fik sønnen og jeg boblebadet helt for os selv, der er som regel umuligt at komme ned.

Men tag ikke bilen der ind:o(. prisen for at parkere i 2 timer og 5-10 min er 45 kroner - FEMOGFYRRE ...........det er sku ekstremt, 15 kr i timen, og det er åbenbart for påbegyndt time.

Bagefter var vi i Fisketorvet for at dele en pastasalat og handle. Pastasalaten var som sådan ok - bortset fra at den var sjasket til i en ret lidt børnevenlig dressing, så jeg måtte sutte bacon og pastaskruer rene til sønnen inden han gad spise. Heldigvis gad han så godt brødet der var til - selvom der var soltørrede tomater i.

Au!

Jeg kan mærke hjertet langsomt knytte sig sammen i mit bryst og halsen snører sig sammen.

Orkede ikke aftensmad, men var kørt hjemmefra uden pung - så er det godt med en norsk dåse hurtig mad, som tilfældigvis også er en af sønnernes livret. Og dejligt at han også synes det er hyggeligt at sidde i sofaen og spise til en tegnefilm.

Vi er et godt team sønnen og jeg

Sønnen kom traskende ind i morges, medbringende sit nye spiderman bælte som han har sovet med *G* - klokken var "kun" 7.30, så han blev beordret op i sengen og fik besked på at sove, "Det er stadig nat uden for". Og det gjorde han så, lå lige og legede lidt med bæltet og så puttede han fint til ti i 9 GOD dreng. Efter morgenmaden kørte vi på tur. Fik tændt et lys der skal brænde en uge. Og så Ikea - egentlig tåbeligt at køre "så langt" når man bare skal have fyrfadslys, men de er gode og de er billige og jeg bruger et hav af dem, nok 50 om ugen:o) - ja ja min vinduespudser brokker sig også. Men det er hyggeligt og det betyder noget for mig. Men altså vi kom derud, og fik sandelig også en p.plads - vi var ellers mange om budet. Sønnen fik øje på et reklame skilt for svenske köttbullar i cafeteriet, det ville han gerne have. Et godt råd - gå ikke med på köttbullar og pommesfritter til frokost, BØVS!!! - vi fik vores lys 6 pakker a 100;-) og så tror jeg sandelig de enten er faldet i pris, eller også blev de slået forkert ind, for da jeg kom hjem kunne jeg konstatere at vi har givet 15 kr pr pakke i stedet for de sædvanlige 19,- Nå ingen brok her fra. Hjemme hjalp sønnen med at støvsuge - han er dælemig grundig. Alt det der "nus" og afrevne kløer der ligger under kattenes væssebrædter omhyggeligt støvsuget op - og i mens sad jeg bare i sofaen og slappede - nå ja, støvsugede nok en del mere end ham, man han hjalp ret godt til, den ros skal han have. Aftensmad i god ro or orden, fælles brusebad og hårvask og så popcorn (hvorfor var det lige vi støvsugede tidligere?) i sofaen til tegnefilm. Og nu putter han i mors seng, aftalen er at han kommer ind til sig selv når jeg går i seng.

Jeg synes vi gør det godt han og jeg.

Dagens "ord" "Mor, jeg elsker dig når du hjælper mig med det" - kan ikke lige huske hvad "det" var, men det er jo også sagen uvedkommende.

En klar mangel ved Løvebilen

Min søn har på en eller anden mystisk vis arvet min forkærlighed for fart og lettere vild kørsel. Fatter det egentlig ikke, jeg gjorde virkelig alt hvad jeg kunne for at køre pænt og adstadigt allerede da han lå i min mave, men alligevel.....Selv har jeg ganske givet arvet genet fra min far. Hans første spørgsmål når jeg "kiggede forbi" på vej hjem fra arbejdet var altid "Hvor hurtigt gik det denne gang?" og så smilede han stolt til mit svar. Meget pædagogisk var han ikke;-). Nå men tilbage til sønnen. Han elsker når jeg kører "motorcykel bil" op ad rampen ved Fisketorvet. Den gamel bil i daglig omtale kaldet "mors bil" - hvilket alle biler af samme mærke så kaldes. Dén var sej, ned i første gear og så hamrede jeg foden i speederen lige i begyndelsen af rampen - resultat: hjulspind og brændt gummi:o)) (de undrer sig sikkert svært over den manglende slidbane på bagdækkene hos dem der overtog den da jeg købte "løvebilen". Men her viser løve bilen så sin totalt manglende lyst og evne til samarbejde. Samme betjening, første gear, hele min vægt på speederen - og bilen ruller lige så fint op ad rampen, motoren er endda en mikro bitte lille smule større, men måske er bilen også tungere, tror jeg faktisk den er. Nå, men man kan jo ikke få alt - både seje døre OG "motorcykelkørsel"

De her samtaler

Vi sidder i bilen på vej hjem fra "Fessetorvet". Sønnen:"Mor, når jeg bliver 4 år bliver jeg kæmpe stor og får muskler!", "Så skal jeg hedde Batman!" Jeg:"Skal du så ikke hedde Martin længere?" sønnen :"Nej, jeg skal bare hedde Batman!" "Mor, når du bliver 4 år, skal du så også være Batman?, skal du så være en lyserød Batman?" Jeg:"Ja, når jeg bliver 4 år skal jeg være en lyserød Batman!" pause "Mor når jeg er Batman og du er Batman, så skal du være hjemme og jeg skal flyve hen nogen steder!" (allerede nu er han klar over kønsrollefordelingen). Pause "Mor, når du skal være Batman så skal du ha en lyserød Batman kjole på, ikke?" Jeg: "Jov, det skal jeg".

Til den med musklerne høre måske at sønnen i går opdagede at batman har nogen store muskler, han kunne så godt se at det har han ikke selv. Han fik så lov at se et fotografi fra mors storheds tid - den gang mor havde store muskler - så nu fylder det en hel del.

Selvfølgelig går det

I hvert tilfælde "så længe". Synes faktisk sønnen er nemmere. Men han er jo som skrevet ret påvirkelig over for mine "spændinger" og nu den såkaldte far ikke er her til at vrisse af, så er jeg mere afslappet. Tilmed er drengen nu for 2. nat i træk gået i seng i sin egen seng uden det mindste. I går så han godt nok undrende på mig og sagde "hvorfor skal jeg sove i min egen seng?" - men accepterede min vege forklaring uden brok. I virkeligheden vil jeg helst have ham i min seng, men ikke i weekenden, for så sover han nemlig 1-2 timer kortere, og det er ikke rigtig godt nok, hverken i forhold til mig - eller til ham selv. Og efter en god uge i mors seng, er der dømt "min egen seng træning".

I går var vi en tur på engen og spise is henholdsvis drikke kaffe, vejret var håbløst så vi kørte hurtigt hjem via Fakta. I dag gik vi bare direkte hjem og slappede med tegnefilm og kaffe/chokolademælk. I morgen skal vi nok desværre ud at handle, der er ret tomt i de forskellige skabe.

Den lille fyr får stadig nogen temperement udladninger hvor han hopper af raseri, svært ikke at grine. Men det går over på få split sekunder, skal nok få det pillet af ham på et par dage.

Men jeg er stadig ikke specielt positiv over det jeg føler som et svigt. Talte med stikkedamen om det i dag. Hun har selvfølgelig også sine synspunkter. "Du kan godt virke afvisende, som om du kan klare det hele selv!", "Er du sikker på han ved hvor ked af det du blev, eller tror han bare du er gal?" - det ved jeg faktisk ikke, han så mig jo ikke tude mig i søvn i sønnens arme! - han hørte mig bare skælde ud, og til sidst lukke mig inde i mig selv - så måske ved han ikke hvor ulykkelig jeg blev/er?? Bortset fra det er hun ikke glad for al den vrede, skuffelse og "ked af dethed" jeg (igen) har ophobet - det er usundt, jeg skal af med det. Jo, tak, men hvordan?. Stikketuren var lidt "hård", rystede som en lille gris af kulde bagefter, lang tid siden jeg har reageret så kraftigt sidst - så måske er nogen af følelserne alligevel "kommet ud", hun mener ellers ikke at lige dét er noget hun kan hjælpe med. Ville gerne have mit til hypnotisør - med der sætter vi lige grænsen;-) dét er godt nok en tand for grænseoverskridende. Det er rigeligt det nålene "gør ved mig". Havde jeg vist hvad de kunne, de nåle - at de kunne gå ind og pille så meget ved "sjælen", så havde hun sku aldrig fået lov.

Gassen er gået af Sct. Gertrud

Gider ikke skælde ud mere, gider ikke mere i det hele taget. TRÆT, sover skidt, har små ondt i hovedet de fleste dage. Sønnen er så fandens påvirket af mors humør, og derfor ikke hele tiden ganske nem. Og så vrider han lige min samvittighed en tand når han ser på mig og siger "Mor, er du glad nu?" eller "Mor hvis nu den her slange kommer rundt om bordbenet, så bliver du glad ikke?" - eller et eller andet, andet der gerne skal gøre mig glad. Men aldrig er han helt tilfreds med mine krampagtige smil. Kan ikke gøre så meget andet end at kysse på ham og kramme ham en hel masse, og lade ham sove i min arm om natten.

"Det er jo bare en rejse!" har jeg fået at vide, jov tak - men lige dén dag!!! - "Jamen, jeg er også ked af det!" tja, ikke ked af det nok - må jeg så konstatere. "Jamen, jeg kunne ikke drømme om at forhindre dig i at gøre noget der er gavnligt for dit arbejde" siger han så. "Nø, nej....Men jeg kunne så aldrig drømme om at aftale noget som helst der går 5 min ud over min arbejdstid uden først at spørge dig først" siger jeg så. Og nå ja, så er "En uges tid" vokset til "nok" 1½ uge til nu 16 dage - og tror vi så på det?

Og jeg må så få de næste dage til at hænge sammen, de dage hvor jeg på forhånd havde aftaler. Den i morgen må sønnen slæbes med til, nok ikke nogen fest for nogen af parterne, men sådan er det bare - og det er nok ikke mere end 30-45 min det drejer sig om. Onsdag har jeg fået flyttet min stikke tid til kl 12, altså må jeg fistre af sted midt i arbejdstiden et par timer, men det går vel?? - tiden hverken VIL eller kan jeg aflyse, især ikke under rådende omstændigheder. Torsdag - en fokusgruppe som jeg egentlig havde glædet mig til. Nevøen der ellers skulle kunne have sittet træner om torsdagen, det hvade jeg glemt - og i min verden er træning nu vigtigere end min underholdning.

Min egen træning? ja, det er en anden sag. Den er vigtig for mig på den måde at den holder mit humør i nogen lunde stand, lige nu er det vist ekstra vigtigt. Smutter tidligt fredag (IGEN) og når det inden sønnen hentes. Næste uge har vi ferie og så må han med, de har en ok børnepasning, det overlever han nok den times tid det drejer sig om.

Og så må jeg jo tænke, lige nu er jeg for apatisk til det, flyder bare med og er trist, ked og føler mig i den grad (igen) skubbet ned på en 7-8 plads i forhold til alt andet.

Sønnen brillierede desuden med at sige at han har ondt i halsen. Og pege lige dér hvor mandlerne sidder i den ene side. Han se ikke hævet ud - og har ikke feber. Jeg er lettere panikken i forhold til ond i halsen og ham. For knapt to år siden blev han væltet omkuld af en halsbetændelse der ikke ville lade sig slå ned med penicilin. Vi var indlagt i 1 uge på riget hvor vi kom ind 3 gange i døgnet og fik medicin i et venflon i hans lille hånd. De fattede ikke rigtig hvad der var galt. Bakterier var der, men hvofor virkede medicinen så ikke? - det tog en evighed og han var ikke helt rask da de udskrev os, men endelig i bedring, de checekde for mononucleose, men han havde ingen andre symptomer end en halsbetændelse der ikke ville lade sig slå ned. Deres teori gik på en kombi af bakteriel halsbetændelse og mononucleose - men da vi havde en ny læge hver eneste stuegang var det hele meget på teoriplan, igen gik set ham så meget at de rigtig kunne beslutte sig for noget. Vi kan jo ikke vide om han vil blive lige så syg næste gang han får halsbetændelse? - og lige nu passer det absolut ikke. Jeg har taget stort set af alle syge dage siden december 05 (drejer sig godt nok kun om ca 6 i alt) og er lige startet på en ny opgave - det vil sku ikke se fikst ud med barnsyg/ferie resten af ugen - samt ferie i næste uge. Nå men måske er der ikke noget - de får jo nogen gange sære ideer de små. Måske en af kammeraterne har haft ondt i halsen og undervist de andre i sagerne (mens de alligevel lige stod og tissede i legehuset).

Dagen GYS!

Skulle ud i skraldespanden på parkeringspladsen med noget have affald. Pludselig kunne jeg se en lille sø under min fine nye løvebil, styrtede hen og stak en finger i det, fedtet:( OLIE - ARRRRGGGGGGG. Nå, men der var jo ikke så pokkers meget at gøre andet end at køre den op på søndag og få dem til at ordne det. Undrede mig godt nok at der fik en uge før det skete...Går mulende ind igen, heldigt at jeg ikke skal bruge bil før torsdag.

Den såkaldte kæreste går ud og kigger igen, han var også der ude første gang, kalder på mig. Det er det vand der var i affugter spanden fra loftet, den har han tømt i et bed derude, fordi det ikke er så godt at hælde i kolakken (men hellere i blomsterne:-), nå men hvor skal man lige gøre af det ?) Vandet var løbet fra bedet ind under bilen - det skråner den vej ned så det kan ikke have løbet den anden vej. PFEU, en forskrækkelse.

Note til mig selv

Næste gang der er smagsprøver i Føjtext, så husk lige at se hvad der står på skiltet ikke!!! - så slipper jeg nemlig for at stoppe "Gamle Ole" i munden, når jeg nu absolut ikke kan lide "Gamle Ole" pfeu!!!

Mit nye smykke

I dag har jeg modtaget mit nye smykke med posten.

Det er rigtig smukt og ualmindelig symbolsk og så matcher det min tattoo
 

- hvem kan ellers lige prale af at have halssmykke og tattoo der matcher??

Er det snobberi?

At købe sine vedeknopper hos Van Hauen? - til 22,- for 4, når man kan få 8 for 19,- kr i Føjtext?

Nå men min mor havde fortjent dem, efter en formiddag i børnehaven til bedsteforældre dag, så skal man ha sin vilje.

Jeg har fået projekt

På en eller anden måde lyder den overskrift lidt fræk - eller er det bare mig?

Om ikke andet har jeg fået projekt - en mail sendt ud til 3 projekter om at "købe" mig 50% gav to positive og en halvpositiv tilbage melding, den sidste ville vist helst have mig gratis, men ha mig ville de alle:-) Min krop eller min hjerne, spørger jeg så? og svaret blæser i vinden! - Nå men lige meget, det vigtige her er at nu skal jeg 3 dage om ugen cykle på job, hvis jeg kører rigtig langsomt og slet ikke er det mindste varm når jeg kommer frem så er jeg nok ca 12 min om turen. Mao en besparelse på 13 min to gange om dagen - det er tæt på ½ time!!! Er det ikke fedt?, man kan tilmed sige jeg også spare benzinen, selvom løvebilen nok vil være lidt skuffet over denne ordning, så jeg må tage en ekstra tur med den i weekenden i stedet.

Så har jeg i øvrigt været til PDD. ret ophovnet i ansigtet, men chefen var for træt til at bemækre noget. Bare et par mandlige kolleger konstaterede at jeg så ret ufrisk ud - min eneste kommentar var "så gæt lige hvordan jeg ville se ud, hvis jeg ikke tog mig gevaldigt sammen?" - så havde de i det mindste lidt ondt af mig. En 3. gad ikke en gang drille mig i morges med at det var min tur til at gå i Føjtext efter frugt, han spurgte bare hvad jeg skulle have med. PDD gik vist godt nok, er ved at være tilbage på mit gamle niveau - altså "ved at være", mao - det går i den rigtige retning. Men det har så også taget, ja hvad skal vi sige? 1 år siden sidste PDD? - eller knapt 1½ år siden jeg kom tilbage fra min orlov? - det er som man regner det. Og heldigvis ingen kommentarer om at jeg skulle blive "den gamle mig".

Nu er bunden nået

Den såkaldte kæreste kom hjem i dag og proklamerede at han har indvilget i at rejse på forretningsrejse i næste uge. Lige hvornår er usikkert. Jeg har aftaler tirsdag, onsdag og torsdag - den tirsdag er umulig at flytte, den ligger efter arbejde og lige i afhentningstiden for sønnen, den onsdag samme tid, kan teoretisk flyttes - men så skal jeg bruge af min sparsomme flextid (som er sparsom fordi den såkaldte kæreste i forvejen henter og bringer minimum), den aftale torsdag er ikke så fandens vigtig, men det er hen over puttetid - måske nevøen kan overtales til en sitning, det gik jo strålende sidst - bare ked af at overbelaste ham, han har jo også et liv.

Men det "bedste" eller hvad man lige skal kalde det er sku at fyren ikke lige ved hvornår han er tilbage - sandsynligvis tager det en uges tid - og dét ved "vi" jo godt hvad betyder, ikke? - dvs han er ikke hjemme den 23 maj - det er bare den absolut eneste dag på hele året hvor han ikke må svigte! - gæt om der er blevet sagt nogen mindre pæne ting til aften? - nå men heldigvis for ham skulle han alligevel hjem til sig selv i nat, det var vist godt det samme. Vil snart gå op og tude mig i søvn i sønnens arme.

En ret synlig udvikling

Sidste år i sommerferien, var vel i slutningen af juni, begyndelsen af juli, var sønnen i gæstedagplejer. Her lærte han endelig at holde balancen når han gyngede. Vi har nok ikke gynget så meget, men der var en god gynge på hendes legeplads og den blev flittigt benyttet. I dag har vi så været en tur i parken efter arbejde (endte tilmed, med at spise Mc.D mad der henne til aften). Der er et stort dæk som gynge. Sønnen stod op og blev skubbet af far. Senere fik mor lov at skubbe - han sad ned nu, men nu kunne det bare ikke blive højt nok, "HØJERE mor" råbte han hele tiden og jeg gav den hele armen. Ved godt at det er mange måneder siden, men alligevel - det er en meget tydelig udvikling. Vi klatrede også op i toppen af "klatretræet" begge to og sad og nød solens sidste varmende stråler. Dejlig ekstra motion:o)

Et mærkeligt minde

Min mor gik hjemme med mig til jeg var 5 år. Så fik hun et halvdags job og smed mig i børnehave. Jeg hadede den børnehave, jeg var ældst, jeg var genert, jeg var utilpas - eneste positive var at jeg kunne hjælpe de voksne med at binde "de smås" snørebånd:-).

Men altså, frem til jeg var 5 var jeg hjemme med mor. Mor var ikke så "pop-smart" som vi er "nu om dage", ingen mødregrupper i flere omgange, ingen legeaftaler, ingen babysvømning, ingen cafe besøg - bare mor og jeg. Mor mente jeg trængte til at omgås andre børn, hvilket nok var rigtigt. Den eneste jeg "legede" med var naboens 1 år ældre datter og det var ikke altid lige lykkeligt. Så hver gang mor og jeg mødte andre mødre på vores tur til grønthandleren, slagteren eller ostemanden, så kaprede min mor disse mødre og lavede aftaler med dem om at jeg skulle lege med deres børn. Tit var disse børn nogen år yngre end jeg, der var ikke mange i området der gik hjemme - eller havde børn.. Det gik sjældent ret godt, rent faktsik gik det vist aldrig rigtig godt;-) jeg var for genert. Så det blev vist ikke til mere end 1-2 ganges leg pr barn mor opstøvede. En af dem husker jeg specielt, en lille dreng "Jenser". Han legede og jeg rendte rundt i hælene på hans mor og snakkede hende et øre af. Jeg kom til at tænke på denne episode pga ham her. Der er næppe noget person sammenfald, men det var nu alligevel ham der bragte minderne frem.

Jubilæum II

I dag var jeg lige et smut på politistationen. Mit kørekort er ved at udløbe. Lige inden jeg solgte min lejlighed i Helsingborg fornyede jeg kørekortet, i Sverige holder sådan et i ti år. Jeg kunne jo ikke vide at lejligheden ville gå som varmt brød. Og hvorfor skifte et helt nyt kørekort bare fordi man flytter?  - eneste grund skulle umidelbart være at det vist nok ikke er lovligt at bo så længe i Danmark på et udenlands kørekort, men det er først en mistanke jeg har fået nu, efter at have kigget på politiets hjemmeside. Det begyndte at haste lidt, kørekortet udløber på søndag, men hvorfor gøre i dag hvad du også i morgen kan udskyde til en anden dag?. Men altså, i dag....skulle alligevel til et møde inde i byen til formiddag, så jeg arbejde hjemme lidt inden jeg snuppede politistationen på vejen til arbejdet. Måtte ikke beholde det gamle kort som suvenier, øv, ville have været sjovt, eller snarere hyggeligt. Det er min sidste rigtige "fysiske" forbindelse til landet hvor jeg har henslæbt 10 år af mit liv. Det er en mærkelig fornemmelse. Eneste trøst... er at det er et totalt tåbeligt billede de tog i Bingo foto i lørdags, det skal jeg så trækkes med, ja hvor længe egentlig?, det i det svenske kørekort var meget bedre, jeg så meget "friskere" og gladere ud. Nå men hva?!

Et glemt jubilæum

1 maj var det 10 år siden jeg officielt flyttede tilbage til Danmark, efter 10 års landflygtighed - faktisk næsten præcis 10 år, +/- et par måneder. Det er da også en slags jubilæum. Havde bare glemt alt om det, men der er også sket ting siden, jeg har født børn, skiftet bopæl et par gange, skiftet job et par gange. Og jeg er blevet voksen, ikke på den rigtig gode måde, men voksen er jeg blevet.

Min lejlighed hensidans blev solgt med hurtig overtagelse i begyndelsen af marts 1996 - jeg nåede lige akkurat ikke at fortælle min far det, han døde dagen før papirene blev underskrevet, jeg ville have fortalt ham det den dag han døde, men nåede det ikke - han ville være blevet SÅ glad. Egentlig var overtagelsen 1 maj, men jeg blev presset til at være ude i løbet af april. Tror det var nogenlunde i midten af april, kan ikke rigtig huske det, men folkeregisteradressen flyttede jeg først 1. maj. Boede hos min mor frem til 1 oktober. Først brugte jeg lidt tid på at finde en god lejlighed, så på at sætte den i stand. Så tid på at flytte ind.

En del af den tid jeg boede hos min mor var jeg vinterbader. I midten af april da jeg startede var der ca 4 grader i vandet, dem der kender mig som notorisk frossenpind har nok svært ved at se mig hoppe i baljen, men jeg gjorde det og jeg frøs hele dagen efter:o). Da vi nåede august og temperaturen faldt et par grader, blev det pludselig for koldt - eller også var jeg for træt, orkede i hvert tilfælde ikke bade mere.

Men nu har jeg altså boet i Danmark i 10 år og 1 uge - ind i mellem kan jeg stadig god savne solnedgangen fra Helsingborgs kyst - den gik så flot ned over Danmark, dejligt at bo så tæt på vandet. Strandpromenaden i Helsingbor om sommeren - bare Så dejligt, små cafeer, restaurenter på stranden i en gammel bunker. Men det er nu også fedt at kun have ca 25 min i bil til arbejde i stedet for først 10 min til færgen, så 25 med færgen og så 30 min i bil - man løber en del for at få det til at hænge sammen, og kører en hel del for stærkt. For meget stress!! På den anden side var færgeturen også hyggelig, der var altid nogen at snakke med og drikke en ramlösa med. Men det var et andet liv, en anden tid.

Jeg ville gerne......

Være glad, være munter. Kunne le og smile i stedet for at lade mig gå på og blive irriteret over det mindste. Kunne le af mig selv, le af mine fejltagelser, le når jeg igen-igen taber noget, i stedet for at blive så fløjtende arrig og frustreret, fordi det dårlige humør lurer under overfladen hele tiden. Være tålmodig med sønnen når han er overtræt i stedet for uretfærdigt at skælde ham ud, det er jo min fejl han kom for sent i seng - ikke hans! Lade være at blive vred på ham når han er 3½, men forklare ham hvorfor ting er som de er og hvorfor man ikke bare lige kan få et ildsværd og et skjold. Trøste ham når han græder, uden synlig grund - eller af skuffelse, i stedet for at blive vred og skælde ud. Ved jo godt hvordan det føles når ens forventninger brister og man ikke får det man ønsker sig, når ting ikke går som man har forestillet sig og drømt om.

Jeg kan bare ikke - jeg mangler overskudet, jeg mangler i den grad noget medgang, vinden i ryggen i stedet for modvind. Det eneste jeg beder om er en lille bitte smule medgang, så skal jeg nok formå at gøde medgangen med mit smil og min latter så den vokser sig stor og stærk, stærk nok til at holde mig oppe.

Jeg ville kunne glæde mig over andres medgang, nu ser jeg bare endnu tydeligere min egen modgang i lyset af deres medgang.

Så er det vores

Sønnen og jeg hentede den lille nuttede efter arbejde/børnehave. Synes som sådan ikke Peugoet skal have den store ros mht afleveringsforretningen. Sælgeren sad og passede telefon samtidig med at han lavede papirarbejdet. Til gengæld sad sønnen og jeg og tegnede drager på hans visitkort. Da halløjet endelig var overstået lagde sønnen omhyggeligt alle visitkort tilbage i holderen på bordet - ville personlig gerne se de kunder der får et dekoreret visitkort:o)). Men han kunne fandemig bare have koncentereret sig om os, kunne han!! - sønnen holder de nye nøgler mens jeg suser ud og henter autostolen i den gamle bil, sammen trasker vi så i hælene på sælger ud til den nye. Her åbner sønnen så begge fordøre, lidt guidet af sælgeren - det var så også den guidning vi fik.... Sønnen kravler hjemmevandt ind i bilen, stopper nøglen ind i tændingen og sætter sig om på bagsædet, hvorfra han kommanderer ""klip" mig fast mor!". Sælgeren fik lettere tics da sønnen satte nøglerne i - men han kender jo så heller ikke min søn;-). Den rare mand spurgte om der var noget jeg ville vide - ellers kunne jeg jo bare ringe, eller komme forbi. Hvis der var noget jeg var i tvivl om. Nu kan jeg jo heldigvis læse brugsforvirringen selv, og de fleste knapper er på sin vis selvdokumenterende - så det går jo nok. Meeeen meget tid brugte han ikke på os.

Vi var på køretur til "Drage øret" efter is, som barn gik køreturen altid til Helsingør og Brostræde is når far havde købt ny bil. På vejen hjem stoppede vi i Fields for at hilse på Scrat og Sid fra "Ice Age". Sønnen blev foreviget og ligger nu på Fields hjemmeside - meeeeeen han var nu lettere at overtale til at stille op sidste år da vi var i Disneyland, der styrtede han hen til Peter Plys og Mickey Mouse for at blive fotograferet og ikke mindst for ar kramme dem, hårdt og længe - man er vist blevet lidt genert på ens gamle dage.

Så mangler vi bare at lære "løve hilsenen"!!!

Min omsorgsfulde dreng

Er rigtig dejligt. Sønnen var rigtig glad for at se mig. Desværre var jeg ret træt i hovedet efter to dages koncentrerede møder. "Er du ked af det mor?" - Han er lige lovlig meget "efter mig" synes jeg. Spørger tit om jeg er glad nu, om jeg er ked af det, om jeg er glad igen. En omsorgsfuld lille dreng som læser sin mor som en åben bog. Men det hjælper jo som regel med et kys - og det er han aldrig nærig med. Nå, men vi blev enige om at jeg bare var lidt træt i hovedet - og det kunne så også afhjælpes med et kys.

Middagen "væltet lokum" skulle så indtages på mors skød - lige ind til han fik den geniale ide at tage sin tallerken med ud i haven, for at køle maden ned - det gik ikke hurtigt nok når mor pustede. Så stod han dér og spiste mens vi sad og smilede til ham. Han ligger og sover i mors seng nu. Han bad ikke om det, men jeg forventede næsten at han ville - og det er jo også hyggeligt, så han blev inviteret.

Og i morgen skal vi hente løvebilen, det glæder han sig vist til. I morges fortalte han far at "Det er sådan en bil mor har købt" da de kom forbi en Peugeot på børnehavens p.plads, anden model, anden farve - men samme mækre - lige net op dét har han kunnet allerede som etårig, genkende bil mærker - han jublede når han fandt mærker der var magen til fars eller mors bil - den gang var det mest fra hjulkapslerne, han kiggede ikke så meget op ad;-)

Så sidder "vi" her igen

I Stockholm, oven på - eller måske snarere indeholdende en bedre middag. Desvaerre ikke fra den japanske, men alligevel helt ok. Vejret er fantastisk - som sådan noget ofte er når man ikke kan nyde det. Og på fredag skal soennen og jeg hente "noget" på vejen hjem fra arbejde, en lille nuttet "ting" i sort, med roedt og sort indtraek - lidt bordelagtigt, men ganske kaekt på samme tid.

Maj er en lorte måned på mange måder, eller hvis man vil - en dejlig måned, der kommer an på, ikke oejnene der ser, men måden de ser på. Men i al fald er alle ting der kan goere det hele lidt lysere tilladte - om end det jo kan blive dyrt.

Har for resten koebt en anden lille og smuk symbolsk ting

Min nye kugle

Syntes jeg havde fortjent en ny kugle. Skat tilbage, aktieudbytte, feriepenge osv:-) Undskyldninger er der jo nok af.

To æg

Jeg går rundt med to æg i lommen. Det er to bitte små guldfarvede æg med et hul i bunden. Sønnen og jeg fik hver sit af "konen med æggene" i et shoppingcenter omkring påske. Vi fik en lang historie, som jeg selvfølgelig ikke kan huske så meget af. Men essencen var at man skulle stoppe et ønske ind i ægget - og så kigge på ægget hver dag og røre ved det, så ville ønsket gå i opfyldelse. Jeg kan bruge HVAD som helst for at få bare et af mine ønsker opfyldt så jeg har det i frakkelommen, så husker jeg nemlig automatisk at pille ved det, og kigge på det mindst en gang om dagen. Troede at sønnen havde glemt alt om sit, men her til morgen spurgte han pludselig efter det "Mor, hvor er det æg jeg fik af damen, det æg der ikke er af chokolade og har et hul i ?" - ved ikke hvor det kom fra, altså at han pludselig huskede det, men historien må jo alligevel have gjort indtryk på ham siden han efter så lang tid husker det endnu. Beroligede ham med at det lå i min lomme. Så var alt ok.

Dagens pinlige

Jeg har gjort det igen......

Har lige haft en diskussion med mine kolleger om betalingskort og koder - lang historie. En kollega prøver at forklare hvor nemt det kan gå galt når man står med to dankort lige ankommet med posten og to pinkoder også lige ankommet med posten. Drengene er jo så kloge så de mener at det bare koster et forsøg at matche disse fire ting med hinanden. Jeg skal selvfølgelig holde med min kvindelige kollega - mind mig om aldrig at gøre noget sådant igen - Spørger hvor mange kombinationer af fire cifre der lige er - HVA? min kollega svarer, hvorefter jeg klasker tommel, pege og langfinger (altså sådan ca 3 fingre) i luften og siger fire forsøg. De er holdt op at grine nu, men det var nok fordi de skulle trække vejret.

Efter en god nats søvn

Er vi straks i bedre humør. Sønnen vågnede først 9.15 og så brugte vi over ½ time på at tume rundt i mors seng før vi spiste morgenmad og så "Walter og Trofast samt det store grøntsagskup" igen igen - den film må vi vist købe. Vi cyklede ned for at aflevere film og derfra til zoo. Da jeg spottede toget foreslog jeg at vi prøvede det i stedet for en trækvogn. Og så viste det sig at det pokkers tog ikke kørte alligevel. Sønnen dirrede lidt med underlæben, og trak så på skuldrene og sagde "så må vi jo tage en trækvogn i stedet" som sagt så gjort. Vi så den lille elefantunge - mor konstaterede at det vist var en dreng *Blush* (mao uak for en tissetrold sådan en lille fyr har) - vi syntes begge der lugtede lidt fælt der inde i elefanthuset så os ud igen. Forbi tigerne, hvor sønnen løb hvinende ud fra "skoven" to gange fordi "tigeren" brølede - og mor skreg af grin, men ind igen skulle han ligegodt;-). Så var vi begge sultne og moslede over i børne zoo efter et åar pølser. Legepladsen blev besøgt og sønnen klarede hele forhindringsbanen adskellige gange med kun meget lidt hjælp fra mor. Midt i det hele spørger han om zoo har et toilet - jamen det har de da. Nå godt så,så skulle han lige prøve banen et par gange igen. Prøvede at lokke ham ud på toilettet, men nej, der lugtede.....ja men ikke så fælt som hos elefanterne.
Men vi må nok konstatere at en god nats søvn absolut er at foretrække - så er vi alle i langt bedre humør

Park vandring

Mailede med en veninde i går. Vi var vist lidt "fredagskåde". Fotalte om mine tiltag i haven i år. Jeg skal have fiskedam. Oprindeligt var det egentlig "bare" en dam med åkander og "noget". Men siden hen, i løbet af i dag har det udviklet sig lidt. Hun tilbød mig tomater, men jeg kender hende - man siger "ja tak" til én tomat og pludselig har man 5 + 10 jordbærplanter + 2-3 slags kryderurter. Forklarede strengt at i år var det altså kun én tomatplante - der skal jo også være plads til at cykle. Så var det hun mente jeg havde en park. Vi har grillplads, soveplads til junior, plads til at cykle og nu også fiskedam.

Jamen vi har skam også parkrundvisninger fra juni til august - i december er det kun på bestilling. Men der kan man til gengæld møde virkelige ægte havenisser i krattet. Overvejer at arrangere jagt ture også. Jægerne skal udstyres med skovl og kogende vand og gøre det af med sneglene. Vi har også ture for små og større børn "I krat og og rose" med undervisnings materiale og foldere. Folderne er godt nok i restordrer, men de kommer inden sæson start, det lover jeg. Det er forbudt at smide slik papir og spise is i parken. Komme man i større grupper - på 2-3 mand vil der blive serveret kaffe og cookies, de sidste i mundrette størrelser så gæsterne ikke får grissede fingre, vi vil ikke have svineri i vores park.

Jeg skal måske for en sikkerhedsskyld nævne at det drejer sig om et ca 25 m2 stort område, så det gælder om at holde sig til guiden for ikke at blive væk.

Måske man skulle overveje at anlægge en labyrint bagerst i parken til næste år?!

Netbank

Meget kan man sige mindre pænt om den store nordiske bank, men deres netbank er sku i orden, den virker og er overskuelig og sandelig om ikke også deres netbetaling virker nogenlunde ok. Hvor i mod det store Danske bank. For hulen hvor min tålmodighed sættes på prøve. Hvor i er det fede at skulle lave en netbetaling når man så alligevel må enten hente sit dankort eller starte netbank for at finde kontonummeret frem man skal betale fra? - i min hjerne er det at lagre og huske kontonumre totalt nytteløst. KNURRRR.

Nå men isen er da blevet bestilt og lige om lidt cykler vi op og henter den.

Troldekugler

Det er godt nok service! - så de fortjener lige lidt reklame. Bestilte et par kugler til min niece i går, så må vi jo håbe hun ikke læser med:-). Var en anelse hurtig på tasterne og først da jeg fik ordrerbekræftelsen opdagede jeg, at jeg havde glemt at bestille indpakning. Skrev en mail til dem og spurgte om det kunne lade sig gøre - havde jo ligesom regnet med at skulle betale for det. Her til morgen får jeg så en mail, at selvfølgelig vil de det - men jeg må godt huske at bestille det næste gang. Ved godt at det ikke drejer sig om en bondegård, OG at jeg har bestilt hos dem for et anseeligt beløb i løbet af de sidste par år, men alligevel, det sku da service og det er svært at klage over:-)

Påsken er slut

Vi har hygget os, ikke helt nået lavet de ting jeg havde planlagt forestillet mig. Men vi har hygget, og det tror jeg også sønnen synes. Men øv, hvor jeg ikke gider job i morgen. Kunne i teorien godt have holdt en uges ferie mere, men det ville nok ikke have hjulpet på situationen - med endnu en uges ferie ville jeg bare endnu mere ikke gide. Inden ferien startede havde jeg tick i min venstre øje, det er kommet igen her i går/i dag og humøret er dalet flere meter. Nå hvis ret skal være ret, så er det ikke udelukkende fordi jeg skal på job i morgen, men det er sku en god hjælp. Jeg har sagt det før og jeg er villig til at sige det igen, og igen og...... Nu er det fandemig snart min tur til medgang, min tur til opgang, min tur til at køre lidt på frihjul ned ad bakke, i stedet for at kæmpe mig op af og op ad hele tiden - og så tilmed i modvind.

Dragens øre

Dagens udflugt gik til Dragør - sønnen spurgte fluks hvor dragens øre var henne, men vi fandt det aldrig. Og så måtte jeg jo lige undersøge sagerne lidt - en ganske kedelig forklaring, sammenlignet med drage ører.

Forleddet ‘drag' i Dragør har sandsynligvis sin oprindelse i betydnigen: forholdsvis smal landstrækning eller landstrækning, hvor både kan trækkes (drages) på eller over land. Efterleddet ‘ør eller øre' henviser til en gruset eller sandet strandbred. Allerede i 1300-tallet optrådte efterleddet i en form sluttende på et ‘r', men forekommer fra sidst i 1500-tallet undertiden uden ‘-r'. Der synes ikke at være nogen forklaring på dette manglende ‘r', andet end at man ikke har faste staveformer og at man måske har udtalt det med et svagt ‘r'.

En drøm

Blev vækket af sønnen forleden nat, han græd - ville ind til mor. Han vækkede mig midt i en underlig drøm, kunne ikke komme i tanke om den og efter at have hentet ham ind lå jeg og spekulerede. Kunne bare ikke huske andet end glimt. I stedet kom jeg i tanke om en anden drøm - en jeg drømte et eller andet sted i april/maj 2004. Heller ikke den drøm står krystalklart for mig - men det vigtige i den kan jeg huske. Jeg drømte at jeg aborterede. Vågnede med et skævt smil - man aborterer altså ikke i 3 trimester - i 9 måned. Pfeu!!! Kan også huske at jeg fortalte om drømmen til en veninde, hun grinede også. "Det hedder altså ikke at abortere nu søde, det hedder at føde".....

Det er underligt, havde glemt ALT om den drøm, er ret sikker på at jeg har skrevet den i min dagbog for den tid, har bare ikke orket lede det frem. Og så pludselig ud af det blå "popper den op". Ting der er fortrængt kryber op til overfladen. Man bliver aldrig "fri"

Var det min underbevisthed, der "fortalte mig noget" ? - eller er det bare en af de mange sære drømme en gravid kan drømme? Drømmen i januar samme år, den står stadig krystal klar for mig, husker hvert "ord", hvert billede - den er jeg til gengæld 100% sikker på var en besked, forstod den bare først da det var for sent. Og hvad havde det hjulpet? - Den gang?!

Endnu et kryds

Endnu et kryds er sat på listen. Bilen er vasket OG støvsuget, venylen er pudset og ruderne ligeså. Det er så også første gang jeg har støvsuget den bil i de lidt over 2 år jeg har haft den *blush* og 2. gang den er blevet vasket - sidst var i påsken sidste år. Det er absolut ikke med min gode vilje det er blevet sådan - men nogen gange sker der ting der fylder så meget at andre ting bliver skubbet til side i det uendelige. Desværre har jeg så opdaget at der er nogen knappenålsstore rustpletter både o kølerhjelmen og i bagklappen. En så ny bil burde sku ikke have så dårlig lak, eller? - det er formodentlig små stenslag, men alligevel....har haft en del biler og ingen der har set så medtaget ud, så hurtigt. ØV!

Nu "mangler" vi bare zoo og DGI - tvivler på vi når det. Men der er en uges ferie igen om 5 uger - så når vi måske det sidste og gør vi ikke, er det absolut ikke det værste der er sket.

De koooommmmmeeeeerrrrr

Sønne skulle lige hjælpe med at skovle noget grus op fra haven. Lige pludselig råbte han i panik - der sad "noget" i hans ærme, det viste sig at være en lille bitte snegl - en DRÆBER snegl. Føj for "#¤%&/!§. Fik ham reddet. Gik i gang med at tømme en krukke for jord - på undersiden af "underskålen" sad der endnu to af de klamme - muligvis var det kun den ene der var en dræber snegl, men jeg tager ingen chancer - så nu er de skoldet begge to. Tror sku jeg flytter tilbage på 2. sal med altan - dér kommer de da i det mindste ikke og æder mine blomster for mig.

Årets første is

Kom til at foreslå at vi kørte efter is efter aftensmad. Faderdyret gad alligevel ikke da det kom til stykket - syntes vi havde været rigeligt ude i dag. Dovenlas:-). Men sønnen var altså sulten efter is, og så måtte vi jo af sted. Da han skulle vælge smag, var det eneste han var interesseret i, en grøn ske - så det fik han, og mor valgte. Hjemme guffede han en kæmpe portion chokoladeis med verdens mindste grønne ske og spurgte med let fugtige øjne om vi også skulle spise is i morgen?  og det skal vi, der er stadig lidt til bage af den liter vi købte. At tænke sig at den dreng nægtede at indtage is for 1½ år siden.

Han har i øvrigt været dygtig til at indse at is spiser man ikke om vinteren - og har gentagene gange forarget gjort mig opmærksom på at der var nogen der trodsede mors forbud og spiste is selv om det var vinter. Han spurgte også for en sikkerheds skyld om det var somme nu - og det har da været tæt på i dag.

Så kom solen

Fik ordnet i have i formiddag. Der lå en masse gamle tørre blade som sønnen og jeg fik fejet sammen. Fik klippet en rose lidt ned, så nu må vi håbe frosten ikke kommer. Plantet nogen tiloversblevne og spirende løg ud på vores fælles areal. Det spirer fint der ude i haven, så forhåbentlig bliver det rigtig godt når det bliver lidt mere konstant varmt i vejret.
Vi tog i dyrehaven for at lede efter bambi, men han var der ikke - heller ikke bambi-far, eller bambi-mor, ikke en gang bambi-mormor var der. Men det var bakken så heldigvis. Synes nu langt bedre om Tivoli. Det er så meget larm på Bakken, turene er dyre og dårligere, så jeg vil tror at dette var årets Bakken-tur. Sønnen fik prøvet 2-3 ting og vi fik lidt at spise på inden vi kørte hjem og lige nåede den sidste sol i haven.

Det gik faktisk rimelig

Min kære bror havde inviteret til sin søns fødselsdag hjemme hos vores mor. Mistroisk som jeg er , er jeg jo sikker på at det skulle være der fordi de ikke mener at min søn er god at have med på restaurent - sidste uges forsøg til trods. Fik for et par dage siden at vide at menuen var sushi - det er jo dejlig nemt at få ude fra, sviner ikke, smager godt - samt er en af min søns livretter. Så langt så godt. Nu var der bare bekymring om deres evne til at bestille korrekt mængder til bage. Mindes stadig et besøg hjemme hos min bror og svigerinde hvor vi var 10 voksne ca og en sulten 1 årig tilstede - der blev bestilt 3 pizzaer i alm størrelse til middag. kæft vore maver knorrede den nat;-). Min bror lægger hårdt ud, med at stå ude på vejen og vente på os. Sønnen er selvfølgelig faldet i søvn på vejen der op og hader at blive overfaldet lige når han møder nogen han ikke lige ser til hverdag - og tilmed i søvndrukken tilstand. Ved jo godt at brormand gør det fordi han savner os sønnen og glæder sig til at se os sønnen, men forpokker - gi' os lidt albuerum mand!!!
Nå men tilgengæld har de faktisk bestilt rigelig mad - så vi bliver mætte (havde nu også lagt en god bund med en solid frokost;-) ). Sønnen kører ind i højt tempo -MED pinde. han er GOD er han, måske ikke den rette håndstilling, men det virker og han har lagt sin gamle vane af sig, kun at bruge én pind og spide makirullerne. Nu bruger han to - i én hånd. Da vi er færdige med at spise tager han mormor i hånden og siger "kom så med nu" og de går afsides og lægger puslespil. Mormor får tilmed betroet opgaven at hjælpe ham på toilettet - min generte lille dreng. Man høre en høj barnestemme gennem huset. "Pas på min tissemand når du lyner bukserne, mormor!". Svigerinden begynder igen med hvor fantastisk "vi styrede sønnen på restaurenten forleden" - tror hun fattede at jeg blev irriteret nu. Måske er det bare en akavet måde at undskylde sin egen anspændthed på. men alt i alt gik det ok, bedre end frygtet - og jeg havde endda glemt mine beroligende piller:O))

Samtale med sønnen til aften

Sønnen "Mor, hvorfor er du sød ved mig?"
Jeg "Fordi jeg elsker dig!"
Sønnen "Hvorfor elsker du mig?"
Jeg "Fordi du er min søn!"
Sønnen "Hvorfor er jeg din søn?"
Jeg "Fordi du kom ud af min mave!"
Sønnen "Hvorfor kom jeg ud af din mave?"
Jeg "Fordi du blev så stor, at der ikke var mere plads!"

Og tænk......Så spurgte han ikke mere - og jeg havde endda mange flere svar klar - Typisk!!!

Brok

Synes snart jeg fortjener medgang, bare ét eller andet sted, bare på ét eller andet punkt.

Men man ligger vel som man har redt, så i bund og grund har jeg vel på en eller anden måde kun mig selv at takke:( - Ikke at det hjælper det vilde at tænke på.

Ikke med i planen

Mandag stod der enten en tur i DGI byen ,eller en tur til byen efter fødselsdagsgave til fætteren. Sønnen hyggede sig med at lege med lego og gad ikke rigtig komme i tøjet, men vi havde jo masser af tid. Kunne mærke en snigende hovedpine, og når vi nu alligevel havde god tid kastede jeg lige en flok nåle forskellige steder. Sønnen hyggede sig med at hive dem ud da "tiden var gået". Til sidst tog moderdyret sig sammen og aftalen gik som sædvanlig på at jeg kalder på sønnen når det er hans tur. Som et lyn fra en klar himmel blev jeg overfaldet af det til dagsdato (nå ja ikke helt sandt, men inden for det sidste år i hvert tilfælde) værste migræneanfald. Måtte gå direkte ind på sengen og lægge mig. Sønnen kom op af sig selv og spurgte om det snart var hans tur. Han græd lidt over udsigten til at turen på Købmagergade var aflyst. Men affandt sig med situationen. Puttede lidt under dynen, læste lidt højt i en bog han fandt, legede lidt med det lego han alligevel havde med op, aede mor på ryggen når hun kastede op. Efter nogen timer var han dog så sulten at han begyndte at plage om noget mad. Så måtte jeg jo slæbe mig ned, sønnen bar en pude og dynen kom også med. Fik varmet lidt mad i mikroen til sønnen, kastet lidt mere op og så lå jeg på sofaen resten af eftermiddagen til faderdyret kom.

Traskede op i seng igen, hvor jeg lå mens far og søn spiste aftensmad. Noget tid efter det, trasker sønnen op til mig - og siger at han lige skal sove lidt med mig. Da han har ligget lidt, skal han lige hente sin løve nede i stuen, fortæller far at han desværre ikke kan se tegnefilm med ham, han skal nemlig sove med mor. Vel oppe, ligger vi lidt og snakker, han vil så hente et dyr til - men først lige om lidt. Det næste jeg så kan konstatere er at sønnen snorksover. Godt han aldrig nåede længere end til nattøj. Og hvor er han bare tålmodig.

I dag blev han så også "præmieret" med en tur i legeland. Dér fik vi alle rørt os behørigt - mor nåede dog lige en omgang nåle hos den professionelle - og det var en god start på dagen.

Jeg er vist nem at irriterer

Snakkede med min fru moder her til eftermiddag - lidt for lang tid siden, hvis man ser bort fra i torsdags til nevøens eksamen. Det første hun siger er "Hvor klarede han sig godt i torsdags, ham mit barnebarn, han er bare så god til at underholde sig selv!" - Ja, se det var jo også min tanke! men dejligt at få det bekræftet. Kort efter ringer min bror og vrøvler løs om at ses i påsken. Vi snakker lidt, for at provokere ham fortæller jeg at vi var i biffen i går, og se "Ice age II" - han mener jo klart at vi slæber det stakkels barn med ind og se film han slet ikke er klar til - bare fordi han mener at sønnen stadig er på "Bygge Bob" niveau. Hvor mange gange mon jeg skal forklare at den periode var overstået på en sommerferie? Nå men samtalen går faktisk fint - lige ind til min svigerinde råber noget i baggrunden, som han skal sige videre. "Sikke flot du taklede sønnen i torsdags, så han ikke skreg og hylede sig gennem aftenen!" - Hvad dulen mener de, hvad snakker de om??? Selvfølgelig kan sønnen "te sig" - men det er typiske hvis han er virkelig MEGET sulten, eller virkelig MEGET træt. Sådan er alle unger jo vel. Men han er altså ikke uvandt med at være i byen at spise, og det er ikke altid det foregår hos hans foretrukne spise sted Mc D. Og han ved godt hvordan man opfører sig - især hvis han får noget at lege med, normalt har vi et eller andet med - dvs normalt husker han selv at han skal have noget med. Denne gang kom invitationen jo bare lidt bag på os, så derfor havde vi ikke noget, og derfor måtte han selv finde på noget, hvilket han jo også gjorde. Ja, der var lige et tidspunkt hvor papir dugen rullede under hans arm, hvor han blev inspireret til at rulle den lidt mere - bad ham lade være, og det gjorde han så. En enkelt gang pyllrede han lidt - og han blev tilbudt at sidde hos mig, hvilket han takkede ja til for en kortere bemærkning. Er det at tackel - eller bare at prøve at gøre det til en så ok oplevelse for barnet også??

Jamen, vi har jo ferie:-)

Det er jo ikke bare en almindelig weekend. Vi har jo ferie, i ti hele dage. Vores program er stramt, der er mange ting vi skal nå. En tur i svømmeren , i zoo og se den ikke helt nye elefantbaby, i legeland og så har jeg jo lovet at vi også skal mødes med min bror og svigerinde når de kommer til landet en gang i løbet af ugen (snupper lige et par ekstra af lykkepillerne, så er jeg nok lidt mere rolig). Og så skal vi se "Elefanten" (Ice age) i biografen, det sidste gør vi lige om lidt - har lige bestilt billetter online. Og sønnen er blevet klippet, han ser rigtig fin ud - og er stadig lidt lang i nakken som mor og far godt kan lide det. Men vi skal også nå at slappe af og sove længe. Sønnen lagde stærkt ud og sov til kl 9.30, hvor jeg vækkede ham til de pandekager far havde kreeret til morgenmad.

Nå ja, så skal jeg selvfølgelig lege med den.

Vi trænger bare SÅ meget til ferie sønnen og jeg. De sidste par dage har han grædt som pisket når jeg gik fra ham i børnehaven og klynget sig til mig.

Forpustet

Som tidligere fortalt var min nevø til eksamen i går. Bagefter skulle han jo have gaver. Af sine forældre fik han en kuvert med et fotografi af et billede de har købt til ham. Og en 1 m lang ballon, som skulle pustes op. Nu er min nevø jo en ung mand i sin bedste alder - og noget meget yngre end jeg. Han er også veltrænet, om end det vist er et stykke tid siden han har haft tid og overskud til at dyrke sin sport. Men I skulle have set ham med den ballon - 2 pust - totalt mørkerød i bærret, hans kammerater griiiinede. Og jeg spurgte om jeg skulle overtage. 1-2-3 var den pustet op, mens jeg små snakkede med de andre. Bagefter hoverede jeg selvfølgelig. Nå ja, vel træner jeg, men altså med en lille dreng og fuldtidsjob - og en lille dreng (ja jeg gentager mig), men han fylder;-) som jeg prioriterer ret højt, så er det max 3 gange om ugen i centeret i en time - og så mindst en times cykeltur med selvsamme dreng på "bagsædet". Det er min motion - og alligevel er min lungekapacitet SÅ meget bedre. Jeg er også lidt chokeret.....Min nevø mumlede at jeg bare skulle prøve at ryge 20 smøger om dagen så skulle jeg bare se.............Men det gider jeg nu alligevel ikke lave den test.

så er hun kommet hjem

Min pink telefon. Den ligger lige nu med en oplader i popo'en, og der skal den ligge ca 15 timer endnu, men SÅ skal der også leges igennem. Den er rigtig fin, lige så fin som jeg havde forestillet mig. Men selvfølgelig har Nokia IGEN valgt at ændre en lille bitte smule på oplader stikket, således at jeg ikke kan bruge nogen af mine gamle opladere. Og det er lidt træls når man gerne vil kunne oplade sin telefon både oppe, nede og i midten - uden at medbringe lader, vel at mærke.

Stressende restaurentbesøg

Den store fætter skulle til eksamen i dag. Store dele af familien var indskrevet som tilhørere. Dvs hans forældre, hans farrmor og jeg hans faster og gudmor. Den lille dreng gjorde det rigtig godt. Selvom jeg kunne have god lyst til at give ham et lille kursus i brug af powerpoint, i mine øjne ser det lige tanden mere prof ud - men sådan er der så meget, og med et 11 tal kan det vist heller ikke have betydet så meget. Sønnen kom anstigende med sin far til den efterfølgende reception - tilsyneladende havde han glemt den totale ydmygelse hans mor udsatte ham for i morges - han blev iført en skjorte fra Katvig med æbleprint i sort og hvidt. Han græd mere eller mindre fra vi gik hjemme fra til jeg forlod børnehaven - og da jeg ringede fra arbejdet sagde de at det havde taget dem 5 min at få ham til ro igen. Konklussion: Sønnen skal ikke have lov at bestemme hvilken bluse han skal have på hver dag - bare ind i mellem. Heldigvis syntes drengens morbror han var fin - han er ellers ret hurtig til at nedgøre min påklædning af drengen. Nå men det var et sidespring.
Efter receptionen inviterede nevøens/fætterens stolte forældre hele banden på middag. Det var seriøst over sønnens spisetid - heldigvis havde han taget godt for sig af chipsene, men så var han tilgengæld tørstig. Han gik ombord i brødkurven, lånte en kuglepen og tegnede på papir dugen sammen med den store fætter. Han kedede sig lidt, endelig kom maden. Han spiste noget af sin piza, noget af mors mad, noget mere brød og drak frem for alt en masse vand. Så var han færdig og spurgte om vi havde noget legetøj med, hm nej det havde vi jo lissom ikke. Nå men så kunne de trekantede bordreservationsklodser der lå ovre i reolen jo bruges tænkte drengen. Og hentede dem. Han sad og byggede og hyggede sig, mens fætteren og hans forældre så stressede til - muligvis er jeg forudindtaget, men jeg syntes nu det var en god løsning, han sad stille, han larmede ikke og han hyggede sig - hvad var problemet. Han rejser sig så for at gå ud at tisse, det holder lidt hårdt for hans fætter mener at han absolut skal blive siddende. Mor er lidt langsom, så det er først da han lidt klynkende siger "jamen jeg skal tisse" at jeg kan forklare resten af selvskabet hvorfor han godt må rejse sig. Vi går ud, ordner det fornødne og kommer tilbage - klodserne er væk, drengen  bliver dybt ulykkelig. Min nevø får bildt mig ind at tjenerne ikke vil have han leger med dem....Viser sig senere at være noget min nevø har forestillet sig og ikke noget der er nogen der har sagt. For husfredens skyld får nevøen så hentet næsten alle "klodserne" igen og sønnen bygger og hygger sig. Min bror og svigerinde er tydelig meget nervøse - jamen for hulen da - hvis tjenerne skal bruge klodserne er de jo nemme at finde - de er lige her på bordet - og så kan de jo bare bede om dem. Da vi skal gå må jeg kæmpe for at sønnen får lov at lægge dem på plads selv - sådan noget betyder meget for ham, og sikkert for 3 årige i almindelighed, men min bror prøver nærmest at vriste dem fra os. Sønnen får lagt dem pænt over i reolen - og lige bygget et fint tårn som han stolt viser til tjeneren, som i mine øjne virker høflig interesseret, som mange ikke etnisk danskere ofte er over for små drenge. Han fatter ikke lige at det er et tårn, men efter lidt forklaring kan han endelig se det - fantasi er åbenbart ikke hans stærke side - men han er venlig og bruger den tid der er nødvendig for at please en af de yngre kunder. Min bror og familie mener at han er stresset og irriteret - så må smilet ha' skyldtes mavekrampe eller noget. Resultat mor kanon stresset og irriteret - og undrende over hvorfor jeg igen hoppede på den, jeg VED jo hvordan min bror og hans hustru er med min dreng når vi ikke lige befinder sig i mit hus - ja, selv der kan de være anspændte og mene at de bedre ved end både sønnen OG hans mor hvad han må og ikke må. Endnu en gang siger jeg ALDRIG mere, men desværre har jeg allerede indvilget i at vi skal ses i påsken når de igen kommer til DK fra deres excil. Tænk at de virkelig er så gamle at de mener børn skal ses, men ikke høres - eller er det høres men ikke ses - eller bare være til stede uden at være der?

I øvrigt sad der en stor fed p bøde i min vinduesvisker - hvem fanden har glemt at fortælle mig at man skal bruge pskive på Blegdamsvej efter kl 18.30??? og hvorfor står der ikke noget om det. Jeg kører ellers aldrig bil i den "indre" eller "ydre" by - dér foretrækker jeg min cykel - den er også nemmere, og til syneladende billigere, at parkerer. Men nu kom jeg lige fra arbejde og var derfor i bil. MØG

Har den næsten

min pink nokia 6111. For nogen timer siden fingede de fra Sonofon at de havde fået den på lager, de kunne godt gemme den til mig, til i morgen.

Lidt senere ringede de fra Teleringen, de har den med debitelabonnement og kan ogs ågodt gemme den til i morgen.

Så nu er det bare at vælge! - tror ikke jeg ringer "afbud" til taberen før jeg HAR fingre i den anden, det kunne lige passe!!!

Og så har jeg hele påsken til at lege med den

De er solgt, eller er de?

Fik jo lige pludselig sat mine to telefoner til salg. Det endte næsten med en "firma" begivenhed - nå ja firma og firma, men der var da et par stykker fra min afdeling der fulgte ivrigt med. I fredags var auktionerne så slut. Skrev en fin mail til de to vindere. Lørdag formiddag lå der svar fra den ene - den anden venter jeg stadig på:( Den førstes betaling gik ind på min konto i dag, så jeg må se at få skibbet min 3220'er af sted til sin nye mor på Færøerne. Men hvad med den anden....Man har jo som sådan 7 dage efter auktionens afslutning, men hvorfor trække den? - Kan se at profilen har gjort 2-3 yderligere køb i mellemtiden - har de heller ikke hørt fra ham? Hvorfor lægge automatbud ind på noget man ikke vil have? - synes faktisk det er p%&¤£ irriterende. Så kunne han i det mindste skrive til mig at han ikke var interesseret - hvornår kan man tillade sig at rykke for et svar? er man virkelig nødt til at overkomme sin telefonfobi og ringe til fyren? Hm, kan måske få kæresten til at gøre det...Og hvad med gebyret til qxl - får jeg så det igen. Øv, jeg er sur nu.

Au

Sønnen havde 38.4 i morges og sov til 8.40 - min hals er så tyk som stammen på en gammel eg. Dagen er indtil videre foregået i sofaen med tegneserier og dvd. Ind i mellem låner sønnen min arbejds-bærbare, så sidder han og skriver x'er i word - nogen gange suppleret med m'er - men x'er er helt klart at foretrække. I "morges" gik vi over til 7-11 og købte croiasenter og chokolademælk. Tåberne gav os 3 med chokolade i - egentli nogenlunde ok med mig, men ikke med sønnen - så jeg har pelset 2 til ham for at få chokoladen pillet fra - sært når han nu i almindelighed elsker chokolade. Men man må nok ikke blande tingene!

Forhåbentlig kan vi få hevet os så meget op at jeg kan komme på posthuset med min ene nokia telefon, den har fået ny mor - på Færøerne. Og så ville jeg jo gerne lige snuse rundt og se om den lyesrøde er dukket op enten hos Sonofon, eller Debitel.

Øv, ondt i halsen

GIder bare ikke være syg. Men nu ser det ud til vi er ved at bryde trenden. Sønnen blev jo syg med feber et par dage for et par måneder siden - første gang siden juni 2004 havde han feber - så fik han det igen i 2-3 dage for 2 uger siden. Og jeg må rødmende indrømme at jeg afleverede ham i børnehave med en god portion feber i morges. Men han var noget så kry og frisk. Kastede sig ud i vild leg dernede - og har tilsyneladende holdt den gående hele dagen, ellers havde de vel opdaget det og ringet! - Han var faktisk også ret frisk her til aften. Ved godt man ikke må. Men skulle altså på kursus - og faderdyrets arbejde er ikke af en slags hvor det er overdrevet fedt med "barnsyg". Men nu må vi se med i morgen.

Men altså - selv har jeg faktisk ikke været noget der ligner syg siden en forkølelse der startede i midten af november 2003 og afsluttede med lungebetændelse de første 2 uger af januar 2004. Ikke en gang forkølet har jeg været. Sidst sønnen var syg havde jeg lidt ondt i halsen i 4-5 dage - men bare om morgenen, op ad dagen forsvandt det. I dag har det været tanden værre - og er ikke rigtig forsvundet i løbet af dagen. :(.

Men det kan jo ikke fortsætte i evigheder, ved jeg jo godt.

Morgenvækning

Havde inviteret sønnen til at sove hos mig i nat - trængte til det, og heldigvis gad han godt.

Mod al sædvane vågnede han af sig selv - tidligt, dvs ca 6.45, vi skulle lidt senere op pga mit kursus. Først lå han lige så stille og sang "Boller op boller ned", så lidt højere. Pause, så løftede han hovedpuden der altid ligger over mit hoved og plantede et stort vådt kys på min mund, hvorefter han lagde puden på plads igen. Pause, så tog han min hånd og lagde den under sin kind, derefter legede han lidt med mit armbånd - hvorefter han satte sig op i sengen og sagde "Mor jeg skal tisse".

Sådan gider jeg godt blive "vækket" hver dag!

Det er godt gjort!

Min nevø skal til eksamen i sit speciale på torsdag. Han vil så mægtig gerne have at jeg er der, siger hans far. Og det er jeg også gerne, for ca 4 år siden var jeg i Århus da hans store søster gjorde det samme. Så hvorfor skal han snydes - og denne gang ved jeg enda lidt om emnet:o).

Jeg fik for lang tid siden at vide at det var kl 15.15, det er så til dato den eneste information jeg har fået. Snakkede tidligere på eftermiddagen med min svigerinde, de viste heller ikke mere end det.....

Så fangede jeg hende her på msn. Hun har en kæreste der skal bedrive "det samme" på fredag, denne kæreste er så i besidelse af en liste over de andre - og vha lidt søgen på nettet kan han så give mig en adresse. Den har jeg fluks mailet til min bror.

Det er sku godt gjort, at man skal have, nå ja vil ikke kalde hende fremmed - men altså nogen sådan lidt langt ude til at give mig adressen på min nevæs eksamen. - Han fik i øvrigt en kopi af min mail - hvis han nu selv ikke er klar over hvor det er.........

Kursus

I morgen skal jeg på kursus fra 9-17. GISP, egentlig vil jeg gerne, det burde være et godt kursus, ud over at der desværre kommer et par stykker uden nogen som helst forhåndsviden, tilmeldt af folk der ikke mente at det var nødvendigt at spørge hende der havde været med til at arrangere kurset til råds (mig) - og min kollega mente, da jeg spurgte ham om jeg bare skulle smile og se sød ud - at jeg bare skulle smile og se ud. Så det gør jeg! Og forhåbentlig gir kursusholderen fan i dem hvis de stiller alt for "dumme" spørgsmål - ved godt at ingen spørgsmål er dumme, men altså, er man forkert forberedt, så går det jo ud over alle andre.
Men altså det er jo for pokker 8 stove timer, siddende på den flade - indholdet af kurset er i virkeligheden for meget til en dag, men for lidt til 2 - så jeg frygter at pauserne bliver få og korte.

På positiv siden er at det egentlig skulle have været i Stockholm - det slipper jeg da i det mindste for.

Man er træt i hovedet når

Man bliver irriteret over at ledningen til musen sidder fast - og når man så vil løsne den, kommer i tanke om at man har trådløs mus:-)

WEEKEND!!!

Det blæser

Jeg kan bare ikke med vind og blæsevejr. Bliver totalt rundforvirret, irritabel - og i værste fald får jeg migræne oven i det hele. Og nu har det blæst en halv pelikan de sidste mange dage. Der er åbnet for ventilerne i vores såkaldet air con på arbejdet, med det resultat at det ikke en gang hjælper at komme indendøre om morgenen, det suser og piber om ørerne på mig - ARRRRRRGGGGGGGGGG.

Og nej, det kan tilsyneladende ikke lade sig gøre at få dem lukket igen. Havde for nogen måneder siden fået dem lukket fordi jeg frøs og det trak. Men nu er der så en almindelig stemning i storkontoret om dårlig luft, forkerte temperature osv - og så skal ALLE ventiler åbenbart åbnes for at stille nogen andre tilfredse - i virkeligheden er det så bare sådan at alle stadig er utilfredse, de få der er tilfredse er ramt af noget der ligner "placebo effekt" man tror det er bedre fordi nogen har gjort noget, men i virkeligheden er det stadig møg dårligt. Og det ved vi der er "kloge" jo godt:-)

I morges måtte jeg lokke og plage mig selv om at stå op - havde det meget bedre med to puder over hovedet, men det får vi jo på sigt ikke mad på bordet af.

Mens vi vender os til sommer tid

Er absolut ikke tilhænger af sommer tid - det er efter min mening noget opreklameret pis, så er det sagt!!! - ikke nok med at man mister en times søvn, man gør det også i den i forvejen ALT for korte og alt for hellige weekend. Hvad om de nuppede en time midt på dagen mandag? - eller måske endnu bedre onsdag!!!

Nå men heldigvis, eller hvad man skal kalde det...vågnede sønnen allerede kl 8, altså korigeret tid kl 9 i går. Normalt sover han til omkring ½9- 9 i weekenden. Men lige netop i går valgte han at vågne "tidligt". Så skippede vi den ellers obligatoriske søndagsmiddagslur, og så hang det hele nogenlunde sammen til at komme i seng noget tidligere søndag aften - altås ½9 korrigeret tid. Omkring kl 5 kalder den unge mand, eller rettere græder - "jamen mor, jeg kunne jo ikke se dig" - nej, sjovt nok kunne du ikke det - jeg lå nemlig i min seng og du i din.......Nå men det lavede vi så om på og puttede sammen i mors seng. Vækkeuret ringede, men på det tidspunkt var jeg allerede vågen, om end langt fra frisk - OG jeg lå med en lille varm hånd i min, og en dybt sovende lille dreng ved min side. Hvem kan så lige stå op? - samtidig var min hals så tyk at jeg dårligt kunne synke. Besluttede at tage en halv time til - og en halv time til - og, nå ja 20 min til. Så vi kom op lidt i 8:o)). Måtte så lige bruge lidt tid på at lege i sengen, men så var han også frisk til morgenmad og børnehave. Har ellers siden de to syge dage i sidste uge, brudt hulkende sammen om morgenen ved udsigten til at skulle i børnehave, når han først er der går det fint, men tanken om at skulle der over.........Jeg nåede så på job ½10 og brugte en del tid på at vente på en kollega der var forsinket med flyet og derefter kørte til et forkert kontor. Men dagen er da overstået. Er stadig træt som bare den, og stadig fortykket i halsen. Men mon ikke vi når at have vendet os til sommer tiden, når uret en gang skal stilles tilbage igen?

Trængt op i en krog

Har jo gået og set på den her telefon som jeg så gerne ville have. Men samtidig når jeg nu havde to velfungerende, så var det jo ret dumt. En kollega prøvede at hjælpe mig - den jeg bruger er og bliver en teenage model - og det mente han ikke passede rigtig til mig. Flink fyr ikke?! - nå men i går aftes to fanden så ved mig og jeg satte begge til salg på QXL. I morges ville kæresten så lige se hvordan det gik, og sandelig om der ikke er et bud på begge. Det er jo fedt nok. Pludselig gik det så op for mig, at på fredag omkring kl 22 - så har jeg faktisk ikke nogen mobil telefon mere - Hvor smart er det lige???
Så vi nuppede turen til Fields, der er både en Sonofon butik OG en mulighed for at købe telefoner med Telia abonnement, som jeg har pt. Og jeg vil jo sådan set gerne beholde mig nr, og er egentlig rimelig tilfreds med Telia. Men de havde så ikke den fine lyserøde til Telia kunder, Sonofon havde pt udsolt i de lyserøde - men har den i sort. Nu er sort jo ikke lige "min" farve, eller rettere, det er den - men ikke på en telefon. Så nu ser det egentlig lige lidt sort ud. Heldigvis har kæresten en 3310 som han ikke lige havde fået taget sig sammen til at sætte til salg, så må jeg jo låne den til jeg har en løsning. Lige nu ser det tilmed ud til at Telia ikke sælger denne telefon i deers webshop  -det gjorde de sku da forleden dag............

Men altså - hvor klog er man lige når man sætter begge sine telefoner til salg, uden at have en afløser?????

Bvadr

Sidste sommer kæmpede jeg en brav kamp mod dem her ufatteligt at der kan være SÅ mange på SÅ lidt plads - en "have" på ca 25 m2, med godt 2½m2 jord - ofte kunne jeg samle op til 10 stks ind om aftenen, kyle dem i en blikspand og spæne ind og koge en kedelvand at skolde dem med - alt i mens jeg "ømmede" mig højlydt - der er bare SÅ ulækre og klamme - så heller ti edderkopper i sengen!!! Tandlægens kone, der har præcis samme holdning som jeg tilbød mig gummihandsker at bruge når jeg samlede dem ind - men SÅ hardcore er jeg altså ikke, de kommer op på kanten af en planteskovl - og den skovl må så næsten ikke bruges til andet. I begyndelsen syntes kæresten jeg overdrev og var voldelig - men det var bare ind til han så hvordan de havde gnasket to liljer fuldkommen ned inden de nåede at blomstre - så hjalp han faktisk lidt med.
Tandlægens kone lovede mig også at fik vi en rigtig kold vinter, så ville det blive godt alt sammen. Men for allerede en måned siden dukkede de første op et sted i Københavnsområdet - og nu ser det ud som om de tilmed har forstået at forstærke deres gener læs her. Måske man bare skulle opgive det der have halløj og flytte til bage i en lejlighed med altan?

Rask igen

Det var ikke med det bedste humør sønnen stod op i morges, dvs det var fint nok ind til han opdagede at den stod på børnehave - men da han var helt og aldeles feberfri og vi jo sagtens kan få brugt en masse barn syg mm måtte han afsted. Da jeg hentede ham havde han så også været ude at lege fra kl 12 til jeg kom 16.15 - så mon ikke han alligevel har nydt det? kinderne var i hvert tilfælde røde og øjnene klare.

Havde lånt "Toy Story" af min chef - lige nu er Bozz Lightyear den helt store helt. Udelukkende på baggrund af en arvet t-shirt samt en nøglering han fik mig overtalt til at købe for nogen uger siden. Filmen så vi så for første (og anden) gang i dag. Selv var jeg lidt skuffet, men det var han vist ikke - og det er jo i den forbindelse det vigtigste. Nu ligger han oppe og putter i min seng og ville meget gerne have at jeg lagde mig og sov sammen med ham - det tror jeg også jeg vil. Føler mig i den grad brugt.  Det har været et hård uge - selvom vi jo egentlig kun har været af sted halvdelen af tiden.

Tænker over retfærdigheden - eller manglen på samme, er sku fanden så træt. Man kan godt være så led og ked af sin egen situation, så man ikke er i stand til at glæde sig på andres vegne, det er jo ikke ensbetydende med at man glædes over andres modgang. Tanker opstået ved at læse med her:-) Der er mange sider af samme sag, det ved hende der skriver også, ved jeg - og det glæder mig til gengæld - forståelsen betyder meget.

Sygdom i aftagende

Så er det desværre slut på "barns første sygedage" i denne omgang. Enten ryger han af sted i børnehave i morgen, eller også tager far tjansen! Men mon ikke han ryger af sted? - han har så meget krudt i numsen (og en aften temp på 38.4 til forskel fra 39.6 de andre to aftner), så alternativet må være at der skal ske noget "rigtigt" ud over at se tegnefilm, lege med tog og spille computer - han er blevet rigtig god til at styre musen i løbet af dagen.

Kunne ellers godt klare at være hjemme resten af ugen. Var forbi min alternative - mit hold i nakken fra begyndelsen af ugen er forsvundet af sig selv, ingen hovedpine what so ever. Godt nok kold, både i røven og over resten af kroppen, men det var nok delvist fordi jeg cyklede der hen i blæst og cowboy bukser. Men hun fik mig varmet op - og det holder endnu. Men damen var ikke sen til at sige at det virkede som om jeg havde rigtig godt af ikke at være på job. At slippe for stressen, slippe for trækken fra den skide aircon osv. Men det kan vi desværre ikke leve af, især ikke hvis der også skal være råd til hende;-)

Synes stadig det er totalt syret når hun trykker mig på foden eller benet, så gør det ondt i mave eller hånd - eller ondt er så meget sagt, men det stikker.

Lille varme dreng

Han har lige kaldt - bad om vand. Ville gerne have at jeg tog tøjet af og sov sammen med ham. Men så enedes vi om at vende hovedpuden så den var kold igen - og dynen også. Så skulle lyset også lige tændes lidt, godt der er dæmper på i soveværelset

4 om mig

Okay, så blev jeg tagget - og må grave i hukommelsen. Vi springer lige let og elegant hen over indledninger, forspil om det må være - så slipper læseren også for at simmulere orgasme, eller noget.

Here goes:

Fire om mig

Fire jobs jeg har haft.
Bud for "Venstres pressebureau", tror de hedder den Liberale presse nu - eller noget i den stil. Min morfar var i sin tid chefredaktør dér - majet lang tid siden, allerede den gang, men han var husket og respekteret og dermed var hans barnebarn noget ganske særligt. Kæft vi hyggede os - men jeg styrtede nu også byen rundt med post.

Rengøring på Kommunehospitalet, noget skulle man jo tjene penge på mens man læste. Dér mødte jeg mine første kakkelakker - i madvognen og lærte at kartoffelmos på hospitalet smager som om de har glemt at tage posen af (den pose pulveret kom i)

Ferieafløser hos Armton A/S. Hmmm - det er en helt anden historie som jeg nok ikke vil fortælle her;-)

Adskellige job som "IT'er" mest i den financielle sektor - men det sjoveste var hos Nordisk Droge. Vi sled vores røv i laser og blev opkøbt. Men sikke nogen fester vi havde, selv en fredags øl var ren underholding.

Fire film jeg kan se igen og igen
Puha, den var værrer

4 brylluper og en begravelse tror jeg er et godt bud - ham der, der ender med at gifte sig med hende dér - han er bare for god en skuespiller (skod dårlig til navne, hvis det skulle have undgået jeres opmærksomhed)

Twins fordi Arnold er GUD og Danny De Vito er for sjov

Tarzan fordi sønnen elsker den - OG fordi Phil laver den fedeste musik (gad bare godt høre sangene på originalsproget *GG*)

Star wars - især 5'eren - er ret vild med Yoda i den film;-) - Det var jo næsten en voksen film - eller?

Fire steder jeg har boet
Whisky bæltet - men altså mine forældre flyttede der op FØR det blev smart - og min mor bor der stadig

Et lejet værelse på Østerbrogade. 5 sal 16m2 og dele køkken + toilet, men det var mit første EGET sted

Helsingborg. Fed lejlighed 160 m2 4,5 m til loftet. Desværre en stue lejlighed så den var mørk som bare den.

"Orla", Frederiksberg. Min første "have" om end den er lille 25m2, så er det en have og den rækker fint til mig.

Fire tv-shows
Næsten lige så svært som filmene
Skadestuen - har ingen rigtig god forklaring, måske er det sende tiden - lige når man er kommet hjem. Men må godt nok diskutere med sønnen, en del - det er jo også midt i den bedste sendetid for tegnefilm.

Lykkehjulet, tæller det? - det var bare et MUST hver eftermiddag, savner det godt nok - og er helt sikker på at jeg MÅ have set min søde veninde deltage - selvom jeg den gang ikke viste at hun ville blive min veninde

Venner - selvom jeg ikke har TV2 mere - savner dem - ønsker mig alle afsnit på dvd

Amys ret i stærk konkurrence med den serie jeg ikke kan huske navnet på *blush* enlig mor der arbejder på et hotel - teenage datter forfærdelige forældre - men det er vist lang tid siden den har gået.

Fire steder jeg har været på ferie

Saudi arabien, det til dato mest spændende sted jeg nogensinde har været og sikkert vil komme. Ikke en turist så langt øjet rakte - virkelige vilde aber i bjergene, flokke af ørne der kredser om bjergtoppene. Hotellet i Taif omkranset af moskeer der alle kaldte til bøn kl 4 om morgenen (eller noget i den stil). Bageren der fik et chock da jeg fløj ud i bilen uden min abaya (burka) og med det lange lyse hår flagrende - 4-5 kameler stuvet sammen bag i de små Toyota trucks. Og alt guldet man kunne købe:O)

Indonesien, den fedeste (som i lækreste) mad til den billigste penge - kunne tage tilbage bare for at spise

Mauritius, hvor jeg tog mit dykkersertifikat og deltog i min venindes bryllup. Gerne igen - men så skal det ikke være i regntiden;-)

Fanø badeland, den første rigtige ferie med kæreste og søn, den sørgerligste periode i mit liv.

Fire websites jeg besøger hver dag
www.mors-side.dk, det hyggeligste sted for os med børn

www.smartlog.dk, man bliver jo bidt;-)

www.troldekugler.dk, drømmen om flere kugler

www.politiken.dk, tja, lidt som Julie - det er hvad jeg føler jeg har råd til - samtidig ville det også være spild af penge så lidt som jeg får læst i den

Fire ting jeg holder af at spise
Sushi, det er lissom man aldrig kan få nok

Andebryst med stegte grøntsager på weberen mums

Thai Away - gerne i sofaen med en god film - den bedste fast food ever

Cheese nachos - det er min favorit cafe spise - men samtidig absolut ikke at foragte fra The Taco  shop.

Fire steder jeg godt ville være lige nu
I min seng med en pude over hovedet.

Et sted der er varmt, rigtig varmt noget SÅ træt af vinter lige nu

Måske et varmt bad kunne gøre det - skulle aldrig have solgt mit badekar

I min seng - den er nok en klar favorit lige nu - selvom der pt ligger en lille feberhed 3-årig i den

Fire bloggere jeg tagger

Henriette, fordi hun er min veninde - og jeg godt vil vide lidt mere om hende

Karen, fordi hun er annerledes, hun er sjov, hun skriver godt

Mille - fordi hun er ærlig

Henriette B, fordi hun har noget......

Nemesisse

Ramt af nemesis, det er vist hvad jeg er. Nu har jeg jo gået og pralet til højre og venstre om at sønnen her aldrig er syg. Forrige søndag havde han en kort mavetur, det tog flere dage før han spiste normalt igen. Og nu er jeg lige blevet ringet hjem af børnehaven. Han havde 39.2 sagde de. Det tror jeg så ikke lige på - så varm virker han heller ikke. Men feber det har han og han hoster. Hosten er jo så godt nok ikke noget nyt, den plejer at være forløber for en gang forkølelse og snot. Men det ser vist ud til at jeg mindst har en barnsyg i morgen - onsdag har jeg en eftermiddagsaftale, så der må faderdyret træde i karakter og gå lidt tidligere - hvis vi altså stadig er syge. Hvis det nu virkelig trækker i langdrag må jeg nok have mig en afspadseringsdag torsdag - faderdyret har en dinnerdate med sin høje chef.

Men hvor er det typisk - der er temauge i børnehaven fra i morgen. Sidst sønnen var syg var der maddag - det er jo lidt mere spændende end en almindelig dag med en almindelig madpakke. Og forrige gang han var syg - den der gang for 1 år og 9 måneder siden - ca, der gik han glip af sin første bondegårdstur med dagplejen.

Men nu ser vi så Tarzan - igen-igen:-))

Arrrggg

Synes ikke jeg laver ret meget andet i weekenden end at gøre rent og vaske tøj:(

Måske en overdrivelse, men det fremmer jo altid forståelsen. I går støvsugede jeg underetagen og overetagen. Egentlig burde stueetage med køkken og entre støvsuges flere gange om ugen - men heldigvis er det oftest ret mørkt når jeg går om morgenen, og kommer hjem om eftermiddagen - så det er først i weekenden jeg virkelig kan se behovet. Så fik badeværelset på 2. salen lige en omgang afkalker. I dag har jeg så - IGEN støvsuget i stueetagen samt vasket gulv i entre og gæstetoilet/vaskerum, støvsuget trapperne hele vejen op og 1 sal. Så har køkkenet fået en ordentlig omgang med grundig afvaskning af køkkenbord mv. Alt i mens har vaskemaskinen kørt i adskellige omgange.

Kæresten begyndte desværre ikke at klappe voldsomt i de små fede da jeg foreslog at bruge min rest orlov. Muligvis fordi han ikke helt fattede konceptet?  muligvis fordi han absolut ikke kan multitaske og i øjeblikket har gang i både salg af egen lejlighed båd mv - desværre skal det jo meldes  i rigtig god tid i forvejen til arbejdsgiveren - så det med at holde orloven over sommeren er vist snart gået fløjten - men har så heller ikke samlet mod til at snakke med chefen om det endnu.

Men for pokker hvor kunne jeg godt bruge en ekstra dags frihed om ugen - til bla alt det kedelige -

Ville lykken være?

Den her? - bare i lyserød!

Det virker bare på en eller anden måde ret fjollet at kaste godt 2400,- efter sådan en, når man allerede har både den her og den her bare i blå. Og begge to fungerer helt fint. Lige nu tror jeg, at jeg vil blive lykkeligere - men hvor længe mon det holder?

Planlægning for 3 årige

Fortalte sønnen at vi skulle ud at handle i dag. Jamen så ville han godt i Føtext på Fisketorvet.....(pause) og så på De donalds, det er også på Fisketorvet mor!.......Den var sku da meget godt regnet ud. Og fik han så sin vilje? tja........gjorde han vel.

Med risiko for at få klaps

Har jo som tidligere skrevet været i Stockholm i to dage. I går aftes snakkede jeg med fader dyret som grinende fortalte at han havde en flyverdragt med hjem som vist nok var grøn - men det var simpelthen SÅ snavset. Javel så.....Da jeg ringede hjem på vejen fra flyveren til aften fortalte samme faderdyr at den anden flyverdragt, reserveflyverdragten nu var sendt med hjem pga et lille uheld på legepladsen - OG at han altså ikke havde vasket i går fordi han havde glemt at sprøge hvordan den skulle vaskes - vi snakkede jo også kun sammen 2-3 gange......I samme samtale bad jeg ham så tage foret ud af støvlerne - jo tidligere det kommer ud, jo større chance er der for at støvlerne er tørre i morgen tidligt. Skynder mig hjem og kaster to stks flyverdragter i vaskemaskinen - måske, måske er der en der er tør i morgen - OG tager foret ud af støvlerne......Nu er faderdyret så taget hjem til sig selv, jeg skal lige lave madpakke - hm madkassen er stadig i rygsækken og altså ikke vasket, den ER lidt nemmere at havemed at gøre hvis den lufttørrer - men det kan den jo så kun nå hvis man tager den ud af rygsækken og vasker den lige når man kommer hjem. Nå men så må jeg jo tørre den efter bedste evne med et viskestykke. I øvrigt fandt jeg så de forede regnbukser i rygsækken - de var en kende snavsede, går ud fra at han har taget dem med hjem netop derfor - men havde det så ikke været smart at enten sige det til mig? - eller endnu bedre lægge dem i vaskerummet så jeg kunne have vasket dem samtidig med de to flyverdragter? - Nu ryger de altså tilbage snavsede i morgen. Kan ikke nå at både vaske dem og få dem tørre her kl 22.30.

Hvad ER det lige med mænd??????? - ja jeg har spurgt før og jeg gør det igen! Kan lige gøre opmærksom på at han ikke vasker min bil, skifter olie på min bil - eller i det hele taget gør noget andet med min bil end låner den når jeg skal køre hans bil til service - eller sidder på passagersædet når vi skal ud at handle) Ej heller fikser han noget videre i hjemmet. Han kan finde på at lave mad ind i mellem - men for hulen - han spiser jo med hverdag, så det er vel ok?

Møde i det svenske fortsat

I går fik vi plaget projektsekretæren til at sørge for at vi skulle få semlor til

Bøvs! meget andet er der vist ikke at sige til det!

Og så var jeg heldig - vi ankom til lufthavnen 15.45, min kollega øjnede chancen for at blive ombooket fra 17.05 til 16.10 - på en eller anden måde kom jeg foran ham i køen til SAS, og fik den sidste plads - dvs han var så standby, og jeg ved ikke om han kom med. Egentlig lidt strengt ikk? Men dejligt at være hjemme næsten en hel time tidligere end planlagt.

God service

Måtte ringe til SKAT i går. Har noget ulykkesforsikring via arbejdet som ike er opgivet, men som jeg skal betale skat af - frygter lidt at hvis man nu ikke betaler - og så en dag for brug for at få noget udbetalt - så står man pludselig dér og skal batale skat af det store beløb - NOT så sjovt. Nå men kommer igennem på o.5 - ikke noget med de er nr 58 i køen eller noget. Taster mit cprnr ind og vupit - en dame i den anden ende der allerede har min "sag" på skrærmen. Hurtig effektiv hjælp og mig ud af røret igen. At deres hjemmeside så ikke kunne klare presset i går - og vist heller ikke i dag, er en anden snak. Men i ca forsøg nr 39 kom jeg vist igennem. Resultatet var bare ikke så oplyftende som ventet, havde håbet på nogen tusind i + - men skulle betale 393 (med en "øre" afrunding på 2,77 - MÆRKELIGT). Der fulgte så et mærkelig regnstykke med - fattede nada. Det så ud som jeg allerede havde fået noget udbetalt, noget for meget og nu så skulle betale lidt tilbage - men jeg har jo ingen ting fået??? - endnu et effektivt opkald nu til en mand - der så kunne fortælle at det såmænd var fordi de allerede havde sendt et beløb i retning af min konto - til udbetaling den 23 denne måned. Noget af det skal de så have igen. Men det var nu mere effektiviteten jeg er imponeret over - tænk en offentlig institution med så hurtig gennemløbstid for kunderne - WAAAUUUUUUUUUU

Vil du have en del leverance?

8. februar (i år) bestilte jeg en bærbar til erstatning af min meget langsomme stationære på arbejdet. Efter 14 dage ringede jeg for at høre hvordan det gik - det viste sig at den ekstra giga ram jeg havde bestilt var blevet bestilt for knapt en uge siden, og tilsyneladende var dte bare det man afventede. På månedsdagen ringede jeg så igen. Nu viste det sig at det var det ekstra tastatur, musen og dockingstationen der var i restordrer - og det havde det været ret længe, så der var mange der ventede....Nå men om jeg så ville have pc'en nu - og resten i restordrer? - Øh, jov tak - nå men så sætter vi vare den op og kommer over med den. Nu er vi på 4 arbejdsdag siden den telefonsamtale - Hvor svært kan det lige være???

Gad vide hvor smart det var at outsource vores drift? - nåja, måske var ideen som sådan god nok - men måske man lige skulle have brugt lidt mere energi på at nærlæse kontrakten.

Pjækkedag??

Desværre vågnede den håbefulde da jeg snakkede med jobbet i morges, fra sengen:-) nå men heldigvis var klokken da 8.30, så det var nogenlunde til at overleve. Synes ikke hans madindtag i dag har været noget at prale af  - men der er da røget næsten 3 gange så meget ind i dag som i går. Men lidt som de der "Penis enlager tilbud" jeg får pr mail - hvad er 20% af ingenting???

Min kollega var ret nedtrykt ved tanken om at jeg ikke deltog i telefonmødet - så det gjorde jeg mens jeg med den anden arm prøvede at underholde sønnen. Da det så var overstået gad han pludselig godt låne mors arbejde. Og vel der ude var han ikke til at drive hjem - tænk hvis det var mig:O)) Jeg fik ordnet mails + lidt mere mens han legede med mine biler (den ene bil kaldte tilsyneladende den anden for "lille skat" og et ondt monster (sønnen) satte den anden bil fast i et ringbind så den ene bil måtte redde den anden løs. Så malede han drager på whiteboarden - og lidt på væggen, men det var ikke ham - det var tushen der gjorde det. - Det sidste foregk stående oven på en lav reol - ellers kunne han jo ikke nå. Men han var også hjælpsom og hentede vand til mor (heldigvis hjalp "damen" ham ude på toialettet) - OG han og jeg skændtes om hvem der skulle hente kaffe til min kollega - vi ER altså flinke i min familie. Til sidst fik jeg endelig lov at køre hjem. At sønnen var syg - var vist lidt svært for mine kolleger at se - men altså, han kan ikke en gang spise sin slikpind - hvad tror i så lige selv, hva??

Den samvittighed

Sønnen har været lidt skidtmads i dag. Startede med at han ikke gad morgenmad, så havde han ondt i maven og så kastede han op - ikke det vilde, men en lille smule 3-4 gange på en lille time. Han ville gerne på den sædvanlige søndagscykel tur - men efter den ville han ikke som normalt på engen, men gerne en tur i barnevognen (aka klapvognen). Så vi traskede af sted efter et kort stykke tid bekendtgjorde han at han var sulten så vi købte en te bolle - som han så ikke gad spise alligevel. Vi stilede mod en cafe og prøvede i dagens anledning en forholdsvis ny en. Her ville sønnen så gerne have sin bolle - OG en god del af den bacon der hørte til mor og fars dele sandwich - sikkert rigtig godt for en lille tom mave... eller not?. Da vi havde spist kom han igen i vognen og vi traskede en god lang omvej hjem - egentlig ret dejligt i det fine solskinsvejr. Om end der stadig rendte isbjørne og pengviner løs på gader og stræder - BRRRRRRRRRRRRRRRR - Hjemme sad han og sumpede i sofaen mens mor styrtede rundt og støvsugede. Så skulle han på wc, og det var selvfølgelig også kun mor der kunne hjælpe - så blev far jo heller ikke forstyrret i sit vigtige computer arbejde (Civilization). Han så næsten ud som om han skulle falde i søvn dér på toilettet, så jeg overtalte han til en lur i mors seng. Hans humør har intet fejlet og ingen feber - men apetitten - bortset fra 3/4 tebolle og en god portion bacon + 2-3 pinnocio kugler, har været ikke eksisterende. Og så er det min dårlige samvittighed slår ind. Synes jo straks at jeg må blive hjemme med ham i morgen. Hvis jeg nu knuselskede mit job - så var det en anden sag. Spørgsmålet er om han reelt har brug for en sygedag - eller om jeg bare ser mit snit til at være hjemme. På den anden side bliver det så min første BS siden jeg kom på job efter min sygemelding i december 2004. Den eneste anden dag der har været tog daddy. Så er det ikke ok alligevel? Burde bare tage der ud og deltage i et telefon møde - men kan ikke en gang huske hvornår det er.... Og der er altså 2-3 mails der virkelig ikke sender sig selv. Så hvis vi nu aftaler at jeg kører der ud ved middagstid - sender mine mails, og prøver at deltage i mødet med sønnen installeret ved den bærbare med en DVD - er det så ikke ok??? pls sig "ja"!!!

Smukt pyntet

Vi var så letsindige at spørge sønnen hvad han havde lyst til i dag - selvom vi egentlig mente at en tur på Kronprinsessegade efter te hos Perch. Eller en tur på havnen for at ryde op i efterladenskaberne fra den båd faderdyret lige har solgt. Men sønnen voreslog så Lologiskhave - det var jo som sådan en god idé - hvis det ikke lige havde været så koldt at der gik isbjørne og pengviner frit på Frederiksbergs gader og ikke kun i Zoo. Vi prøvede med forskellige lokke midler - ned i havnen se på både....køre Metro. Men NEJ, jeg vil i Lologisk have - så kan man jo lære det kan man. Ikke give et valg, hvis der reelt intet er. Han vandt - og vi må så vente med at købe te til næste weekend. Båden kan vi måske ordne i morgen?! Nå men vel i Zoo prøvede vi at lokke ham til at vise os flagremusene som han så med børnehaven - derfra gik det direkte til chimpanserne - de er nemlig også indendørs så lige hurtigt ud og få en pølse og noget cola, så tilbage til tropehuset og videre til sommerfuglene. Her var det så jeg blev noget så smukt pyntet. En sommerfugl satte sig først på min næse - ved I lige hvormeget sådan noget kilder??? - da jeg kom til at rynke lidt på næsen flyttede den sig til håret, så til kinden og tilbage i håret. Stod musestille - hvilket ikke er en stilling jeg lige er kendt for - men det var bare SÅ stort. En fin stor sort og hvid sommerfugl. Blev foreviget af flere turister - men til sidst fløj den sin vej, ellers havde jeg nok stået der endnu.

Men KÆFT hvor var der koldt BRRRRRRRRRRRRrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrr

Økomad

Er begyndt at handle mad, kød, frugt og grøntsager hos www.krogagergard.dk - synes kvaliteten er rigtig god, og så ER det jo intet mindre end genialt at man ikke behøver slæbe maden længere end fra p-pladsen, hvor de afleverer i løbet af dagen og ind i køkkenet. Modsat www.aarstiderne.com som jeg tidligere har benyttet i nogen omgange, så kan man vælge lige præcis de grøntsager man vil. Man betaler ikke gebyr eller transport hvis man bare bestilller for 500,- eller der over. Er næsten overbevist om at vi sparer penge på det her - men det må tiden vise. Og så synes sønnen det er vildt hyggeligt at der står nogen kasser og venter når han kommer hjem. Han roder det hele igennem allerede ude på p-pladsen og finder lynhurtigt de økologiske riskager med chokoladeovertræk som hans rigtig søde mor har bestilt - så bærer han dem ind, og jeg resten - fair deal?

10 år

Det er lang tid - og alligevel så kort..........

I dag er det 10 år siden min far døde - husker det som det var i går, sad med hans hånd i min og pludselig var han væk.

Det hele startede den 5 dec - jeg havde været til julefrokost med min pendler gruppe.
Næste morgen kørte jeg på arbejde, men en anelse tømmermænd. Af en eller anden grund ringede jeg til min mor på vejen. Hun var helt knust "Din far kom på hospitalet i går" - aldrig er jeg blevet frisk SÅ hurtigt.
Kørte for fuld hammer hjem til mor som sad og ventede på at de ville ringe fra hospitalet. Da de ringede kørte jeg der op. Han var stadig på skadestuen, de kunne ikke rigtig finde ud af hvad der var galt. Han var faldet bevidstløs om i haven om aftenen - hans promille var lidt høj - men det burde ikke give de følger. Han skulle op på medicinsk, blev hos ham og fulgte ham op på afdelingen. Han var utrolig ked af det og utryg - havde aldrig været indlagt, kun et par ture på skadestuen var det blevet til.
Han blev på hospitalet til 22/23/12 og fik lov at komme hjem til jul. De så gerne at han tabte sig - men ikke for meget og for hurtigt, det kunne hjertet ikke klare mente de. Han fik noget hjerte medicin som ind i mellem gav ham meget hjertebanken. De viste stadig ikke hvad der var galt - at noget var galt var oplagt, men hvad?
6/1 rejste jeg 2 uger til Thailand, på dykkertur med min X og nogen andre - da jeg sad i flyveren på vej hjem viste jeg at det ikke var godt, kunne bare mærke det. Tog direkte på arbejde og ringede til min mor. Min far var blevet indlagt et par dage efter jeg rejste, igen var han faldet om. Han var nu lidt forvirret, spurgte hele tiden efter mig, så hun havde givet ham en kalender så han kunne krydse dagene af.
Kørte direkte fra arbejdet op til ham. Han havde nået at tabe lidt over ti kg siden han blev indlagt første gang, var stoppet helt med at drikke - og alligevel var han stadig ikke i orden, hans blodtryk var slet ikke godt. De undersøgte ham på kryds og tværs, tog biopsi på leveren og hvad ved jeg. Ingen indikationer af noget som helst.
Han var hjemme noget tid igen, havde svært ved at sove og var bange.
Min bror og søster var rørende enige om at han skulle på plejehjem - det ville min mor ikke. Min bror tvang mig mere eller mindre til at undersøge mulighederne - heldigvis sagde damen jeg talte med på kommunen - eller hvor det nu var, at man ikke kunne tvangs flytte folk på plejehjem. Hvis hverken min far eller mor var indforstået - så kunne det ikke lade sig gøre.

Han kom på hospitalet igen. Var på intensiv en enkelt gang - kan ikke lige huske hvorfor, men det var kort og han kom ud igen. Min mor tilkaldte præsten - mente han måske ville have glæde af at tale med ham. Da han kom til Danmark var han meget religiøs, det gik lige som af med integrationen;-) Præsten gav ham den sidste olie - det er jo ikke nødvendigvis noget man giver til døende - men også til syge. Men min far opfattede det helt klart som om min mor troede han skulle dø - det tror jeg faktisk ikke hun gjorde, lægerene var jo hele tiden meget optimistiske - der var absolut ingen fare på færde - han fejlede jo ikke noget, ud over det der blodtryk der ikke var i orden.
Den 8 marts ringede min mor til mig om formiddagen - vi havde en aftale om at jeg skulle komme på hospitalet om eftermiddagen og så skulle vi spise middag sammen. Men nu var min far igen kommet på intensiv - de skulle bare lige suge hans lunger, så skulle han ud igen. Af en eller anden grund så jeg pludselig alvoren - fik kontaktet min bror i Norge og givet ham telefonnummeret til hospitalet så han selv kunne holde sig ajour og så kørte jeg ellers af sted i en rygende fart igen. Min far sov, han var på morfin og de skulle stadig bare suge lungerne - så han var helt stabil - vi kunne bare tage hjem og komme igen senere på dagen. Kørte mor hjem og tilbage på job.
Om eftermiddagen handlede jeg de ting min mor havde bedt mig om til aftensmaden og kørte så på hospitalet som aftalt. Da jeg komme ind på gangen bliver jeg mødt af en sygeplejerske med et meget alvorligt udtryk i ansigtet "Godt du nåede at komme!" - skyndte mig ind på stuen, der sad min mor og holdt min far i hånden - helt knust. Tog hans anden hånd så sad vi der lidt - tror ikke der gik mere end 10-15 min, så sukkede han og kort efter kom sygeplejersken ind og tog apparaterne fra ham. Min søster kom og jeg gik ud for at ringe til min bror.

De næste 8 år var jeg overbevist om at det var det absolut værste man kunne komme ud for - at sidde der og holde ens far i hånden mens han døde - ikke at jeg ikke var/er glad for at jeg gjorde det, men det var dælemig hårdt. Håber at han kunne mærke jeg var der, jeg var nok den af os der var tættest på ham.

Nu ved jeg så at det langt fra er det værste man kan komme ud for.............. Jeg er ked af at han ikke nåede at lære sønnen at kende, han havde været en god morfar, som han var en god farfar - men jeg er glad for at han døde i tide, så han slap for at stå i den situation, hvor han ikke kunne hjælpe sin lille pige - ikke kunne tage det onde væk, det havde han ikke overlevet - det er både min mor og jeg ret sikre på.

Det viste sig ved obduktionen at han havde haft forkalket kranspulsåre. Så gav besvimelsesanfaldene pludselig mening - og hans efterhånden mere og mere forvirrede udtryk - han havde simpelthen ikke fået ilt til hjernen. Men lægerne var så forhippede på at det var noget andet at de aldrig undersøgte lige det.

Ubelejligt som altid

Havde begyndende hovedpine i går - i stedet for at smide mig i sofaen med en bunke nåle lavede jeg "hjerter" til sønnen - mens han lavede fødselsdagsgave til far. Kørte til træning mens far og søn svømmede - inspireret af Den lille havfrue I og II som pt kører på videoen nonstop, ville han (sønnen) lege han "havfrueleg" til svømning. Det viste sig at "havfrueleg" var hovedspring fra kanten - hør hov! - han er kun 3 år, er det ikke for tidligt? - det var nogenlunde 50/50 maveplaskere og hovedspring og læreren var imponeret - men han er nu også lidt forudindtaget - sønnen er den eneste der ikke er lidt bange for ham og den eneste der altid står forrest i køen når der skal vises øvelser. Nå men jeg fik trænet, styrtet hjem og fejet sne fra fortovet, druknet samme i salt (50/50 fordi det var nødvendigt og fordi min nabo bliver så irriteret når jeg bruger så meget salt), lavet aftensmad, spist, puttet sønnen - og SÅ var det nåle tid - aaaaaalt for sent desværre. Så natten har ikke været rigtig god, tilgengæld skulle jeg tidligt op for kæresten mente at Tåstrup var et genialt sted at få bilen til service - det er det vel også i teorien - hvis han ikke lige arbejdede i Hillerød.....Nå men heldigvis arbejder jeg jo i Tårstrup - og heldigvis er jeg en sød kæreste - så jeg slæbte bilen med på trods af mit dunkende hoved. Gyseren kom så ved 14 tiden, da jeg ringede til værkstedet for at høre hvornår bilen var klar og for at få en afhentningsaftale - "Han regnede med at den ville blive klar i dag - men om jeg ikke lige kunne ringe om en time" - nåede lige at se en time i de offentlige for mit indre blik - en søn der enten ville blive hentet vildt sent, eller en mor der ville være nødt til at gå alt for tidligt fra jobbet - men så var bilen heldigvis klar - og det var nærmest allerede kørt efter mig - så jeg kom alligevel til at gå alt for tidligt - og det var mit hoved nok dybest set ikke rigtig ked af - flere piller, syltede agurker (det siges at være godt mod migræne) senere sidder jeg nu her i sofaen og er ret sikker på at jeg skal tidligt i seng.

En genial ide

Kom i fredags til at tænke på at jeg jo har de her 13 uger til overs af sønnens barsel. Kom så til at tænke på at hvis det nu kunne lade sig gøre at holde dem på deltid - så kunne de 13 uger strækkes til min 26 uger - nok snarere knapt 30. Pørvede at regne lidt på det, ser ud til at jeg vil miste godt 4000 knapper på det om måneden - det er jo en slags penge. Men HVIS nu ham der fader dyret beslutter sig for at flytte ind, og HVIS nu han så også beslutter sig for at betale halvdelen af udgifterne..........så kan det faktisk godt løbe rundt.
Jeg trænger bare SÅ meget til noget mere tid - synes bare jeg stresser for vildt rundt hele tiden. Allerede søndag begynder jeg at flæbe over at weekenden er ved at være slut - tænk hvis jeg kunne have fri hver mandag, og så kortere dage resten af ugen. Så kunne lillemand og jeg sove lidt længere hver morgen - hader bare at skulle vække ham - så ville det ikke mærkes helt så meget at han ikke får den der middagslur, som han egentlig burde have stadig væk. Jeg kunne hente ham noget tidligere. Faderdyret behøvede faktisk slet ikke hverken hente eller bringe - med mindre jeg lige skal til Stockholm, eller noget andet.
Det eneste problem er at jeg har svært ved at se chefen i øjnene og samtidig forelægge hende planen. Kunne godt frygte at hun hellere ville have jeg holdt orloven på fuld tid - men for det første er det for dyrt i de måneder det foregår, for det andet ville det være et sandt helvede at skulle tilbage igen, ville koste alt for mange mentale ressourcer hos mig. Kan heller ikke helt finde ud af hvad faderdyret mener - han har en pisse irriterende måde at lade være at svare på, og så er det svært at vide om han synes det er en skod ide - eller hvad han i det hele taget synes.

Det eneste problem er så lige hvordan man overlever at starte på fuld tid igen, når den hersens orlov er brugt op - så kan man jo håbe på at man "kan finde på noget andet".

Men iiiiiiiiiiiiiii hvor ville jeg bare gerne - det er på grænsen til at ideen kan få mig til at smile lidt

Så føler man sig gammel

Eller måske skulle overskriften være "Sønnens første rock koncert" - eller "En tiger til rock"? mulighederne er mange. Det korte af det lange var, at vi tog til koncert i Fields. Sønnen udklædt som tigerdyr. Tilhørerne var en god blanding af folk på 50-60, nogen på min alder, yngre - og helt små. Men altså, at gå til koncert med nogen der er 20 år ældre end jeg - så føler man sig pludselig lidt gammel. Sønnen hyggede sig "hoppede" fra fars skuldre til mors og tilbage igen - ellers kunne han jo intet se. Og han var helt klart det eneste tilstedeværende tigerdyr, de andre unger kiggede langt efter ham.

Vi glemte skiftetøj, men det er jo lige meget - for han holder sig jo, og bruger toilettet noget så fint. Er ret imponeret/overrasket over hvor let dette "smidebleenprojekt" er gået - men han må jo have været klar, det var jo næsten også ham selv der bestemte.

Månedens ord

Må helt klart være "ostestej" - Har en eller anden fobi for leverpostej (synes det er noget så pissse usundt;-) ), så det er ikke noget sønnen har fået andre steder end i dagplejen. Forleden dag var der så smagsprøver i Bulka og det måtte han jo lige prøve - hvor efter han bekendtgjorde at det ville han godt have på madpakken, så var der jo lissom ikke så meget at gøre - kæmper som en sindsyg for at finde på varierede ting til den. Men det er så døbt ostestej. Elsker hans ord, det første rigtig gode var "bvund", senere "vund" og nu, desværre bare hund:( og der i mellem har der været mange gode, tit er de langt sværere at sige end de "rigtige" ord. Og jeg er en rigtig dårlig lære og langt bedre elev, for jeg opsnapper hans ord lynhurtigt i stedet for at rette ham - men det er der jo så, så mange andre der kan gøre.

Det stammer nok fra min far, hans danske var sådan lidt a la prins Henrik, bare med en anden accent - han skrev fejlfrit, hans grammatik var tusind gange bedre end de fleste indfødte - men hans udtale, og ind i mellem også hans ord - de var ikke altid helt korrekte - og jeg elskede bare hans hjemmelavede ord - som fx "surmulerer" - det opstod en gang da vi var til "forældremøde/aften" på gymnasiet - min oldævls lære havde formastet sig til at brokke sig over at jeg ikke læste på lektien hjemmefra, han gav mig konstant 9 - fordi jeg alligevel formåede at svarer rigtigt og følge med i timerne - men han mente vel at jeg med lidt forberedelse ville kunne score noget mere. Min far brød sig ikke lige om at den fyr kritiserede hans datter, havde jeg fået en dårlig karrakter havde fløjten nok fået en anden lyd. Men da vi kom ud fra samtalen så han lidt vredladen ud og sagde "Nu surmulerer jeg!" - et andet af hans gode ord var "suttesko" - det giver vel næsten sig selv. Og ja, han lærte heller ikke "rigtig" dansk af sin datter - men han havde nu også rigtig mange der hellere end gerne stillede op og rettede og kritiserede ham, så en enkelt der holdt af hans sprog kunne man vel godt onde ham. For øvrigt har sønnen arvet hans "kiv" (kniv) - helt uden min hjælp.

Nu med blåt håndled

Var til møde/seminar hos de "blå" i formiddags. Lige i starten af mødet gik det op for mig at min pung måtte ligge på forsædet af min bil - som holdt ude på en sidevej - ikke sådan virkelig smart. I pausen midt i det hele ræser jeg så ud til bilen - samtidig med at jeg aflytter min svarer. Normalt er der aldrig nogen der ringer til mig - men lige i dag var jeg bare en af de mest poppulære. Nå men jeg vrider selvfølgelig om på anklen og mister balancen fordi jeg er totalt uopmærksom. Så nu har jeg en revne over knæet i mine pæne sorte bukser, hudafskrabning på knæet, en "bule" inde i hånden - på det der "tykke" stykke hvor tommelfingeren sidder fast - OG en giga nu mørkebrunt mærke på håndledet i forlængelse af bulen. På en eller anden måde ser sorte bukser og sort jakke med "firma pin" ikke helt så elegant ud, når bukserne er revet i stykker over knæet. Nå men jeg fik pungen - før andre opdagede den og smadredede en rude.

En nat fra helvede

Sønnen havde ondt i maven i nat. Overophopning af giftige gasser:o) hans prutter lugter som Esbjerg fiskerihavn en meget varm sommerdag. Nå, men han kalder og jeg henter ham ind, på vejen får han prutten ud og lægger sig fint til at sove. Vågner dog efter noget tid igen og græder utrøsteligt. Ender med at slæbe ham ud på wc hvor han får pruttet af - efter lidt tid vil han gerne sove igen, men ikke have ble på. Tænker ved mig selv "Nå ja ok - 5 ud af 7 dage tisser han jo alligevel ikke om natten, så...." har sindsygsvært ved at falde i søvn, men det lykkes endelig - drømmer sære drømme og ender med at vågne fordi jeg halvt i drømme tror at jeg er helt svedig på ryggen fordi vi ligger så tæt - men det er ikke derfor jeg er våd på ryggen. Nå, men så skifter vi da bare lige lagn, dækker over med en stabel håndklæder og "sover" videre - igen har jeg en anelse svært ved at falde i søvn - men tilgengæld vågner jeg så 45 min før vækkeuret ringer - så kan det jo lissom ikke betale sig mere, vel? - ligger med puden fast ned over hovedet det sidste stykke tid - og glæder mig til jeg kan få lov at gå i seng igen.

Har købt noget lactulose til sønnen - ved ikke om det er pga den manglende ble der ikke kommer andet end luft ud - eller om det er "noget andet" - er jo nok det første....hans mor lavede samme stunt da hun i sin tid - vist også som treårig var med far, mor, storebror og storesøster på biltur til det sydlige spanien - de der huller i jorden med et fodspor på hver side som franskmændene kaldte toialetter - ALDRIG om hun kunne overtales til at bruge dem, så hellere holde igen;-) Gæt selv hvordan der lugtede i folkevognsboblen den sommer!

Det er KUN et arbejde........

Og dette gentager jeg for mig selv - men det hjælper ikke....

For uendelig lang tid siden fik jeg en opgave - den indebar bla at der skulle arrangeres et eksternt kursus med indblanding fra "De store blå". Tanken var at vi efterfølgende skulle købe materialet og dernæst holde kurset selv. Jeg får en aftale i stand - 40.000 knapper for 8 mennesker i Stockholm med dansk underviser fra 9.17/18 stykker. Det synes jeg faktisk er en rimelig pris. Projektlederen skal lige godkende og det gør hun. Kort efter får jeg en ny mail hvor hun beder om en begrundelse for at kurset skal afholdes (grund 1. DU bad mig arrangere det;-/, + flere andre mindre barnlige) dernæst vil hun have en deltager liste - hun er lige pludselig kommet i tanke om at hun ikke har bemyndigelse til at godkende kurser??? - De første 3 deltagere på listen er nogen hun er kommet op med, de næste 6 er nogen jeg har fået henvendelse fra. Nu brokker hun sig over at mindst tre af deltagerene allerede HAR været på et tilsvarende kursus og finder det ikke rimeligt at de så skal igen. Nå nej....... det er jo de 3 du selv mente skulle deltage, i øvrigt er det så kun én af dem der har været på kursus, viser "research". Nå men godt så. Nu mener hun så pludselig ikke kurset er relevant, der går så et par dage - så er hun i tvivl, hun vil nu gerne have en kursusbeskrivelse og hun vil gerne have sendt den til en af hendes svenske kolleger - så han kan komme med en udtalelse. Så er det jeg bliver lettere pissed. Muligvis er jeg nærtagende, men når folk SÅ tydeligt viser at de ikke tror på min dømmekraft, så bliver jeg altså småsur. Den svenske kollega får beskrivelsen for nogen dage siden. Og jeg surmuler stadig. Her til morgen ligger der så en kort mail fra projektleder til mig, min opgavedriver OG den svenske kollega - at nu haster det altså med en beslutning, så hun vil godt vide hvad status er..........................

ARRRRRRRRGGGGGGGGGGGG!!!!!!!!!!!!!!!! Det er kun et arbejde, det er kun et arbejde, Det er kun et arbejde, det er kun et arbejde,Det er kun et arbejde, det er kun et arbejde,Det er kun et arbejde, det er kun et arbejde,Det er kun et arbejde, det er kun et arbejde,Det er kun et arbejde, det er kun et arbejde,Det er kun et arbejde, det er kun et arbejde,Det er kun et arbejde, det er kun et arbejde,Det er kun et arbejde, det er kun et arbejde,Det er kun et arbejde, det er kun et arbejde,Det er kun et arbejde, det er kun et arbejde,Det er kun et arbejde, det er kun et arbejde,Det er kun et arbejde, det er kun et arbejde,Det er kun et arbejde, det er kun et arbejde,Det er kun et arbejde, det er kun et arbejde

SHIT

Da jeg hentede sønnen i dag kom hans kontakt pædagog hen til mig med et meget alvorligt ansigtudtryk - SHít - hvad har han nu lavet........ så mænd ikke andet end  konstatere at han MEGET gerne ville med en af "gutterne" hjem i dag:(. Da kammeraten blev hentet var han gået i gang med at tage overtøj på, for han skulle med "G" hjem.... to af de andre var gået hjem sammen..... Hun havde så fået forklaret at det jo skulle være noget mor skulle aftale med "G"'s mor, heldigvis accpeterede han det - men han ævlede godt nok en del om at han skulle hjem til "G" og jeg skulle snakke med hans mor, hellere i går end i dag - fik jeg indtryk af. Jamen for hulen - han er jo kun 3 år og 4 måneder ...........jeg er slet ikke klar til den slags.... Kunne selvfølgelig vælge at de kom her hjem - men da kammeraten bliver hentet før er det jo lissom mere oplagt at det er hos dem.

Kan i øvrigt slet ikke find ud af havd jeg skal stille op - nå jo skal vel ringe til den der mor.... så er det lige min telefonfobi blusser 100% op - og min kontaktskyhed ditto, prøver om passivhed er måden, måske virker det - måske ender det med at den der mor ringer til mig.......Prøver lige om det virker.

Gad vide....

Ved juletid 2004 blev jeg ringet op af en fyr - angiveligt fra Folkekirkensnødhjælp. De ville have mig til at give et bidrag - 350,- kr eller noget i den stil - en gang om året. De ville gerne have det på PBS da det var billigere for dem. Det er jo fornuftigt nok....MEN for det første pissede det mig af at de kom med et fast beløb - at jeg ikke selv måtte bestemme hvad jeg havde lyst at give, for det andet syntes jeg ikke det var fedt at "binde" mig for flere gange - ved godt at man jo bare kan afvise PBS'en - men det er jo lidt lige som en bogklub - man glemmer det jo ikke sandt?! Men jeg flippede da helt ud da den flinke mand så insisterede på at jeg skulle opgive mit kontonr over telefonen - så han lige kunne oprette den her PBS. Han var noget forurettet da jeg ikke lige syntes det var fedt, og tilmed tillod mig at tvivle på ham. Han sendte mig så et brev, på fint papir fra Folkekirkensnødhjælp - som med så mange andre dokumenter jeg ikke lige ved hvad jeg skal stille op med - røg det i det lodrette arkiv, lidt surt nu...Han ringede så tilbage, men fik aldrig nogen penge ud af mig - var blevet FOR gal.

Og mon ikke det kan have været mit held - i disse "phishing" tider???? - Var han virkelig fra Folkekirkensnødhjælp - eller var han en bedrager? - Se dét får vi aldrig svar på...........................

Det er jo så populært!

Gider ellers ikke lige tests for øjeblikket, men man må jo følge med strømmen

Din typekode: INTP

"Fokus på logisk intellektuel indsigt i problematikker"

INTP-typer er ofte logiske, nysgerrige og eftertænksomme personer, som holder af at fordybe sig i idéer, sammenhænge og abstrakt tænkning. Deres talent ligger i at kunne fornemme de bagved liggende sammenhænge og finde frem til kernen. De er ofte meget dygtige til at analysere og forstå komplekse systemer og sammenhænge mest for forståelsen skyld og ikke så meget for at bruge det til noget i praksis og de kan ofte virke lidt verdensfjerne og distræte på andre typer.

For INTPer er det derfor vigtigt, at organisationen eller virksomheden har en løsere struktur med få regler. Ofte vil man finde INTPer i job, hvor de kan bruge deres evne til logisk og intellektuelt at skaffe sig indsigt i problemstillingerne, så opgaven bliver løst. Derfor finder man dem ofte i positioner, hvor de kan arbejde selvstændigt med idéer og foretage tilbundsgående analyser af komplekse, abstrakte principper og teoretiske problematikker. Ofte vil de være at finde inden for:

• videnskab
• udvikling
• sociologi
• arkitektur
• lovgivning
• IT-branchen
• programmering
• skribentvirksomhed
• journalistik
• ingeniørvidenskab
• medicin

Følgende kendte personer har typen INTP: Albert Einstein, Charles Darwin, Marie Curie

Det er jo så heldigt nok - at jeg er i IT-branchen. Har tilmed et visitkort hvor der står "IT-arkitekt" - så det er jo hele to, bare én fra et kinderæg!!!